happy girl lying on bed smiling

Er dette dating-appen, du har ventet på?

En ny dating-app er på markedet, og den er designet til at give dig bedre og mere personlige dates. Lær Lovla at kende her.

Lovla vil gøre op med dårlige og overfladiske dates.

Dating-appen Lovla lancerede 1. februar 2021 og kan allerede tælle en hel del matches, der er opstået imellem deres mere end 24.000 brugere.

Med en intelligent matching-algoritme bliver der i den danskproducerede app taget højde for alt, undtagen det ydre. Den er nemlig derimod designet til at matche singler på deres personlighed.

”Lovla matcher singler på personlige værdier og særlige kendetegn - inklusiv en hadeliste, for at danne det bedste grundlag for et mere personligt møde,” fortæller presseansvarlig Maria Dannerfjord i en mail til ALT.dk og fortsætter:

”Når brugeren har valgt de kvaliteter, de foretrækker mest i en partner, sørger vores matching-algoritme og matchscore for, at man møder sin type hurtigere.”

Tættere på din type

Men hvordan ved man så helt præcist, hvad det er, man foretrækker i en kommende partner? Det kan for nogen være svært at definere, men der hjælper Lovla dig heldigvis også godt på vej.

”Hvad der er betydningsfuldt for den enkelte person, hjælper vi med at definere med forskellige traditionelle og utraditionelle kriterier, som vi giver brugeren fri mulighed for at prøve af for at komme tættere på den type, de foretrækker,” fortæller medstifter Mortada Haddad.

På Lovla kan du indtaste alt fra, om du er hundeejer, ikke-ryger eller klodset til om du vil have børn, hvilket teamet bag Lovla mener vil tage livet af de dårlige dates og hurtigere hjælpe dig på vej mod den rette partner.

Appen findes både til iOS og Android.