Økonomisk ulighed i parforhold

Da Theas kæreste fortalte om sin fremtidige løn, krakelerede hendes selvbillede

Thea Ditlevs selvbillede krakelerede, da hendes kæreste pludselig fik udsigt til en højere løn. For hvordan bærer man ligestillingens fane, når lønsedlen altid vil sige det modsatte?

Jeg har altid tænkt, at jeg aldrig måtte blive afhængig af en mand. Jeg skulle være Thea, karrierekvinden, der kunne præstere lige så meget, hvis ikke mere, end en mand. Jeg har sat lighedstegn mellem ligestilling og min økonomi, som samfundet har lært mig at gøre, og jeg har knoklet for at nå mit mål.

Jeg har fra en ung alder båret ligestillingens prangende kors på mit bryst, og jeg har prædiket højt og flot for min kæreste, at han skulle være lige så meget forælder, husmus og gaveindkøber, som det var forventet, at jeg skulle være.

For nylig faldt tiøren dog, da det gik op for mig, at min kæreste kommer til at tjene en tredjedel mere, hvis ikke dobbelt så meget, som mig, fordi vi har valgt forskellige karriereveje.

Det var overhovedet ikke planen.

Det er et par år siden, jeg forelskede mig i en ung fyr, der spillede lidt for meget ’League of legends’ og drak mindst en Monster om dagen. I hans lejlighed var opvasken sjældent taget, og chips med dip kunne snildt tælle som aftensmad.

Jeg blev solgt til stanglakrids over hans 190 cm, hans brede skuldre og verdens mest fjogede og fantastiske grin. Han havde også en vild ambition om at skrive de abstrakte programmer, der kan få computeren til at tænke for os.

Kærligheden gik sin gang, svigerforældre blev mødt, lejligheder sagt op, og i dag sidder vi sammen i vores første hjem. En lillebitte studielejlighed på 37 kvm, med to kogeblus og 17 cm køkkenbord.

Identitet gik i koldbrand

Forleden fik jeg simpelthen lyst til at pille hårene ud af mit hoved, da alle bekymringerne væltede ind over mig. Kan vi nu overleve springet fra studieliv til voksenjob? Og har vi overhovedet penge til at finde et nyt sted at bo, når vi engang skal ud af vores studiehjem?

Midt i min dommedagsvisualisering måtte min kæreste forklare mig, at verden har opdaget, hvad AI er. Det, som han har brugt de sidste tre år på at specialisere sig i, er nu, hvad der kommer til at revolutionere arbejdsmarkedet. Der kan i øvrigt tjenes en fin skilling på de egenskaber, han har uddannet sig i, så det med ’at have råd’, det behøver vi egentlig ikke at være så bekymrede for.

Og lige der kunne jeg mærke, at en lille bid af min identitet gik i koldbrand. Mest af alt fordi jeg følte en kæmpe lettelse i, at jeg ikke var alene om den økonomiske byrde, hvilket jeg i mine formende år har fortalt mig selv, at jeg skulle være for at være lige så kompetent som en mand.

Men jeg kunne også mærke et lille stik fra et lille spyd. Helt nede i maven stod hende krigeren jo med skjold, hjelm og våben, og hun var klar til at skrige til hele verden, at hun godt kunne selv uden hjælp fra nogen som helst. Nu stod hun så og stak lidt til kvinde-skylden, fordi jeg er landet i et forhold, hvor der ikke er økonomisk ligestilling, men derimod den klassiske fordeling, hvor manden tjener mere end kvinden.

Krigeren har fået en ny sag

I bund og grund føltes det lidt som at skulle sluge den patriarkalske ærke-kamel. Jeg stod tilbage med en følelse af, at min ligestilling lå i min løn, og at jeg dermed var mindre værd i mit forhold, fordi min kæreste har valgt en anden karriere, hvor der nu engang er et højere lønniveau.

Men min værdi som person ligger jo ikke i min løn, og min værdi som kvinde bør heller ikke måles i relation til, hvad min partner tjener. Parforholdet kan godt være ligestillet, uden at vi tjener det samme, for det er alligevel en fællesopgave at få et liv til at hænge sammen. Så vi begge kan gå ud på arbejdsmarkedet og tjene den løn, vi nu tjener. Ligestillingen må i virkeligheden være mere nuanceret end økonomien, også selvom valuta nok er det nemmeste parameter at måle på.

Jeg handler hans Monster, og han vasker mine trusser. Når der på et tidspunkt kommer børn ind i billedet, så vil barslen, bleerne og babysvømning jo også skulle fordeles på en ligeværdig måde.

Min lille kriger i maven har fået en ny sag at kæmpe for: At vi sammen fordeler de opgaver, der nu engang skal løses, så vi begge kan opnå det, vi drømmer om. Dét er ligeværd i mine øjne.

Thea Ditlev, 23 år

Er praktikant hos Her&Nu og studerer en kandidat i Journalistik og Socialvidenskab på Roskilde Universitet. Hun har været sammen med sin kæreste i 2,5 år.

Thea_Ditlev.jpg
Privatfoto