”Mennesker bidrager med langt mere til samfundet end bare deres løn”

Hvad er økonomi egentlig, og hvad laver økonomer?

“Det er der stort set ingen grænser for. Det kan være alt fra arbejdsmiljø til klima og ligestilling. Typisk vil man sige, at vi arbejder med fordelingen af begrænsede ressourcer. Der er en begrænset mængde penge, naturmaterialer, mennesker og timer i døgnet, og økonomer forsøger at finde ud af, hvordan det hele bliver fordelt og hvordan. Det gør vi gennem statistikker og data, men også ved at se på effekter. Det kan være, hvordan en omstændighed i en enkelt persons liv ender med at forme deres muligheder, eller hvordan en hel krig ender med at forme massevis af landes skæbner.”

I Danmark er der økonomisk ulighed mellem mænd og kvinder, fx en lønforskel på omkring 14 procent og en forskel i pension på flere hundredtusinde kroner i snit. Hvad er årsagerne til det?

“Der er to store: kvinders arbejde og kvinders ansvar for børn. Kvinder arbejder generelt i sektorer, hvor der er lavere løn, særligt i det offentlige, hvor kvinder ligger mellem 11 og 17 procent under sammenlignelige mandefag. Det kan bl.a. have noget at gøre med de trin, fagene blev indsat på i 1969. I fag, hvor der er mange kvinder, får alle, uanset køn, mindre i løn. Det kunne jo pege på, at der sker noget med prestigen, når et fag er kvindedomineret. Men kvinder har også noget at kæmpe med i det private erhvervsliv. Her har økonomen Lise Vesterlund peget på, at kvinder i langt højere grad påtager sig opgaver på arbejdspladsen, som kræver tid og kræfter, men som ikke hjælper deres karriere.

Hun kalder dem non-promotable tasks. Altså opgaver, man ikke bliver forfremmet for. Det betyder, at kvinder måske laver en masse arbejde, som ikke afspejler sig i deres løn, fordi de opgaver ikke ses som vigtige, men er det. Den anden store ting er barslen. Kvinder og mænds indtægter følger hinanden tæt, indtil det første barn bliver født, og fra da af haler meget få kvinder ind. De arbejder også i snit mere i hjemmet med børnene, end mænd gør. Her kan øremærket barsel være en løsning, fordi det både kan fordele barslen og hjemmearbejdet mere ligeligt, men også ligestille mere på arbejdspladsen.”

Tidligere i år skrev de økonomiske vismænd, at det var “ekstraordinært svært” at regne ud, hvor meget værdi, de kvindedominerede fag i det offentlige har. Hvorfor det?

“Omsorg er arbejde, der har meget langsigtede effekter. En behandling du får i morgen, kan måske hindre noget, der først ville være sket om 10 år. Derfor er det svært at dokumentere med nøjagtige tal, hvor stor økonomisk værdi en omsorgsarbejder skaber. Det samme gør sig gældende med den tid, kvinder bruger på at tage hånd om børn uden at få løn for det. Det er selvfølgelig nemmere, når man som politiker kan læne sig op ad økonomiske vismænd, der kan dokumentere alt, men det kan de ikke. Økonomer kan udregne en masse ting, men på den lange bane er det ofte politiske overvejelser, der må tage over.”

I Finansministeriets modeller fremstår kvinder som en underskudsforretning. Hvordan kan det være?

“Det er baseret på statens indtægter og udgifter på hver person. Indtægt er skat, og udgifter kan være alt fra uddannelse og folkepension til indlæggelse på sygehus. Økonomen Eva Smith, der opfandt metoden, har fortalt mig, at det var for at vise, at kvinder tjente mindre, og derfor betalte mindre skat. Men det reducerer mennesker til tal i et regneark. Mennesker bidrager med langt mere til samfundet end bare deres løn. Det skaber et virkelig ærgerligt narrativ, hvor det lyder, som om man kunne eliminere kvinder, som man kan eliminere en underskudsforretning i en privat virksomhed, og så kunne vi spare en masse penge. Men der er meget andet, der skaber værdi end penge.”

Betyder det, at vi ikke skal se på økonomi som fysik eller kemi, hvor alting er helt nøjagtigt?

“Ja. Selvfølgelig skal vi altid i et samfund bruge pengene på en smart måde, så regnestykket går op. Hvis skatteindtægterne er lavere end de offentlige udgifter, må staten jo låne og pådrage sig gæld. Men der er altid en stor usikkerhed, også i de udregninger, der kommer fra staten. Nogle gange kan man ændre på et lille tal et sted, og så bliver resultatet det modsatte. Det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske, og jeg synes ikke, at vi taler nok om usikkerheden, og hvad målet med politik er? Jeg synes fx, det giver god mening ikke bare at vurdere politik på pengeværdi, men også på om det øger uligheden eller øger folks glæde ved deres liv og arbejde. I et rigt land som Danmark, hvor der er mange ressourcer, bør man ikke kun se på at skabe mere produktion, men også hvilke liv vi godt kunne tænke os at leve.”

Der er få kvinder i toppen af økonomi? Hvorfor, tror du?

“På CBS er én ud af ni professorer kvinder, og på Københavns Universitet drejer det sig om to ud af 27. Det er der mange årsager til. Kvindelige økonomer laver også non-promotable tasks, men der er også en del, som peger på, at kvinder i økonomi ofte bliver udsat for forskelsbehandling. Det kan være til en jobsamtale, hvor der bliver gået hårdere til dig, at dit bidrag bliver undervurderet, når du laver et projekt sammen med en mand, og at du kan have sværere ved at få din forskning finansieret. Samtidig arbejder kvinder i økonomi ofte med emner som sundhed og uddannelse, der fylder mindre i de mest prestigefyldte tidsskrifter. Det spejler lidt de problemer, vi ser i det offentlige: At kvindedominerede områder har lavere status. Den dårlige repræsentation er ærgerlig, for vi går glip af vigtige perspektiver. Jeg tror virkelig på, at den bedste forskning skabes, når du kan se ting fra mange vinkler. Jo mere mangfoldig den er, jo mere af samfundet vil også blive belyst.”

Hvilken retning kunne du godt tænke dig at se økonomi gå i?

“Jeg synes, der sker en masse spændende ting lige nu. Særligt når det kommer til klima, arbejdsmiljø, ulighed og nye måder at tænke værdi på. Økonomi vil jo altid, som enhver anden videnskab, være påvirket af de tendenser, der er i det omkringliggende samfund. Og her kan vi helt klart mærke, at der lige nu er et stort fokus på spørgsmål som, hvad der egentlig gør livet værd at leve, og hvordan vi kan få mere af det. De vigtige spørgsmål er fortsat: Hvad skaber værdi i vores samfund? Og det spørgsmål kan ikke besvares med simple tal.”