Jeg oplever, at farvede bekendte deltager i ”hyggeracistiske” samtaler

Spørgsmål om "hyggeracistiske samtaler"

Hej Mica,

Jeg synes, at det er et lidt ømtåleligt emne, og jeg har muligvis en kæmpe blind vinkel, så jeg håber meget, at du har lyst til at dele dit perspektiv:

Jeg har flere gange oplevet, at farvede bekendte deltager aktivt i “hyggeracistiske” samtaler eller er kritiske overfor anti-racismebevægelsen. Jeg kan mærke, at jeg ikke kalder dem ud i samme grad, som jeg ville gøre, hvis hvide sagde den slags ting. Jeg synes, det er problematisk, for jeg synes, at det kan virke legitimerende for racistiske jokes osv., når en farvet person selv deltager. Jeg synes, det er svært at komme som hvid og fx skulle sige til en asiatisk bekendt, at vedkommende ikke bør gøre grin med asiatiske accenter. Eller at sige til min sorte veninde, at det er problematisk, når hun synes, at debatter om kulturel appropriation osv. er fjollet. Hvad er dit perspektiv på dette, og hvordan bør man reagere, når man oplever det?

Kh Tine

Mica Ohs svar

Hej Tine,

Det er også et ømtåleligt emne, du berører der, for det, du oplever, er internaliseret af racismen i en sort eller brun person. Det betyder, at sorte og brune personer har oplevet tilstrækkelig med racisme fra hvide personer i deres liv, at de begynder at vende det mod sig selv og gøre omverdenens normer og værdier til en del af deres egen personlighed.

Det, du oplever med dine veninder, er derfor ofte en form for forsvarsmekanisme som sorte og brune mennesker udviser for:

1. At kunne passe ind hos hvide mennesker og ind i et samfund, hvor de ikke kan spejle sig i flertallet.

2. Sorte og brune mennesker er “opdraget” af strukturen, institutionerne og systemet til, at hyggeracisme er noget, vi griner af. Hyggeracisme er bare sarkasme og satire.

At racisme er “for sjov” har indtil for nyligt været svaret, hvis man som sort eller brun har sagt fra overfor hygge- eller hverdagsracismen. Og når man har oplevet mikroaggressioner, diskrimination og hyggeracisme på daglig basis i hele sit liv, så kommer der et tidspunkt, hvor man agerer ud fra disse forsvarsmekanismer for at kunne holde hverdagen ud.

Hvis du ønsker et råd, så ville jeg invitere din veninde til en god snak, hvor du forbereder dig på den samtale, du ønsker at have med din veninde. Tag den kun jer to, for det kan godt gå hen og blive en meget skrøbelig og sårbar samtale.  

Inden samtalen er det god idé, at du læser lidt op på dine blinde vinkler som hvid. Men pas på din hvide skrøbelighed i jeres samtale, for selvom det er dig, der tager samtalen op, så har du stadig mange blinde vinkler. Det betyder, at der stadig er ting, du i kraft af din hvide hudfarve endnu ikke er i stand til at se tydeligt, fordi du altid har levet som hvid med de privilegier, der automatisk følger med.

Giv derfor plads og rum til, at din sorte eller brune veninde bliver hørt og med åbenhed kan forklare, hvordan hendes virkelighed forholder sig. Hvilke oplevelser hun fx har, når hun går ned i supermarkedet, tager i byen eller dater.

Anerkend hendes ord og del udfordringerne, som I står sammen om, f.eks. emnet kulturel appropriation.

Anti-racisme er noget, vi kun kan gøre sammen, men det kræver plads og rum til følelserne, for det vil betyde, at berøringsangsten stille og roligt slipper, når samtalen falder på racisme/anti-racisme og dermed bliver en naturlig del af samtalerne, I har med hinanden.

Kh Mica