”Jeg brugte et år på at komme mig, trække vejret og finde ud af, hvad jeg ville”

– Jeg vidste tidligt, at jeg ville ud i verden. Jeg ville rejse og opleve noget og fik mulighed for at tilbringe et år i Malaysia som del af et trainee-forløb hos Carlsberg. Det var i den periode, at min veninde Anna og jeg fik ideen til Becksøndergaard, inspireret af asiatiske prints, og besluttede at starte en importvirksomhed. Vi lavede en forretningsplan, lånte lidt penge i banken og rejste til Seoul for at finde og producere tilbehør. Vi arbejdede hårdt, firmaet voksede, og undervejs fik vi to børn hver. Da vi begge var tilbage efter vores barsler, gik det meget stærkt, og i en årrække oplevede vi virkelig kraftig vækst. I 2012 besluttede vi at etablere en bestyrelse og fik en kapitalfond ind som medejere for at styrke firmaet.

– Efter et par år var jeg træt. Fuldstændig færdig. Jeg synes det er sjovere at være iværksætter end at stå for driften af en stor virksomhed. Vi havde nået en størrelse, hvor der skulle andre kræfter til. Jeg havde simpelthen ikke energien og lysten til det. Jeg sidder stadig i bestyrelsen, deltager i salgsmøder og tager med til sommerfesten, men jeg solgte en stor del af mine aktier og er i dag ude af den daglige drift. Jeg skulle noget andet.

Et års tænkepause

– Jeg stoppede i januar 2015 og havde uro i kroppen i lang tid. Jeg følte, at jeg skulle gøre noget for Becksøndergaard. Det sad så dybt i mig, fordi jeg havde været med til at skabe en virksomhed, hvor jeg havde været på en stor del af døgnet. Jeg besluttede at bruge et år på at komme mig, trække vejret og finde ud af, hvad jeg ville.

– På et tidspunkt fik jeg kontakt til Nina Schriver, som har stiftet organisationen Wawcas, der arbejder med social entrepreneurship for kvinder i Nepal ved at hjælpe dem med at starte små virksomheder op. I efteråret 2015 tog jeg til Nepal for at besøge projektet og hjælpe kvinderne med at komme i gang med noget kunsthåndværk, for mange af dem er bl.a. rigtig gode til at strikke og væve.

– Jeg blev virkelig grebet af det. Det var vildt spændende at arbejde med en NGO og opleve det her sisterhood, som kvinderne repræsenterede. Der er så meget styrke i kvinder, så jeg fandt ud af, at jeg ville lave et firma, der hed Craftsisters

Man må gerne tjene penge

– Craft Sisters er bygget op omkring en trekant, som består af lokale håndarbejdstraditioner, vores forretnings- og design-kompetencer og empowerment af kvinder med handel som omdrejningspunkt. Vi har en masse kompetencer inden for design, materialer og formgivning i Danmark, og der er stor efterspørgsel efter håndlavede ting. Det ville jeg gerne kombinere med nogle spændende kvindeprojekter og lave en business ud af det.

– Ud over at arbejde med de lokale kvindeprojekter rejser jeg også til bl.a. Marrakesh og finder lokale producenter, som forhandler gode, håndlavede ting, men ikke er helt så tidskrævende at arbejde med. Med Nepal-projektet har vi fx Skype-møder hver 14. dag, vi har ansat en lokal projektleder, vi sponsorerer organisationen bag, og jeg rejser derud ca. en gang om året.

– Der er flere, der spørger: "Hvad så med pengene?" og "Er Craft Sisters nonprofit eller proprofit?" Jeg er helt klart proprofit. Jeg vil skabe en forretningsmodel med en social ambition, hvor lokalt produceret og håndlavet interiør er omdrejningspunktet, og alle led tjener penge.

Langsomt tempo

– Jeg trives bedst med et lille team og med at bestemme. Derfor har jeg besluttet, at vi til enhver tid skal have friheden til at sætte et skilt i døren af butikken, hvor der står "lukket". Jeg er nødt til at vide, at jeg har den ventil. Jeg vil bestemme, hvornår godt er godt nok, hvornår vi har omsat for nok, og hvor hurtigt tempoet skal være. Det skal ikke blive et vanvittigt stort firma. Jeg tænker, at Craft Sisters og jeg skal blive gamle sammen. Det skal løbe rundt, og jeg skal have en god hverdag til at hænge sammen. Det betyder meget, at der er plads til familie, venner, sport og livet udenfor butikken. Jeg er bevidst om at skabe en balance, så det ikke stikker af for mig, selv om det kan være udfordrende, fordi jeg har lyst til at løbe rigtig hurtigt og rejse verden rundt. Jeg har en igangsættende ild i mig, som brænder. Den skal bare lige doseres.

3 korte

Hvad er den seneste bog, du har læst?

– Jacob Ejerbos Afrika-trilogi, som er så god, at jeg ville ønske, at jeg ikke havde læst den endnu. Og så synes jeg, at Merete Pryds Helles Folkets skønhed er skræmmende god.

Hvor skal du rejse hen næste gang?

– Jeg rejser 14 dage til Californien med min familie til efteråret. Der foregår en masse social business med små producenter fra bl.a. Sydamerika, som jeg gerne vil besøge, mens vi alligevel der derovre.

Hvad er dit yndlingssted i København?

– Nørrebro og især området omkring Stefansgade og Jægersborggade. Jeg bliver virkelig lykkelig, når jeg cykler fra Brønshøj og rammer Nørrebro.