Gør du dette, kan du spare op til flere tusinde kroner om måneden
Alle har råd til at få opfyldt sine drømme – også de store af slagsen. Det hele handler om at give din privatøkonomi et grundigt eftersyn, og løbende trimme den. Det fortæller kvinden bag Moneymum, Pernille Oldgaard, som er aktuel med nyt økonomisk opslagsværk.
Hvem har ikke lyst til en skøn ferie, måske en ny bil eller et sommerhus? Drømmene har de fleste, men rigtigt mange af os kan også sidde tilbage med følelsen af, at det er alt for uopnåeligt.
Men ifølge Pernille Oldgaard kan der ligge mange penge gemt i din privatøkonomi, som kan være med til at forsøde din opsparing- eller investeringskonto.
”Der er mange, som tænker; jeg er ikke god til matematik, så derfor har jeg en dårlig økonomi, eller derfor kan jeg ikke optimere min økonomi. Eller jeg er uddannet pædagog, folkeskolelærer eller politibetjent, og derfor får jeg aldrig råd til at investere penge eller at købe drømmehuset.
Det er følelser, som vi kan sidde med som mennesker. Men når man får overblikket og kigget hele sin økonomi igennem, kan de fleste godt komme i gang med at investere, og de kan spare op til de ting, som de drømmer om,” siger Pernille Oldgaard, der er er finansiel influencer og økonomisk mentor under navnet Moneymum, til alt.dk.
Hun giver sine bedste råd til, hvordan vi undgår de klassiske fejl her.
Denne fejl begår vi oftest
Pernille Oldgaard møder mange klienter gennem sine onlineforløb. Mange af dem har oprettet forskellige konti, men ofte får de dem ikke brugt til de rigtige ting. De overfører penge frem og tilbage mellem de forskellige konti, men i sidste ende mister de overblikket.
”Når jeg beder dem om at lave et overblik som forberedelsesopgave inden vores møde, opdager de, at de troede, at de havde et virkelig smart system, men de har overhovedet ikke noget overblik, fordi pengene ryger frem og tilbage, og de aner ikke, hvad de har brugt deres penge på.
Og når de så får skrevet ned, hvad har de brugt på de forskellige kategorier, bliver de næsten helt flove. Og det er jo ikke det, der er meningen. Jeg vil ikke pege fingre ad folk, fordi der er ikke noget, der er forkert. Man bestemmer fuldstændig selv, hvad man bruger sine penge på. Men jeg vil gerne udfordre mine kunder på, om man ikke synes, det er sjovere at bruge pengene på noget, der måske giver en anden glæde.”
Alle har nemlig råd til at drømme større. Men vi tror kun, at vi har råd til de små. De store drømme tager måske bare lidt længere tid og er lidt hårdere arbejde. Men det er muligt for alle i en periode.
Og så skal du se dit forbrug i øjnene og finde ud af, at alle de små ligegyldige køb, som vi alle sammen gør os hver evig eneste uge, faktisk er dem, der kan være med til, at dine drømme ikke kan lykkes.
”Det er de få hundrede kroner om måneden, der skal investeres i stedet for at blive brugt til at købe to kaffe latter om ugen, eller hvad det nu måtte være.”
Hvilke fejl begår vi oftest, når det kommer til vores privatøkonomi, ud fra din erfaring?
”Det er måske stærkt at kalde det for fejl, for jeg vil helst ikke pege fingre ad nogen.
Men det, jeg ser hos rigtig mange af dem, jeg møder, er, at folk bruger sindssygt mange penge nede i supermarkedet. Der er helt almindelige familier, der bruger 10-11.000 kr. på at handle ind hver måned, og det er der jo ikke noget galt i, men hvis du kan leve for 5-6.000 kr., er det 3-4-5.000 kr., du kan spare op hver måned. Det er 60.000 om året, hvis det er 5.000 om måneden, du kan spare i madbudgettet, og det er en rigtig fin ferie for en familie, eller det kan også være to mindre ferier.”
Så hvis du planlægger økonomien rigtigt og overvejer dine køb, er der faktisk råd til mange ting, selvom man føler, at man har en spinkel økonomi, understreger hun.
Fjern impulskøb
Generelt opfordrer Pernille Oldgaard til, at vi minimum hver måned giver vores økonomi og konti et serviceeftersyn.
”Mange lægger et budget for et år, og så kigger de ikke på budgettet, før året er gået. Jeg opfordrer til, at du hver måned bruger 10 minutter på at tjekke op på din økonomi. Når alle dine regninger er trukket, går du budgettet igennem og opdaterer, hvad der præcis er trukket, i forhold til hvad der er budgetteret med.
På den måde kan du lynhurtigt spotte, hvis der er noget, der er steget. Det kan være et fitnessabonnement, som du har betalt for i tre måneder i streg, men du har stadigvæk ikke været dernede. Det kan være elregningen eller dine forsikringer, som stiger.”
Hvis du løbende har et overblik over din økonomi, bliver du bevidst om, at der måske er noget, som du betaler til, men ikke bruger, og så kan du få sagt det op.
Dertil kan du alene ved at overveje dine køb spare nogle penge, fortæller Pernille Oldgaard.
”Jeg har fx lavet flere regler for mig selv. Hvis jeg skal købe nyt tøj, skal jeg sælge ud af noget gammelt. Jeg har også lavet 48-timers reglen. Hvis der er noget, jeg gerne vil have, skal jeg overveje det i 48 timer, inden jeg køber det, fordi jeg så ved, at det er et velovervejet køb, og at det er noget, jeg har brug for. Og ni ud af 10 gange, køber jeg det ikke. Fordi det var en impuls, det var mine følelser, som jeg lod mig styre af.”
Du kan måske beslutte dig for at bevæge dig hen mod den tankegang om, at du ikke behøver at have alt muligt. Mindre kan gøre det. Og det er ikke det, der gør os lykkelige.
”Jeg tror simpelthen ikke på, at det er den ene taske til 20.000 kr., der har forandret deres liv. Jeg har selv brugt masser af penge på mærkevarer og ting. Det skulle se godt ud det hele. Men det gjorde mig ikke mere glad. Ikke på samme måde som en ferie, der gør mig sindssygt glad og beriger mit liv.”
Når du regner ud, hvad du bruger dine penge på, hvad enten det er til tøj eller hudpleje, kaffelatter eller cafebsøg, bliver det tydeligt, hvor meget det løber op i. Så bliver det nemmere at se, hvad der kan spares væk.
"Hjemme hos os opdagede vi, at vi snildt kunne bruge 1.000 kr. om måneden på takeaway, men oplevelsen af de halvkolde pizzaer var aldrig pengene værd. Vi er i stedet begyndt at lave vores eget takeaway. Vi laver simpelthen syv pizzaer, skærer dem ud og fryser dem ned, så de ikke fylder ret meget. Og når den dag kommer, hvor vi ikke orker at lave mad, er det bare at smide dem i ovnen. Det kræver noget forberedelse. Men når man først regner ud, hvad man kan spare, er det virkelig godt givet ud."
Sæt et mål for dine drømme
Et andet problem er ifølge Pernille Oldgaard, at der i mange forhold ikke bliver talt meget om økonomi. Derfor anbefaler hun deciderede økonomidates, hvor I gør det lidt hyggeligt derhjemme og får gennemgået budgettet for at tale om jeres drømme, og hvad I fast kan lægge til side til opsparing eller investering.
”Det kan være, at den ene af jer drømmer om, at der er råd til en skiferie. Og den anden drømmer om, at ferien skal gå til sydens sol. Hvis ikke I får det drøftet, bliver der jo aldrig råd til begge ferier, og så ender I måske bare med at nøjes med den ene. Men I kan måske finde 1.000-2.000 kr. om måneden i mad- eller tøjbudgettet, som så kan laves om til en ferieopsparing.”
Det gælder om at få sat nogle økonomiske mål og at få sat nogle billeder på, hvad det er, I gerne vil. Er det en tilbygning? Er det et nyt hus? Er det et sommerhus? Er det at gå tidligt på pension? Ved at planlægge og få snakket om dine eller jeres økonomiske mål, kan man opnå langt det meste. Og jo før du kommer i gang, jo nemmere er det.
Og når du sætter dig et mål og har en drøm, hanker du automatisk mere op i dig selv.
”Hvis du starter med at løbe, fordi du gerne vil røre dig lidt, kan det ende med at gå i stå. Men hvis du ved, at du skal løbe en halvmaraton, eller hvis du har et mål om, at du skal kunne løbe 10 kilometer, altså et helt konkret mål, er det bare nemmere at lægge en plan, der arbejder sig hen imod det.
Og sådan forholder det sig også med din økonomi. Hvis det er en ferie, du drømmer om, så få lavet et feriebudget. Find ud af, hvad koster rejsen? Okay, den koster 60.000 kr. Hvis vi skal nå det på to år, skal vi sætte 2.500 til side hver måned. Hvad kan vi finde i madbudgettet? Hvad kan vi finde af besparelser i budgettet? Kan vi nøjes med at have to streamingtjenester i stedet for fem? Kan vi droppe flow-TV, som vi aldrig ser? Hvis du dropper fitnessabonnementet og begynder at løbe i stedet, er det 300 kr. ekstra. Og pludseligt har man sparet ekstra 1.000 kroner i faste udgifter. Og så kan det være, at det tager halvandet år at spare 60.000 op, så kan vi tage på ferie. Lige pludselig bliver det bare så simpelt.”
Du behøver ikke være et matematisk geni
Ifølge Pernille Oldgaard lader vi os ofte begrænse af, at vi tror, at vi er dårlige til økonomi, fordi vi er dårlige til matematik. Eller også tror vi, at vi ikke kan udleve vores drømme, fordi vi har ikke rige forældre, en stor opsparing med hjemmefra, eller har et job, hvor lønnen ikke er den største, og derfor aldrig får råd til de samme ting, som alle andre har råd til.
”Mit budskab er, at man behøver ikke at være den store økonomidirektør for at kunne regne det ud. Jeg er jo på ingen måde et matematisk geni. Jeg fik 00 i matematik, og syv år efter blev jeg filialdirektør. For det handler ikke om matematik. Det handler om følelser. Det handler om mennesker. Og det handler om psykologi.”
Hun understreger igen og igen, at privatøkonomi ikke er så svært. Skal du lægge et budget, skal du kunne plus og minus, gange og dividere, og det er omtrent dét. Alle kan lære det, og ellers kan lommeregneren og excel-arket klare det meste. Dét, du skal blive klog på, er dig selv. Det er dine vaner og behov samt dit forbrug.
”Jeg har fundet ud af, at hvis man får det økonomiske overblik, skal man ikke være god til matematik, have rige forældre eller en stor opsparing. Ergo du behøver ikke have nogle forudsætninger med i bagagen for at kunne få det overblik. Det kan alle få. Og et overblik over din privatøkonomi er med til, at du kan opnå drømme.”
Desværre gælder det for de fleste af os, at når man begynder at snakke om budget og madplaner og opsparing, er er det som om, at tankerne flyver et helt andet sted hen, fordi det er lidt kedeligt. Men hvorfor er det egentlig så svært for mange af os at få det til at lykkes?
”Det er, fordi vi er mennesker. Du kan sammenligne økonomi med vægttab. Vi ved også godt, hvad vi skal lade være at spise, og at vi skal bevæge os lidt mere. Det er måske kun 30 minutter om dagen, som ikke er ret meget ud af 24 timer. Men det er alligevel stadig tit pissesvært at overskue at komme i gang, og det er også svært at holde det. Og så ender det med at være den evige dårlige samvittighed, som rigtigt mange mennesker har.”
Følelserne styrer vores økonomi
Det, som Pernille Oldgaard har lært på sin egen rejse, er, at det netop ofte ikke handler så meget om tallene. Det handler rigtig meget om følelser. Men de bløde værdier og følelser hjælper banken ikke med.
”Derfor har vi tit brug for noget vejledning, som er mere følelsesbaseret, end det er talbaseret. Og det er det, som er baggrunden for bogen. Den her bog skal være med til, at alle helt almindelige mennesker kan lære at forstå deres økonomi. Og udnytte de muligheder, der er.
Der er fx et kapitel om at forhandle med sin bankrådgiver. Hvordan sikrer man så, at man får de bedste vilkår? Så uanset hvilket kort, man har på hånden, så kan man spille dem bedst. Der er et kapitel om, hvad man kan gøre, når man skal købe en bil eller bolig. Hvis man flytter sammen, eller bor sammen og skal have noget, der minder lidt mere om fællesøkonomi end separat økonomi, er der nogle forskellige modeller til, hvordan man kan sætte sin økonomi op, så man selv synes, det er fair, men også at det er overskueligt. Alt i alt er det et opslagsværk, hvor jeg har samlet al viden ét sted, så man med en helt almindelig økonomi, kan udnytte alle de potentielle muligheder, du kan have.”