Langt fra lejlighed, familie og venner: Kunne du leve som Maja og Stefan?

– Hvis man flygter fra noget, tror jeg ikke, man skal tage af sted, siger 30-årige Maja Grønholdt Jensen i telefonen.

– Så følger aben bare med.

Sammen med sin kæreste, Stefan, tog hun for fire måneder en stor beslutning, der gør, at hun i skrivende stund befinder sig blandt palmetræer og azurblåt hav på øen Phuket i det sydlige Thailand. Om et par dage skal de videre til en lille thailandsk ø for at mødes med Stefans forældre.  

For en uge siden rejste de rundt på Sri Lanka. Før det: Taj Mahal i Indien, surfing på Bali og vulkanvandring og svømning med havskildpadder på Lombok.

– Vi har de sidste fire måneder oplevet mere end rigtig mange gør på en hel årrække - eller måske endda over et helt liv.

Siden Maja Grønholdt Jensen og hendes kæreste pakkede deres Nørrebro-andel ned og sagde farvel til fast indkomst, venner og familie, har det, de kalder hverdag, fået en anden betydning.

Nu arbejder de tre dage om ugen med indlagte pool-pauser, skifter hjem flere gange om måneden, når de skal videre til næste by eller land, og bestemmer selv, om mandag er en arbejdsdag eller en feriedag.

Det var tanken om at være fri og tage ”styringen over sit liv”, der fik dem til at sætte sig på flyet til Bali den 22. september 2019 med en oneway ticket. Og et spørgsmål om at gøre op med forventningerne til, hvordan man lever et voksenliv.

– Vi har taget en uddannelse, er blevet kærester, er flyttet sammen, har fået et job. Vi har gjort alt det, der forventes af os. Nu er det tid til at træde et skridt tilbage og finde ud af, hvad det egentlig er, vi vil med vores liv. Og ikke bare følge med. Vi kunne sagtens have fulgt med vores venner og være ved at lave en baby og kigge på hus udenfor byen, men det føltes bare fuldstændig forkert, siger Maja Grønholdt Jensen.

I stedet er hun og kæresten blevet såkaldte digitale nomader. En livsstilsform, der er født ud af digitaliseringen, og som i al sin enkelhed går ud på at tage sin computer med til en strand i Thailand eller Brasilien eller et andet sted i verden. At redefinere sit arbejdsliv og give plads til de store oplevelser, man normalt får på en ferie, i sin hverdag.

– For mig er det sindssygt befriende, at vi selv kan bestemme, hvornår vi arbejder, hvad vi arbejder med, hvor vi arbejder fra. Jeg kan tage en badedragt på og gå på arbejde. Og i mine pauser kan jeg hoppe i poolen med min kæreste, kysse lidt på ham og arbejde videre. Vi kan selv vælge, hvordan vi bruger timerne bedst muligt, så hvis vi har lyst til at arbejde en lørdag eller søndag, kan vi det, og så holde fri, når f.eks. Stefans forældre kommer, fortæller Maja Grønholdt Jensen.

Et stramt budget

Selvom hverdagen ser anderledes ud end den, parret rejste fra i Danmark, har den nye og nomadiske tilværelse ikke overrumplet dem. De havde forberedt sig, grundigt.

Med et ”benhårdt” budget inden afrejse, havde de gjort hinanden det klart, at de ville spare på dyre hotelbesøg og madoplevelser for at kunne trække eventyret længere. Og hvis de skulle få lyst til at ”gå over budget og booke ind på et luksushotel”, så ville det koste i den anden ende i form af mere arbejde eller tidligere hjemrejse, fortæller Maja Grønholdt Jensen.

– Jeg har ikke haft et lyserødt billede af, at vi bare kunne rejse rundt og købe dyre drinks. Det er hele tiden en prioritering af tingene, og vi har et budget, og det lever vi efter.

Det daglige budget lyder på 125 kroner på bolig, 66 kroner pr. person på alle måltider, 50 kroner til diverse, herunder vasketøj, Netflix, leje af surfboard og øl.

– Så hver gang vi går i byen, trækker det sindssygt meget ned i vores budget, siger Maja Grønholdt Jensen.

– Alt bliver skrevet ned og budgetteret, og det er sjovt at prøve, for derhjemme har jeg været vant til stort set at købe, hvad jeg har lyst til. Det lyder måske forkælet, men når jeg har handlet, har jeg ikke tænkt: Ej, det koster fem kroner mere. Sådan er det her.

Du siger, at det for jer handler om at leve mere frit. Men det lyder umiddelbart ret ufrit?

– Det kommer an på, hvad der er frihed for dig. Vi kan bare vælge at gøre noget andet. Det er vores valg. Vi har valgt, at et hotel til 125 kr. pr. nat kan være lige så godt som et luksushotel. Lige nu har vi pool, fitnesscenter, aircondition og balkon til 125 kr. Det har vi for det meste, hvis vi bare bruger lidt ekstra tid på at finde de gode tilbud. Det betyder samtidig, at vi kan tage på safari eller være herude i længere tid.

Et forandret sind

Maja og Stefan ved ikke, hvornår de kommer hjem igen. I øjeblikket taler de om at flyve hjem på ”visit” til sommer. Så kan de få set venner, familie, tage på festivaler og sådan.

Men de ved også, at når man siger ja til noget, siger man nej til andet. Alligevel er svaret, når man spørger, hvad det sværeste ved at rejse væk er, at de har måttet sige nej til bryllupper, fødselsdage og hverdagsarrangementer.

– Det lyder måske skørt, men vi lider begge af FOMO (Fear of Missing Out, red.). Jeg synes, at det sværeste har været at gå glip af mine venners 30-års fødselsdage…

– Men vi har fundet ud af, at vi bliver nødt til at få styr på vores FOMO. Vi kan f.eks. heller ikke se alt, når vi er i et land. Vi lærer hele tiden, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, siger Maja Grønholdt Jensen.

Og det er den slags små indsigter, der er vigtige for parret, forklarer hun, selvom rejsen indtil nu ikke har budt på den helt store ”aha-oplevelse”. Men bagatelgrænsen er blevet udfordret af at rejse rundt i lande, hvor strømafbrydelser og dårlig vandforsyning er et vilkår.  

– Vi er ret tilfredse med alting herude, fordi vi ikke forventer noget. Vi forventer ikke, at bussen kommer til tiden, vi forventer ikke, at vi har strøm… Mange af de der småbrokkerier, vi har oplevet derhjemme, når kaffemaskinen er i stykker, eller når lyset på toilettet ikke virker, har vi ikke her, fordi vi ikke har de samme forventninger…

– På en eller anden måde bliver ens sind lidt forandret.

Er det her en livsstil, du tænker, at I kunne fortsætte med de næste ti år?

– Ikke som vi gør det nu, men måske på en ny måde. Jeg kunne sagtens se, at vi var selvstændige, når vi kom hjem herfra og så måske tog seks måneder i Danmark, seks måneder ude, eller ni måneder i Danmark og tre ude eller omvendt. Lige nu mærker vi bare sindssygt meget efter og gør kun det, der føles rigtigt.