Pernille Rosendahl: Jeg skulle kæmpe for at holde tårerne tilbage

- Synet af alle de små lysende ansigter med deres fakler var overvældene, fortæller Pernille Rosendahl Eurowoman.dk, da vi fanger hende dagen derpå.

Mandag aften var hun en af de kunstnere, som var inviteret af Københavns Kommune til at synge på Gunnar Nu Hansens Plads, tæt ved Krudttønden, hvor en ung mand lørdag skød og dræbte en 55-årige mand. Senere samme dag måtte en frivillig vagt foran en fest i Synagogen i Krystalgade desuden lade livet.

- Jeg skulle styre mig for at holde tårerne tilbage. Det var ærefuldt hverv at synge to sange, og jeg er sindssygt beæret over, at jeg blev spurgt om det. Jeg tror på, at musikken kan have en helende virkning i en svær tid, og at vi musikere kan forsøge at lindre noget af smerten, fordi musik taler til nogle andre centre i hjernen, end når vi debatterer.

Pernille Rosendahl, der tidligere har været forsanger i Swan Lee og The Storm samt vært på X Factor, tøvede ikke med at sige ja, da hun blev ringet op søndag formiddag af Anna Mee Allerselv, integrationsborgmester i Københavns Kommune.

- Det var virkelig overvældende at være til stede til en mindehøjtidelighed, hvor den svenske statsminister og Paris' borgmester (Anne Hidalgo, red.) var fløjet ind for at være til stede – og hvor vores egen megaseje statsminister også var der. Det er virkelig et hårdt hold, som bakker op om arrangementet.

Akkompanieret af klaver sang Pernille Rosendahl 'Man binder os på mund og hånd' samt John Lennons udødelige klassiker 'Imagine'.

- 'Man binder os på hånd og mund' er en smuk sang, og vi ville gerne have, at der var en på dansk, fortæller Pernille Rosendahl om sangen, som Poul Henningsen skrev tilbage i 1940, og som blev censureret af nazisterne.

- Den er et udtryk for, hvor stærke ord kan være. Det er en del af essensen af, hvad vi står i lige nu som samfund: At forsvare retten til det frie ord, siger Pernille Rosendahl.

Hvorfor har vi brug for at stå sammen til en mindehøjtidelighed, tror du?

- Der er ingen tvivl om, at det har en uhåndgribelig kraft, når mange mennesker på tværs af religion, hudfarve og alder stimler sammen og i fællesskab markerer, at vi ikke vil lade os bøje af, at der er få mennesker, som vil os det ondt og har så meget vrede i sig, at de handler på det.

Hvordan mener du, at tragedien i weekenden påvirker os som samfund?

- Formanden for det Mosaiske Trossamfund sagde, at de havde været i kontakt med masser af muslimske organisationer, og at det (weekendens hændelser, red.) ikke ville ændre på samarbejdet med dem. Det er lige præcis, hvad denne her situation kalder på: At vi viser overskud, og at de debattører og andre, som er med til at tegne det her samfund, tænker over, hvad de melder ud, så debatten ikke bliver skinger, men begavet og fornuftig.

- Ytringsfrihedsdebatten har vi haft i noget tid i Danmark, men debatten om angreb mod jøder vækker forfærdelige minder, og den debat må tages op på ny. Det bliver interessant at se, hvordan vi får italesat det.