Mariah arbejder juleaften: "Vi kommer ud til mange, der simpelthen bare falder om"

Jeg møder ind klokken 17 og afløser dagvagten, som gerne vil hjem og holde jul. Brandfolkene plejer at stå for at lave mad, og så spiser vi sammen på Falck-stationen, som er fint pyntet.

Vi ved dog aldrig, om det først er klokken 23, vi får flæskesteg, for vi er kun én ambulance til hele området om natten. Vi er på arbejde på alle tider af døgnet alle dage, og jeg har to børn derhjemme, som ikke synes, det er så sjovt, at jeg er væk juleaften. Men kollegerne er det hele værd.

Læs også

Hun troede, at parforholdet var eneste lykke i livet – to ting ændrede Marys opfattelse

Jeg kører ambulance sammen med Rune, som nærmest er som familie. Vi er så afhængige af vores makker, fordi vi sidder sammen i en bil 12 timer i døgnet. De fleste makkerpar giver hinanden julegaver. Det gør Rune og jeg også, hvis vi er på arbejde i julen.

At komme i folks hjem juleaften og se alle pakkerne under træet – det er særligt. De fleste hjem er hyggelige at komme ind i. Men vi har også mange ensomme, som ringer efter en ambulance juleaften, især på Vestegnen, hvor jeg kører. Folk siger ikke, at de er ensomme, men at de har brystsmerter eller har slået foden.

Vi har efterhånden lavet det her så mange år, at vi er gode til at spotte, om det er ensomhed, det handler om. Mange er gengangere, og de ringer næsten hver dag. Nogle kender vi så godt, at vi kan deres navn og adresse. Som regel har de bare brug for én at holde i hånden.

Vi kommer også ud til mange, der simpelthen bare falder om. For nogle år siden var vi hos en ældre mand, der var sunket sammen midt i julemiddagen. Det er på sin vis en fin død – at sidde blandt dem, man elsker, juleaften, men for mig fyldte det en del, fordi familiens sorg var så tydelig.

Så er det vigtigste for mig at give dem en oplevelse af, at jeg gør for morfar, hvad jeg kan. Derfor bliver jeg også gerne med familien, længe efter at lægen er kørt. I det her tilfælde lagde vi ham pænt i seng og lukkede hans øjne, så familien kunne sige farvel.

Det er synd for hans pårørende, at de fremover skal tænke på, at morfar døde i julen. Det er altid nemmere, hvis det for eksempel sker i november.

Læs også

Neel Rønholt: ”Jeg føler mig så utroligt heldig ved, at Jens og jeg har hinanden”

Jeg har haft en enkelt fødsel juleaften. Det var om eftermiddagen, hvor vi kom ud til en ung mor, som havde to børn i forvejen. Hun havde hyppige veer, og vi kunne godt se, at vi ikke kunne nå at få hende ned i ambulancen, så jeg tog imod barnet på sofaen, mens de to større børn stod og så lidt bekymrede til.

Bagefter kørte vi hende på sygehuset, men jeg hørte senere, at hun var kommet hjem allerede efter to timer, så hun kunne holde jul med alle sine børn. Samme aften kom faren ned på Falck-stationen med blomster til os. Det var virkelig en vild følelse.

Vi har selvfølgelig også store færdselsuheld juleaften. For tre år siden kom jeg ud til en familie, der var kørt galt. Det var et meget voldsomt syn at se alle gaverne ligge spredt ud over motorvejen, men de var heldigvis ikke kommet noget alvorligt til.

Vi får både kram og kage juleaften, og det føles så livsbekræftende. De lokale pizzarier og bagerier er søde til at komme forbi med pizza eller kage, og enkelte tankstationer giver os gratis kaffe hele juleaftensdag.

Det sker også, at en person, vi har genoplivet, kommer ud på Falck-stationen og hilser på os. Sidste år havde jeg dagvagt juleaften, og pludselig kom en dame op på stationen, som jeg havde kørt med i ambulancen et par uger forinden. Hun rakte mig en pakke, og i den var der en sweater, hun havde strikket til mig.