Mahtab kører kvindelance: ”Det her arbejde er mit blødende hjerte”

Bag pæne villahække, i diskrete kældre, i anonyme lejligheder. De kan ligge alle vegne, de sexklinikker og bordeller, som Mahtab besøger.

Og overalt hvor hun kommer frem, er hun parat til at lytte og hjælpe.

Læs også

Betinna kom til skade og endte i kørestol: ”Birgitte har givet mig troen på mennesker igen”

"Det her arbejde er mit blødende hjerte. Jeg har altid brændt for menneskerettigheder – og for, helt lavpraktisk, at gøre en forskel," siger Mahtab med et fast blik og en klingende aalborgensisk accent.

Mahtab Jalili-Trudslev, oprindeligt fra Iran, tager imod i en lys lejlighed midt i Aalborg. Her holder Reden Aalborg til; et værested, hvor udsatte og pressede kvinder kan få et måltid mad, anonym rådgivning og social kontakt.

På parkeringspladsen i nærheden holder en hvid varevogn: Kvindelancen. Siden sidste efterår er bilen kørt ud til kvinder, der sælger sex på nordjyske klinikker og bordeller, og har tilbudt sundhedshjælp.

"Kvindelancen gør nøjagtig det samme, som vi tilbyder i Reden; vi flytter det bare ud på hjul og kommer til kvinderne selv," forklarer Mahtab.

20 kondomer, tak

Hun er selv jurist og kører med Kvindelancen for at tilbyde sin viden om lov og ret. Selve varevognen er en fuldt funktionsdygtig gynækologisk klinik, og med sig har personalet udstyr til test for hiv og kønssygdomme. Lægen kan også sætte en spiral op eller teste for graviditet, og hvis en kvinde er syg, tilbydes hun behandling. På den måde kan hun passe på sig selv i et ellers utrygt liv, samtidig med at smitten begrænses.

"Nordjylland er et stort område, og mange har ikke mulighed for at tage ind til os; de går glip af kunder og dermed indtjening, har slet ikke overskud eller har fået fortalt, at ”systemet” ikke vil dem noget godt," forklarer Mahtab.

Men kvinderne takker gerne ja, når hjælpen kommer til deres dør. Essentielt er det, at kontakten bliver skabt af en kvinde, der taler deres eget sprog, og derfor har Reden en medarbejder, der taler thai, og én, der taler spansk.

Inden Kvindelancen kører, har medarbejderen typisk kigget på sexannoncer og kontaktet kvinderne for at høre, om de har brug for hjælp.

"Kvinderne siger for eksempel: ”Jeg har fri mellem 19 og 20, og jeg vil gerne testes for klamydia, og så vil jeg gerne have 20 kondomer”," fortæller Mahtab, som sammen med kollegerne hjælper op til tre kvinder pr. vagt. 

Sex er nødløsning

Når kvinderne er blevet helbredsundersøgt, tilbyder Mahtab sin hjælp, og ofte er den kærkommen.

"Det kan være problemer med opholdstilladelse, eller at de har været udsat for voldtægt, vold eller psykisk vold. Det kan også være økonomisk kriminalitet, hvor nogen har oprettet lån i deres navn. Eller problemer relateret til en skilsmisse," fortæller hun.

"Jeg forklarer kvinderne, at her i Danmark har vi menneskerettigheder, der gælder alle. At vold og voldtægt ikke er lovligt."

Kvinderne kommer fra både Asien, Afrika og Sydamerika, og et eksempel er en thailandsk kvinde, som har svært ved at få et job, selv om hendes mand forlanger, at hun bidrager til udgifterne, og derfor ender med at lave en massageklinik, som tilbyder sex. Et andet scenarie er kvinder fra en landsby i Afrika, som får at vide, at et hotel i Aalborg mangler arbejdskraft, og at de får flybilletten dækket for at komme nogle måneder.

Læs også

Joleen var sikker på, at hendes nye kollega skjulte noget – dagen efter forsvandt Joleen sporløst

"Når de kommer, bliver de frataget pas og legitimation – og opdager, at de ikke skal gøre rent, men have sexkunder. Og at de skylder for flybilletten. Ofte får de oveni at vide, at deres familie vil blive slået ihjel, hvis de ikke makker ret," forklarer Mahtab.

Kvindelancen møder desuden kvinder fra europæiske lande, men fælles for dem alle er, at de er tvunget ud i det arbejde, de udfører.

"Alle de her mennesker gør det af nød; ikke fordi de kan lide at have sex med skiftende mænd, men for at brødføde familien," fastslår Mahtab, som de seneste seks år har været ansat ti timer om ugen i Reden.

Forældrene kæmpede

"Jeg plejer at sige til mine veninder: ”I spiller håndbold og går til yoga. Min fritidsinteresse er at yde rådgivning til udsatte kvinder i prostitution og menneskehandel”. Jeg gør det her frem for at se en serie på Netflix," fortsætter hun. 

Selv kom hun til Danmark som treårig med sine forældre og sin bror, hvilket vakte hendes bevidsthed om menneskerettigheder.

"Når man selv er kommet som flygtning og har set sine forældre kæmpe for at skabe et godt liv for deres børn, får man lyst til at gøre en forskel. Jeg har en drivkraft i forhold til, at uretfærdighed skal ændres," siger Mahtab.

Hun er klar over, at prostitution er noget, de færreste måske vil have med at gøre, og folk spørger da også ofte, om hun prøver at overtale kvinderne til at komme ud af prostitutionen.

"Men det er slet ikke det, det handler om," fastslår Mahtab.

"Vores vision er ikke at redde kvinder ud af prostitution; den er, at de skal kunne passe på sig selv – via test, kondomer og glidecreme. Jeg er til rådighed, så jeg kan hjælpe dem, hvor de er. Hvis de selv ønsker en anden levevej, er det det, vi støtter dem i. Men det bliver ikke banket ind i hovedet på dem."

Kærlighed til barnet

Hvis Mahtab støder på en uretfærdig sag, gør hun alt, hvad hun kan, for at løse den.

"Jeg kan ikke redde hele verden, men jeg kan gøre en forskel, hvor jeg er. Og det betyder meget. Jeg går virkelig ind i sagerne og giver den gas og bliver ved," siger hun – og selv om intet længere kan chokere hende, kan hun stadig blive følelsesmæssigt påvirket.

"Jeg kan høre en kvindes historie og tænke: ”Hvor er det her bare uretfærdigt. Det, der er sket imod dig, er ikke i orden”. Min retfærdighedssans kommer i spil. Og når det handler om kvinder, der kæmper og har gjort det længe, kan jeg blive ked af det."

Det kan være en kvinde, som er nødsaget til at sælge sin krop for at brødføde sit barn og sende penge hjem.

"Det gør ondt. Især når man selv har børn," siger Mahtab. "At de ofrer sig på den måde; overskrider deres egne grænser i kærlighed til deres barn, som de måske ikke har set i fem eller ti år. Det burde være unødvendigt i en verden, der er så rig."

Så hvordan kan hun være i det?

"Jeg bruger mine kolleger, når jeg har behov for at sparre og læsse af. Og ellers er det simpelt: Jeg går hjem og kigger på min datter. Jeg vil have, at hun skal vokse op i en verden, hvor kvinders rettigheder er noget, vi kæmper for, og som kvinder kender til. Jeg gør det for min bedstemor, min mor og min datter. For alle kvinder," siger hun.

"Arbejdet kræver meget af mig, men jeg elsker det."