Maria tjener op mod 4.000 kroner om måneden på at sælge sine brugte trusser
Og hun er langt fra den eneste!
Det lader til, at vi i den seneste tid er blevet en anelse mere åbne omkring hvilke fetischer, vi udlever i fritiden. Denne åbenhed har vi blandt andet set i programmet "Spørg mig om alt" på DR 3, hvor seerne møder alt fra en swinger til en kvinde, der godt kan lide at amme sine partnere. Ligeledes har vi selv her på Eurowoman.dk skrevet om en kvinde, der dyrker sex med verdens første mekaniske sexdukke.
På TV2 Nord har man fundet frem til endnu en skjult fetisch, der praktiseres hjemme bag husets fire vægge. Her har man talt med Maria fra Aalborg, der tjener mellem 2.000-4.000 kroner om måneden på at sælge sine brugte trusser. Hun har valgt at være anonym af hensyn til sin familie, men hun udtrykker overfor TV2 Nord, at hun absolut ikke har noget problem med, at andre godt kan lide at lugte til hendes undertøj:
- Jeg synes, det er meget frækt med tanken om, at der er nogen, der ligger og dufter til mine trusser, mens de onanerer. Det er en sjov og fræk tanke, siger Maria til TV2 Nord.
Trusserne sælger Maria på sin egen hjemmeside nymf6.webnode.com, og når kunderne har aflagt deres bestilling, sendes de brugte underdele med posten. Og så sørger hun selvfølgelig for, at kunderne i den anden ende modtager et billede, hvor hun er iført trusserne, så der ikke kan herske nogen tvivl om, at de har været brugt.
- Man kan også købe ekstra ting til som for eksempel tis, eller at jeg går i trusserne i flere dage. Jeg sælger ikke trusser med lort i. Det er over min grænse, men det er der andre piger, der sælger, siger Maria.
Maria er ikke den eneste
Og at der netop er andre piger, der ligesom Maria sælger ud af undertøjsskuffen, er der ingen tvivl om. Blot en enkelt googlesøgning på "brugte trusser", vil føre den nysgerrige læser frem til flere forummer fyldt med annoncer, hvor kvinder sætter deres undertøj til salg.
Voksenbasen.dk er et af de steder, hvor salget finder sted.
Også på Trendsales kan man støde på annoncer af lignende art:
Trendsales bliver ligeledes brugt til at debatterer, hvorvidt det upassende at sælge ud af sit brugte undertøj.
Også på Woman.dk er en kvinde blevet fristet til at sælge sine trusser, efter hun har set den amerikanske hitserie "Orange is the new black"
Der findes sågar en Facebook-gruppe, der hedder "Brugte trusser (Duften af kvinde)
På sol.dk fortæller en kvinder, at denne nye forretningsmodel vil være ideel for hende, fordi det er en nem måde at supplere hendes SU med.
Hvad mener du om tendensen?
LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen om den sidste gang, han græd: "Min kone og jeg blev lidt småfulde..."
LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave