Sanger Katinka: ”Kvinder er ikke mere forfængelige end mænd”

Hvordan starter din dag?

“Den starter med, at et af mine børn vækker mig. Min kæreste og jeg er begge ekstreme B-mennesker, men det er børnene desværre ikke. Så der er en daglig kamp om, hvem der må stå op og lave havregrød.

I morges var det min kæreste, der tabte, fordi jeg hviskede til min søn, at han skulle kysse far og bede om morgenmad. Jeg vil kaste alle under bussen for en halv time mere i sengen.”

Læs også

Katinka blev friet til over en bakke pomfritter – nu er hun mor til tvillinger og klar med en bog

Hvad optager dig lige nu?

“Jeg er endelig blevet færdig med at skrive min første roman, Klump, så nu læser jeg meget. Det har jeg altid gjort. Lige nu er det feministisk og queer-litteratur. Jeg vil læse nogen, der skriver endnu bedre end mig selv.

Fupmager-betændelsen kommer og går. Jeg har været musiker og sangskriver længe, men litteraturen har været helligt land, så jeg har stor ærefrygt. Alle kan skrive en sang, men ikke alle kan skrive en bog.”

Hovedpersonen i 'Klump' lider af glimmersyge. Hvad er det?

“Kvinden er stadig et objekt for sex eller aktivisme, hun er aldrig bare en krop. Kroppen er alt muligt andet end vores. Der er så mange holdninger til kroppen, og vi ved aldrig helt, hvilke signaler vi sender ud, så vi kæmper hele tiden for at ramme rigtigt.

En mand skrev til mig på Instagram med et ‘venligt’ råd: Jeg var for tyk til at gå i bukser. Jeg skulle kun gå i kjoler. Jeg spurgte mine mandlige musikervenner, om de også får den slags gode råd, men det gør de aldrig! Jeg kan godt forstå, at man som kvinde føler sig forrådt af sin krop, for man er ikke selv herre over dens værdi i verden.”

Så hvad skal vi gøre?

“Jeg læste Gry Stokkendahl Dalgas’ bog 'At performe transkønnet vrede', hvor hun beskriver følelsen af aldrig at være i kontakt med sin krop, fordi der altid er nogen, der analyserer den. Jeg ved, at mine problemer ikke står mål med det, en transkønnet oplever, men det er en god beskrivelse af, når glimmersygen træder ind.

Kvinder er ikke mere forfængelige end mænd, men vi oplever bare et dagligt kontroltab. Jeg har veninder, der har trukket maven ind hele livet og først gav slip, da de blev gravide. Vi performer stadig det kontroltab, men vi er heldigvis blevet mere bevidste om det, og litteraturen har givet et nyt, forløsende sprog til kroppens problematikker.

Jeg er ikke jubeloptimist, men verden kan faktisk ændre sig, når litteraturen og poesien sætter ind.”

Læs også

Dar Salim har et håb for kærligheden: "Man kan undre sig over, man ikke har gjort det før”

I bogen kommer hovedpersonen og kærestens dobbeltdyne til at føles som en byrde. Er den billedet på parforholdets postulat om, at to er bedre end en?

“Ideen om at parforholdet fuldender os, stammer helt tilbage fra den græske mytologi, men det er jo en løgn. Jeg havde jo også et værdifuldt liv, før jeg mødte min kæreste. Men parforholdet har fået karakter af ‘kongerelationen’, der beviser, at vi er lykkedes som mennesker. Sandheden er, at meget i livet er nemmere, når du er alene, fordi du ikke hele tiden støder på den anden.

Jeg var 26 år, da jeg mødte min kæreste, og jeg havde aldrig haft en kæreste før. Det tog mig flere år at acceptere, at jeg var ‘sådan én med en kæreste’. Jeg var jo hende, der forelskede mig på ny hver eneste uge og satte mig op til nye skuffelser.

Nu skal jeg acceptere, at selv om jeg har en kæreste, kan jeg stadig føle mig ensom og forkert.”

Frygter eller håber du, at din bog bliver læst som en nøgleroman?

“Jeg bruger altid mig selv, når jeg skriver. I mine sangtekster og nu i min bog. Men ærlighed er jo også spændende, fordi det kan skjule så mange ting. Jo mere man siger, jo mere kan man også skjule.

Jeg er ikke bange for at bruge mig selv som det prisme, en oplevelse beskrives igennem, for den person, jeg skrev frem i bogen, er en helt anden end mig selv. Hun bed fra sig undervejs og lod sig ikke styre af mig. Men jeg har da puttet masser af min egen skam og egoisme ind i hende, for hun er jo grænseløs!

Hun sætter sig på sin demente mormor og kræver et kram af hende helt ublu og helt forkert.”

Hvad har du fortrudt mest i dit liv?

“At jeg startede på lærerseminariet. Det var tre år spildt på et sted, hvor man ikke måtte være vred.

Det var ikke populært, da jeg første dag sagde, at jeg var startet på studiet, fordi jeg havde haft en lortetid i folkeskolen og nu ville tage min hævn.”

Læs også

Tv-vært Tobias Hansen: ”Ulykken fik mig til at tænke over, hvad der gav mening i mit liv”

Skal du skrive flere bøger, tilbage til musikken eller noget helt tredje?

“Jeg er i gang med at skrive nye sange. Der er en stemme indeni, der siger, at bare fordi jeg forsøger at skrive en bog, skal jeg ikke sådan tro, at jeg nu er forfatter. Og så har jeg også et band, der forventer, at jeg laver noget til dem.

En bog er så altfortærende, og jeg har det, som om jeg ikke har sovet i et halvt år. Mit hoved har kun handlet om at memorere tekster, bytte rundt på afsnit og være mentalt til stede i romanen, også selv om jeg skulle spille koncerter samtidig.

Det er fedt nu, hvor det er overstået, men det har fyldt i og slidt på hjemmet. Men jeg vil da gerne skrive flere bøger.”

Hvor er det bedste sted at spise morgenmad i verden ifølge dig?

“I sengen. Min absolutte livret om morgenen er kold pizza og en kop kaffe. Det er herligt forbudt og forkert.

Og så synes jeg bare, at kold pizza smager bedre end varm.”