Mette har et skjult handicap, som kun de færreste kan forstå

Mette undgår helst at gå forbi grønthandlerne på gaden. Ud over støjen fra trafikken er farverne og lugtene fra frugt og grønt så insisterende, at de bombarderer hendes sanser. Solbrillerne skærmer øjnene, og høreværnet tager det meste af larmen, men alligevel krydser hun den trafikerede gade for at undgå grøntforretningerne.

Mette Therese Madsen er 38 år og bor i en toværelses lejlighed på Nørrebro i København sammen med katten Einstein. Hun har diagnosen Aspergers syndrom, et usynligt handicap, hvor socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne er en udfordring. Livet skal leves i forudsigelige rammer, og sanserne skærmes for indtryk, for ellers bliver Mette drænet for energi.

LÆS OGSÅ: ”Som pårørende må man ikke sige: ”Jeg synes min kæreste er pisse irriterende, fordi han er deprimeret”

Farlig abe i træet

Asperger-diagnosen fik Mette i en alder af 30 år, men hun har kæmpet med handicappet hele livet uden at vide, hvad hun var oppe imod.

– Som lille tænkte jeg ikke over, at jeg var anderledes, men når jeg ser billeder af mig selv med mine fætre og kusiner, står jeg altid i periferien. Jeg er ikke en del af sammenhængen, og sådan har det altid været, forklarer Mette.

Bad man hende om at tegne en ko, blev hun ved med at tegne en ko, indtil hun fik at vide, at hun skulle tegne noget andet. Fantasien fejlede ellers ikke noget, tværtimod, for Mette havde et letpåvirkeligt sind og svært ved at skelne mellem virkelighed og fiktion.

– Da jeg var ti år, så jeg nogle klip fra filmen King Kong, og de skræmte mig fra vid og sans, husker hun.

– Da jeg dagen efter var ude og spille fodbold, og mørket faldt på, blev jeg panisk angst for, at den skide abe hang i træerne. Jeg tissede i bukserne af skræk, og min far måtte hente mig.

Dengang kunne hun ikke forklare sine forældre, hvad hun var bange for. Hun afskyede bare alt nyt og anderledes og fik nemt angstanfald.

Hesteleg uden hest

Mettes mor var glad for rutiner, og så længe der ikke blev ændret ved dem, fungerede Mette fint. Men jo ældre hun blev, og i takt med de stigende krav, omverden mødte hende med, fik hun sværere ved at passe ind, og i fjerde klasse blev hun mobbet.

– De lavede telefonfis med mig og kastede min cykel op i en skraldespand, og generelt blev jeg holdt udenfor, husker hun.

Hun ville gerne være en del af fællesskabet og prøvede at kopiere de andres adfærd, men altid med en oplevelse af at gøre tingene forkert.

– Jeg havde for eksempel set i fjernsynet, at når folk blev sure, løb de rundt om bordet, og så blev alt godt igen. Da jeg prøvede det på min mor, eskalerede konflikten, og hun blev stiktosset, fortæller Mette.

– Virkeligheden var ikke som på film, og sådan er det for det meste. Jeg bliver stadig frustreret over ikke at vide, hvad det er, jeg gør galt.

Mobningen stoppede, da Mette blev flyttet til en privatskole. Her legede hun udelukkende med drengene.

– Med dem var der ikke så mange intriger. Reglerne var klare. Var der frispark, var der frispark. Pigerne legede hest, og jeg forstod aldrig, hvorfor man skulle lege hest, når ikke man havde nogen hest. De der forestillingslege havde jeg enormt svært ved.

LÆS OGSÅ: Luise er HIV-smittet: ”Jeg har kæmpet mest med mine egne fordomme”

Gravhund i skabet

Udfordringen kom for alvor, da Mette blev færdig som ergoterapeut og fik job som trainee på Roskilde Amt Sygehus Center for Hjerneskadede.

– Jeg havde svært ved at passe ind og kan huske, at en hjerneskadet klient engang spurgte mig, om jeg var sikker på, at jeg ikke også havde en hjerneskade, fortæller hun.

Senere fik hun job i et træningscenter, også med genoptræning af hjerneskadede, men efter et år blev hun sygemeldt med angst og depression, hvilket i Mettes tilfælde udløser såkaldte mikropsykoser, hvor hun ser ikke-eksisterende ting.

– Jeg kan for eksempel se silhuetter af mennesker, der går forbi, ud af øjenkrogen, eller jeg kan se en gravhund inde i mit klædeskab. Jeg ved godt, det ikke er virkelighed, men jeg kan alligevel se det.

Via jobbet kom Mette til en psykolog, der konkluderede, at hun har Aspergers syndrom. Det var en lettelse.

– Det er ligesom, hvis man mangler et ben og har svært ved at gå op ad trappen, uden at man er klar over hvorfor. Jeg tænkte: "Nåh, det er derfor, jeg har så svært ved tingene!"

Hun blev efterfølgende udredt hos en psykiater og fik diagnoserne Asperger og ADHD. Nu får hun medicin, som giver ro og forhindrer tankemylder, men angsten er et grundvilkår.

På arbejdspladsen blev hun tilknyttet en mentor, der hjalp hende med at systematisere opgaverne, men alligevel gik det ikke. De menneskelige relationer var for svære.

– Jeg havde for eksempel svært ved at håndtere klienter, der græd. Skulle jeg klappe dem på skulderen eller på låret? Jeg kunne ikke give dem den empatiske tilbagemelding, de forventede, forklarer Mette.

Efter otte år og gentagne sygemeldinger er Mette blevet fyret, og det er en lettelse, at hun ikke længere mødes af krav, hun ikke kan honorere. Omvendt er otte års hverdagsrutiner gået fløjten, og det er svært ikke at vide, hvad fremtiden bringer. Men hun har fundet fred med sit liv.

– Diagnoserne har altid været en del af mig, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden. Det er sværere at forstå, hvordan man tænker, hvis ikke man har Asperger.

LÆS OGSÅ: ”At få fjernet mine børn er den største sorg i mit liv. Som jeg håndterede ved at tage flere stoffer”

Mettes liv med Asperger

– Kærligheden er svær, når man ikke forstår sig på uskrevne regler. For eksempel ville Mettes ekskæreste gerne have, at hun huskede at sige, at han var sød og dejlig. Det kunne hun ikke forstå, for det havde hun jo allerede sagt – for et år siden.

– Ny mad gør Mette utryg, og hun spiser kun mad med bestemte teksturer og farver, for eksempel gul og rød vingummi – aldrig grøn og hvid.

– Et af de bedste job, Mette har haft, var på Danfoss, hvor hun lavede termostater. At samle dimser på et samlebånd var et frirum, hvor hun ikke skulle analysere ting.

– Mette har en søvnforstyrrelse og sover sjældent mere end et par timer ad gangen. Hun har en ti kilo tung kædedyne, der omslutter kroppen og giver ro.

– Mettes lugtesans er så god, og hun kan føle, at hun bliver kvalt, hvis nogen tygger tyggegummi ved siden af hende.

– Mette har svært ved at skelne mellem virkelighed og fiktion. Hun kan gå i panik ved tanken om, at der kan komme et spøgelse ind ad brevsprækken.

Aspergers syndrom

Er en medfødt, usynlig neuropsykiatrisk tilstand, som hører under autismespektrumforstyrrelser og medfører alvorlige forstyrrelser inden for socialt samspil, fleksibilitet og social forestillingsevne.

Blev først en officiel diagnose i Danmark i 1994.

Mennesker med Asperger er normalt til højt begavede og har ofte særinteresser, som de går højt op i.

LÆS OGSÅ: Camilla deler sin diagnose på Facebook: "Jeg overvejede ikke, at den største gevinst ville blive for mig selv"

LÆS OGSÅ: ”Jeg skyede berøring og var kun indstillet på sex, hvis jeg var utrolig fuld”

LÆS OGSÅ: “Jeg har gjort det værste, en mor kan gøre, men jeg har gjort det i kærlighed”