For 150 år siden strikkede masser af mænd. Nu vil 26-årige Kasper genoplive den tradition

Strikkepindene i hænderne, den ene fod foran den anden, og så går det ellers derudaf. Kasper kan både snakke og vandre, mens fingrene klarer kabelstrik uden brug af øjnene.

Garnnøglet er fæstnet på i brystet med en slags fiskekrog – et historisk korrekt redskab, for alt, hvad han foretager sig, når han vandrer og strikker, er der historisk belæg for.

"Der skal ikke gå cirkus i den," som han siger. "Jeg vil vække historien til live, ikke underholde."

Læs også

”En af de første sweatre, jeg solgte, var til Miley Cyrus”

Nogle fårehyrder i gamle dage gik dog faktisk på stylter, mens de strikkede, så de bedre kunne holde øje med deres får, men det bliver altså for cirkusagtigt for Kasper. Han er studerende på Aarhus Universitet, hvor han læser historie og religionsvidenskab, og ved siden af underviser han i Den Gamle By, Aarhus købstadsmuseum med historiske huse.

Børnenes strikkepligter

Kombinationen af studier og job har gjort Kasper så interesseret i strik, ud fra en historisk vinkel, at han snart kan aflevere speciale om emnet. Under navnet Den vandrende strikker vækker han desuden strikketraditionen til live og kan opleves til arrangementer og foredrag over det ganske land.

"I dag er strik en hobby primært for kvinder, men vi har glemt vores egen historie, for historisk set var strik ikke forbeholdt kvinder, men et håndværk, som begge køn mestrede," fortæller Kasper.

"Dengang skulle der masseproduceres strik, så hele husstanden kunne blive klædt på. Der var ikke tid til ledige hænder, så alle strikkede."

Fra femårsalderen lærte børnene at vinde garn op, og de gjorde det på en hul vindepind, der raslede, når den blev vendt. På den måde kunne forældrene holde øje med, om barnet faldt i søvn under arbejdet. I skolerne strikkede børnene, mens de blev undervist, og hjemme fik de først lov at gå i seng, når de var færdige med dagens strik. Forældrene sang eller fortalte historier, så børnene ikke faldt i søvn.

Forbudt for karle

Kasper selv begyndte først at strikke som voksen, omkring coronanedlukningen.

"Vi unge måtte blive hjemme, og jeg fandt ro i at strikke – og så giver det mening, fordi jeg er høj og tynd og har svært ved at finde tøj, der passer i størrelsen," fortæller Kasper.

Han styrer med sikker hånd de fire lange pinde, som han bruger i stedet for rundpinde, og som netop er ankommet fra England. Han har nemlig så lange fingre, at han har svært ved at strikke på almindelige rundpinde, forklarer han.

Da landet åbnede igen, begyndte Kasper at gå rundt på de toppede brosten i Den Gamle By med sit strikketøj for at bringe historien om vores strikkende forfædre til live for gæsterne. Senere begyndte han også at strikke og gå, når han havde fri. Ganske som fårehyrder på den jyske hede gjorde det. De strikkede gerne hoser, lange knæstrømper, mens de vogtede får.

Læs også

Frederik og Anna er ’solstråler’: ”For os er det ikke bare et job”

"Som Steen Steensen Blicher skrev, så stoppede jyderne først med at strikke, når de nåede kirkedøren," siger Kasper.

Også bønderne strikkede hoser, som blev solgt til hosekræmmerne, der solgte dem videre i byerne. Faktisk var det så god en forretning, at de stærke jyske karle hellere ville strikke end udføre hårdt fysisk arbejde.

"Overklassen var lidt bekymrede for alt det strikkeri, for karlene blev for magelige, når de kunne tjene penge ved at sidde inde i varmen og strikke," fortæller Kasper.

Datidens dating

På den engelske ø Guernsey blev strikkeri blandt mænd ligefrem forbudt i sommerhalvåret, fordi bønderne skulle arbejde i marken og ikke spilde tiden med at nørkle.

Strik spillede også en vigtig rolle blandt landsbyens unge, som om vinteren mødtes i såkaldte bindestuer, hvor de kunne se hinanden an under friere former. De unge mennesker blev placeret over for hinanden, alt efter hvor fast de strikkede. Derpå strikkede de en sok hver, som skulle blive til et par.

"Det var datidens dating eller diskotek," siger Kasper.

Arrangementet sluttede med ”legestue”, hvor der, som navnet antyder, var fri leg mellem kønnene. Det kunne godt gå heftigt for sig. Holberg skrev i 1724 i komedien Jule-stue: Gid jeg havde en daler for hver piges jomfrudom, der er gået af stablen ved sådanne lejligheder…

Legestuerne endte da også med at blive bandlyst af kong Christian 6. i 1730 sammen med Holbergs komedier. Folket skulle være kristent og ikke drevet af lyst.  

I takt med industrialiseringen stoppede mændene dog med at strikke, men Kasper ville ønske, at vi kiggede lidt på historien, når vi i dag betragter strik som en kvindehobby.

"Vi har det med at glemme, at der ligger en historie bag det meste af det, vi foretager os i vores moderne verden," som han siger.

Trøjen fra maleriet

Selv er han vældig glad for sin nye hobby, især fordi man bliver gladere for det tøj, man selv har strikket, end for noget, man køber.

"Det tager tid at strikke en trøje, så man strikker kun det, man virkelig har lyst til at gå med, og så kan man tilpasse sit strik, så det sidder bedre," siger han.

I øjeblikket strikker Kasper på en fisketrøje efter inspiration fra en gammel engelsk model. Trøjen har han set på et maleri, og han har selv skabt mønstret.

"Denne trøje brugte fiskerne, når de skulle i kirke om søndagen, og derfor har den lidt flere mønstre," forklarer han.

Ingen ser strikkeren

Kasper strikker trøjen på pindstørrelse to, hvilket giver en tæt strik, som gør trøjen vindtæt, og han mestrer efterhånden avancerede mønstre, mens han går. Ud over at strikketøjet vokser, nyder han den mentale ro, som det giver at strikke på gåturen.

"Når man strikker og går, er man nødt til at være i øjeblikket, ellers falder man. Man behøver ikke at tænke på andet, og for mig er det rart ikke altid at være i mit eget hoved," forklarer han.

Men der er tilsyneladende ingen andre, der bemærker den ellers ret høje strikkende vandringsmand.

"Der er faktisk ikke rigtig nogen, der kigger, når jeg går og strikker – for folk har så travlt med at kigge på deres telefoner," siger han.

"Men jeg ser dem, for jeg kan ikke kigge på min egen telefon, når jeg strikker."