Da Michaela blev 50 år, skiftede hun fornavn: ”Det har været større, end jeg troede"

Med et navneskift fra Micha til Michaela er det blot tre bogstaver, Michaela Hansson har føjet til sit navn. Men de har haft afgørende betydning.

"Da jeg tog beslutningen, tænkte jeg, at det bare var nogle bogstaver, der skulle ændres, og så var det sådan," husker 51-årige Michaela.

"Men det har været meget større, end jeg troede. Det var en identitet, jeg lagde fra mig, og en ny, jeg skulle finde mig til rette i."

Da hun var barn, fik hun fortalt, at hun skulle have heddet Michaela, og derfor har navnet altid ligget og ”skvulpet” i hendes liv, som hun beskriver det.

"Jeg syntes, det var smukt, og samtidig fascinerede det mig, at hovedpersonen i operaen Carmen hedder Michaela. I lange perioder af min barndom og ungdom ville jeg gerne have heddet det," siger Michaela.

Lidt for kompliceret

Hendes forældre landede dog i stedet på Micha, udtalt ”Mika”. Netop på grund af stavemåden oplevede Michaela dog igen og igen, at folk udtalte hendes navn ”Misja”. Det generede hende, og som barn rettede hun konsekvent dem, der sagde det forkert. Misja var jo ikke hendes navn. Som voksen slappede hun mere af og lod folk kalde hende, hvad de ville. Det gav bare også problemer – som for eksempel da en kollega over for en anden kollega havde omtalt hende som Misja – og var blevet rettet af kollegaen. ”Det kunne du godt have sagt”, mente han efterfølgende.

"Det blev lidt kompliceret," fastslår Michaela.

50 år og nyt job

Ud over de praktiske besværligheder levede Michaela dog udmærket med navnet Micha, indtil hun nærmede sig sin 50-års-fødselsdag sidste år; en begivenhed, hun i sig selv oplevede som en milepæl i livet. Samtidig var hun ved at lægge sit arbejdsliv om: Efter i adskillige år som webmaster og online-markedsføringsspecialist var hun nu i gang med en treårig uddannelse til body SDS-behandler. Uddannelsen kalder hun en rejse ”ud i noget helt andet”, og den nærmede sig nu sin afslutning, hvilket var endnu en milepæl.

"De to store ting i mit liv markerede jeg ved at tage det navn, jeg altid har haft liggende et eller andet sted i baggrunden," siger Michaela.

Skiftet skete 3. januar i år, og det var både stort og svært.

"Det var stort, fordi det føltes 100 procent rigtigt i forhold til de valg, jeg har taget, og det identitetsskifte, der ligger i dem," siger Michaela.

Svært for mor og far

Og det var svært, da hun skulle fortælle sine forældre om sin beslutning.

"De havde lidt svært ved det i begyndelsen. Det må også være mærkeligt som forælder," indrømmer Michaela.

"Når man navngiver sit barn, lægger man jo noget i det navn, man vælger. Men som min bror sagde: ”Det er jo det, du altid har skullet hedde.”"

Selv om beslutningen for Michaela selv er den rette, oplever hun det stadig som mærkeligt, både når hun selv og andre omtaler hende som Michaela.

"Hvis for eksempel min mand fortæller nogen et eller andet om mig og omtaler mig som Michaela, virker det stadig, som om det ikke helt er mig," siger hun.

Men det er hende. Og hun er glad for navnet og glæder sig over, at både hendes familie og alle omkring hende har accepteret det og prøver at huske at bruge det.

"Micha var et anderledes navn. Det var friskt og på mange måder et navn med masser af power. Det synes jeg også, at Michaela er," siger hun.

"Men for mig tilføjer det mere femininitet… lidt mere eksklusivitet. Michaela udtrykker bedre de følelser og de værdier, jeg har i dag."