Maria O. Madsen: ”Jeg vågnede og skreg, og mit syn var forsvundet”

Sidste år kunne danskerne komme indenfor hos Maria Overgaard Madsen og hendes mand, MMA-bokseren Mark O. Madsen, i DR-serien ”Fighterfamilien fra Falster”. Mens familien havde et kamera i ryggen, fik Maria konstateret sklerose, og familien frygtede i en periode, at det kunne sætte en stopper for Marks karriere. Siden vi forlod familien, har Marks internationale karriere taget fart, og familien er flyttet til Arizona i USA – og sklerosen er flyttet med. Det fortæller Maria i et interview med Alt.dk.

Sklerosen, der kom snigende

Selvom Maria først fik konstateret sklerose i 2021, mærkede hun allerede symptomerne flere år forinden. Når hun tænker tilbage på tiden inden, har hun svært ved at forstå, hvorfor hun ikke reagerede på de ting, hendes krop fortalte hende. Første gang, hun virkelig kunne mærke, at noget var galt, var et angreb tilbage i 2018. Hun var presset på arbejdsfronten, og pludselig lukkede hendes krop ned.

”En uge før et stort event i Frederikshavn vågnede jeg midt om natten ved følelsen af, at jeg faldt af jorden. Jeg vågnede simpelthen og skreg. Og da jeg så vågnede, var mit syn forsvundet, og jeg måtte sidde i sengen og vente på, at jeg kunne se igen. Og det kunne godt tage rigtig lang tid. Også når jeg vågnede om morgenen, skulle min højre side have en ekstra time til vågne. Den føltes næsten lam. Jeg skulle vitterligt slæbe mig ud af sengen, fordi det tog noget tid for min krop at kvikke op.”

Nogle uger inden Maria fik konstateret sklerose i 2021, sad hun med sin mand og spiste aftensmad. Hendes mand, Mark, var lige kommet hjem fra en kamp i Vegas, hvor han havde brækket kæben to steder. Han fortalte hende, hvor øm han var efter operationen. Maria tænkte, at det var helt utroligt, for hun var også øm og følelsesløs i sin højre side af kæben, men synes ikke, at hun ville gøre et nummer ud af det, da det jo trods alt var hendes mand, der havde været i kamp. Efter et par dage med fortsatte dysfunktioner i kroppen, tog Maria til læge. Kort efter var diagnosen stillet. Multipel sklerose.

”I starten fik vi et stort chok, men da chokket havde lagt sig, så var det næsten en befrielse at få stillet en diagnose. I flere år forinden havde jeg følt mig dum og klodset, når jeg f.eks. snublede over mig selv eller væltede ned ad trapper. Men det var ikke bare mig, der var træt og klodset. Der var faktisk en årsag til alle de ting, jeg ikke længere kunne klare i dagligdagen.”

Den bedste behandling er stadig derhjemme

Selvom familien nu er flyttet til USA, rejser Maria stadig til Danmark cirka hvert halve år for at få revurderet sin medicin og sin behandling. Hun er glad for det team af neurologer, læger og fagfolk, hun har i Danmark, så derfor har hun ikke rykket hele sin behandling til USA. I hvert fald ikke endnu.

”Der er klart en barriere i forhold til sprog og kultur, og det er også grunden til, at jeg holder igen med at skifte til et amerikansk team af fagfolk. Det føles ikke rigtigt for mig at sidde herovre og snakke med nye læger om sklerose. Heller ikke om alt det, jeg har været igennem. Dem derhjemme kender mig så godt, så derfor giver det mening for mig at tage hjem, når der skal ske noget nyt i mit forløb,” siger hun.

Maria var sidst hjemme i Danmark for en måneds tid siden, hvor hun startede på ny medicin. En medicin, som desværre har givet hende nogle allergiske reaktioner såsom ekstrem træthed, og at hun har lignet elefantmanden i hovedet, som hun selv beskriver det med et grin. Når hun bliver ramt at sådanne bivirkninger, kan Danmark godt virke lidt langt væk.

”Det kan da godt være frustrerende at sidde i USA, når jeg modtager behandling i Danmark, men samtidig er jeg også bare taknemmelig for, at vi kommer fra den lille plet på landkortet, hvor man kan få en af de bedste sklerosebehandlinger i verden. Og hvis der sker noget akut, så dækker min forsikring, at jeg kan modtage hjælp med det samme her i USA.”

Lige præcis forsikring er også en af grundene til, at Maria fortsat ønsker at holde kontakten til det danske sundhedssystem. I USA er det nemlig ikke altid den bedste løsning, der er for øje, men derimod den smarteste økonomisk.

”Det er jo altid et spørgsmål om forsikring herovre. Herovre taler de ikke om, hvad der nødvendigvis er den bedste sklerosemedicin og behandling for patienten, men derimod hvad forsikringen vil godkende. Heldigvis er vi 100% dækket ind forsikringsmæssigt, men det føles godt i maven, at man i Danmark vælger den medicin, der er den bedste for den enkelte patient, frem for hvad forsikringen vil dække.”

Har lagt ansvaret fra sig

I dag lever Maria stadig med sklerose. Medicinen kan nemlig ikke fjerne de symptomer, hun er mærket af, men den kan bremse, at det udvikler sig. På grund af manglende energi i hverdagen er hun også trappet ned på arbejdsfronten, og hun står nu udelukkende for Marks sponsoraftaler, hvor hun førhen stod for en langt større andel af arbejdet bag hans succes. Derfor har det også givet Maria ro i sindet, at familien nu bor i USA. Her står der nemlig en hær af professionelle og kompetente fag- og sportsfolk til rådighed for Mark, som kan hjælpe ham karrieremæssigt.

”Mark har et team herovre, som bakker ham op sportsligt på en måde, som jeg aldrig ville kunne, nu jeg har sklerose. Derfor er det en kæmpe befrielse for mig at komme herover og se, at Mark trives i den her hverdag og med de mennesker, som er så professionelle. Så kan jeg fuldstændig lægge ansvaret fra mig med god samvittighed. Det giver mig også bedre tid til at være der for vores børn og lægge min energi der.”

Generelt har det gjort godt for familielivet, at de alle er flyttet til USA. Mark har fået faste rutiner og et dygtigt hold i ryggen, og det kan mærkes hjemme hos hans børn. Nu kan han nemlig fokusere 100% på sporten, når han er til træning, og når han kommer hjem, kan han bruge alt sin energi på at være familiefar.

”Hjemme i Danmark kørte han rundt i hele landet og til udlandet, så der så vi jo slet ikke hinanden. Men herovre kan han have fokus på det professionelle, samtidig med at vi kan have et familieliv, hvor vi spiser sammen om aftenen. Det har vi aldrig været vant til før, så det er en helt ny hverdag. Vores liv er blevet mere velfungerende af at være i USA.”