Natasha Al-Hariri: ”Jeg fik ærlig talt ondt i maven”

Da Kommissionen for den glemte kvindekamp, som er nedsat af regeringen, onsdag d. 24. august stod klar med sine første ni anbefalinger, skabte især én anbefaling en del debat. For ifølge Kommissionen burde der gælde et forbud mod hovedtørklæde i fri-, privat- og folkeskoler.

Siden har Kommissionens medlemmer turneret rundt i diverse medier, eksperter har kritiseret forslaget for bl.a. at mangle videnskabeligt belæg, og politikerne forholder sig pt. tavse.

Da debattør Natasha Al-Hariri første gang hørte om forslaget fra kommissionen, kom det bag på hende – og så fik hun ondt i maven.

”Det kom bag på mig, at Kommissionen ser det her som en reel løsning på social kontrol, men fordi jeg ved, at Kommissionen er nedsat af regeringen, fik jeg ærlig talt lidt ondt i maven. Jeg ved, at Socialdemokratiet tidligere har stemt imod forslag som disse, men jeg blev nervøs for, hvordan regeringen vil tage imod forslaget – vil de nu være positive over for det? Så jeg blev ramt af ’skal-vi-virkelig-til-det-her-igen’-følelsen,” siger Natasha Al-Hariri til ALT.dk.

Hun er glad for, at forslag som disse kan skabe en øget opmærksomhed på, at social kontrol ikke er acceptabelt, og at det er en samtale, som vi skal blive ved med at have. Men der er et kæmpestort ”men”.

”Det skaber desværre også et øget fokus på religiøs beklædning eller religiøse symboler i det hele taget, og i en tid, hvor hadforbrydelser, hadtale, marginalisering af personer, der bærer et religiøst symbol, desværre er noget, vi skal snakke mere om og handle mere på, så er min oplevelse, at et forslag som dette kan være med til at marginalisere, mistænkeliggøre og fremmedgøre yderligere.”

Potentiel glidebane

Hensigten bag Kommissionens anbefalinger er at forbedre børnelivet i Danmark for minoritets-etniske piger, som er underlagt æresrelateret, social kontrol. Kommissionen skriver bl.a. i en kronik i Politiken, at muslimske piger i en ung alder bliver underlagt seksualiserende ærbarhedsnormer ved at skulle dækkes til og iklædes hovedtørklæde, og de mener, at pigerne selv skal have ro til at vælge tørklædet til eller fra på et senere tidspunkt. På den måde kan de træffe valget på et oplyst og modent grundlag, mener kommissionen.

Men hvis man tror, at forslaget vil kunne afhjælpe social kontrol, så vil man blive skuffet, spår Natasha Al-Hariri.

”Vi har ikke set nogle konsekvens-afvejninger af forslaget fra kommissionen. Men man kan frygte flere ting. Vi ved, at social kontrol sker i alle dele af samfundet, men alligevel tror jeg, at en konsekvens kan være en øget marginalisering af de piger og kvinder, der bærer tørklæde i skolerummet – og i det almene samfund i øvrigt. Og det her gælder faktisk ikke kun tørklæder, men også øvrige, religiøse symboler,” siger hun og fortsætter.

”Forslaget er den største indskrænkning af en personlig frihedsrettighed, som jeg kan huske, der har været på bordet i Danmark – og det i sig selv er noget, som jeg synes, at vi skal være bange for. Det er en potentiel glidebane, for hvad vil så være den næste, basale frihedsrettighed, vi skal give afkøb på,” spørger Natasha Al-Hariri.

Forbud er ikke vejen frem

Hun understreger, at der findes piger og kvinder, som er underlagt social kontrol, og som tvinges til at bære tørklæde mod deres vilje. Men løsningen er ifølge hende ikke forbud – det er dialog.

”Nogle gange kan dialog blive latterliggjort, hvilket jeg synes er helt hul i hovedet. For hvis vi skal nogle steder som samfund, så mener jeg ikke, at forbud er vejen frem. Jeg har fx fået en henvendelse fra en lærer, som har oplevet, at der var en pige, som en dag pludselig kom i skole med et hovedtørklæde. Læreren spurgte interesseret ind til, hvad det gik ud på, hvor pigen sagde, at det faktisk ikke var noget, som hun selv havde lyst til. Det blev taget op i skoleledelsen, og der var efterfølgende en dialog med forældrene. Og dialogen med forældrene betød, at pigen droppede tørklædet og fik lov til at gøre det, hun ville.”

Og det er præcis den tilgang, som vi skal se mere af, hvis det står til Natasha Al-Hariri.

”Vi skal opkvalificere vores lærerpersonale og pædagoger, vi skal have et bedre beredskab til at kunne spotte de her ting – og nogle metoder til at kunne have disse samtaler med forældre frem for at indføre et generelt forbud. Det jeg oplever, at folkeskolelærere efterspørger, er ikke øget kontrol, men flere værktøjer og opkvalificeringer til at kunne tage de svære snakke,” fortæller hun og tilføjer, at der naturligvis også er nogle af Kommissionens andre forslag, som giver god mening.

”Det er fx et øget fokus på seksualundervisning og en øget oplysning om demokratiske rettigheder og selvbestemmelse, som kan være med til at styrke det enkelte barn og de unge i at træffe egne valg. Men jeg vil også gerne anbefale, at vi får noget viden om det her i stedet for at gætte os frem. Hvis anbefalingen gik på, at vi skulle undersøge omfanget af social kontrol, ville jeg bakke 100 % op, fordi viden er den eneste vej frem i det her.”