Moderedaktøren om Met 2012: Se de værste & de bedste
Vores moderedaktør Rikke Christensen har kigget på alle kjolerne fra Met Gale 2012 og her er hendes dom:
DE VÆRSTE:
3:
Leighton Meester i Marchesa
Yndige Leighton ligner en forvokset alf i denne kjole. Desværre ser det også ud som om hun har fået en selvbruner-behandling, der ikke helt er gået efter bogen.
2:
Chloë Sevigny i Miu Miu
Chloë er tydeligvis inspireret af Twiggy og mod-stilen, men kjolen hører absolut ikke hjemme på den røde løber, og den får hende bestemt heller ikke til at se yngre ud.
1:
Florence Welsh i Alexander McQueen
Jeg er normalt vild med Florence Welsh's stil og Alexander McQueen, men denne lagkagekjole er frygtelig. Den gør intet godt for hende eller dem, der skal se på den!
BE BEDSTE:
3:
Camille Belle i Ralph Lauren
Wow! Hun ser så skøn ud i Ralph Laurens smukke kjole, som du også kan nyde i næste nummer af Eurowoman. Hun formår at skabe et skønt gallalook, som ikke ser overgjort ud – på trods af mørk læbestift og glimtende smykker.
2:
Sara Jessica Parker i Valentino
Smukke forårsblomster i en yderst tækkelig udgave. Den er måske ikke så festlig, men den har et skønt vintage-præg over sig og står flot til de matchende sko og chandelier øreringene.
1:
Mary-Kate Olsen i The Row
Er helt vild med hendes gotiske look. Det opsatte hår, der er sat ”tilfældigt”, og den næste nøgne makeup får looket til at se så effortless ud - så New York, så chik og så forbandet lækker…
Se galleriet med alle kjolerne her »