Robbie Williams: ”Det plejede at være en galning, der kørte bilen, men nu sidder han blot på bagsædet som passager”

Klokken er over ni om aftenen, da Robbie Williams’ smilende ansigt dukker op på computerskærmen. Med sit grålige hår og sin sorte t-shirt står han i skarp kontrast til det lyse og klinisk rene hotelværelse bag ham. Han sidder ved et skrivebord, og bag ham kan man svagt høre nogle hviskende stemmer. Da jeg introducerer mig selv og fortæller, at jeg kommer fra et dansk kvindemedie, lyser hans ansigt op.

”Jeg er helt vild med danske kvinder,” siger han, og jeg forsikrer ham om, at mange danske kvinder også er ret vilde med ham.

I dag udgiver Robbie Williams sit nye album ’XXV’, der fejrer, at han har rundet 25 år som soloartist, og her kan du lytte til en perlerække af hans største hits. Det er dog ikke kun i 25 år, at Robbie Williams har været at finde i rampelyset. Allerede som 16-årig startede han sin karriere, som en del af boybandet Take That, men efter cirka seks år i bandet valgte han at bryde ud for at udgive sin musik alene.

Årene har indhentet ham

De fleste tænker nok på Robbie Williams som en ungdommelig sprudlende hvirvelvind. Gennem hele sin karriere har han været frembrusende, fræk som en slagterhund og haft et glimt i øjet, der har gjort hans publikum bløde i knæene.

Da han sidder på sit hotelværelse denne sene fredag aften og snakker med ALT.dk via en zoom-forbindelse, kan man se, at hans hår har fået et gråt farvespil, og enkelte pande- og smilerynker har vundet frem i hans ansigt. Selvom glimtet i øjet stadig er der, kan det ses, at han ikke er helt ung længere.

“Jeg har det helt okay med at blive ældre. Der er faktisk mange, der spørger mig, hvordan jeg har det med snart at runde de 50, og jeg har intet imod det,” siger han.

”Jeg har vendt alle sten på min vej i mit første halve århundrede, og jeg er stolt af, hvad jeg har gjort, hvad jeg har opnået, og hvem jeg er blevet til. Så jeg kan se fremad mod milepælen at blive 50, velvidende at jeg hverken ærgrer mig, eller føler mig bitter over ikke at have opnået, hvad jeg gerne ville.”

Han peger op mod sit hår og smiler.

”Det eneste, jeg dog ville ønske, var, at mit hår ikke blev så hurtigt tyndt, som det gør.”

Da han fortæller om sin alder, er det tydeligt, at han hviler i det, han siger. Han lyder rolig og velovervejet, og som han selv siger, så synes han, at alderen klæder ham. Den klæder ham på den måde, at han med alderen har fundet mere ro i sig selv.

Foto: Sony Music

Tro, håb og kærlighed

Det er velkendt, at 48-årige Robbie Williams’ karriere ikke har været uden bump på vejen. Han har bl.a. tidligere stået frem med at have haft et omfattende alkoholmisbrug, og flere af hans sange handler om, at han på tidspunkter i sin karriere har følt sig utilstrækkelig og uden håb.

På hotelværelset er der dog ikke en snert af den Robbie Williams i syne. De hviskende stemmer i baggrunden, der kunne høres i starten af interviewet, viser sig at være hans kone og to af deres børn. De vinker glade til kameraet, da han peger det mod dem. Han synes lige, at vi skulle hilse på hinanden.

”Det der,” siger han og peger på dem. ”Det der er ægte kærlighed. Det her rum er fyldt med ægte kærlighed.”

Inden han mødte sin kone Ayda Field, og de sammen fik deres fire børn, var der en tid, som ikke altid var kærlighedsfuld. På et tidspunkt var han så langt nede mentalt, at han havde behov for noget større at tro på, fortæller han.

“Min sang ‘Angels’ er faktisk skrevet om virkelige engle. Sangen handler om den tid i mit liv, hvor jeg ikke følte, at noget på jorden kunne redde mig. Jeg havde brug for noget overnaturligt, der kunne give mig håb. Om engle eksisterer eller ej, så handler tro om dine nuværende behov og følelser. Og jeg havde behov for at tro på dem. De gav mig en karriere, og jeg er her stadig. Jeg tror stadig på, at der findes noget, der er større end os selv.”

Han kigger hen på sin hustru og sine børn.

”Men nogle af mine engle på jorden er i det her lokale lige nu”

Robbie Williams med sin kone, Ayda Field / Foto: Getty Images

Ingen fortrydelse

Undervejs i Robbie Williams’ karriere har der været episoder, hvor det ikke var hans musik, der trak overskrifter. Det var derimod hans vilde liv med kvinder, alkohol, stoffer og fester. Når han ser tilbage på sit liv, er disse perioder dog ikke noget, han fortryder.

”Når jeg kigger tilbage på min karriere, er der ikke noget, som jeg ville have gjort anderledes. Andre i min situation ville nok gerne gøre noget om, det er jeg sikker på. Men mine fejltagelser har kun fået mig tættere med mine fans. Alle prøvelserne, modgangen og op- og nedturene har givet kulør. Alle mine fejl har givet mig styrke,” siger han.

Han kigger over på sin datter, der sidder og mimer, at hun drikker af en flaske. Han skuler og ryster på hovedet ad hende.

”Vil du gerne have mig til at sige, at jeg fortryder at have drukket? Det gør jeg ikke. Det gjorde mig til det menneske, jeg er i dag. Det eneste, jeg fortryder, er, hvad det fik mig til at gøre, og hvordan det fik mig til at føle,” siger han.

Han kigger derefter på sin søn, som mimer, at han synger.

”Hvad fortryder jeg mere? At synge? Min søn prøver at fortælle mig, at jeg fortryder at synge. Jeg har nok sunget for meget for ham herhjemme,” siger han og griner kort.

”Men når det nu handler om at synge, fortryder jeg nærmere, at der er sange, som jeg aldrig fik udgivet. Det ville være fantastisk, hvis folk kendte til de sange og kunne synge med på dem på fyldte stadiums.”

Hans smil bliver udskiftet med en mere alvorlig mine.

”Nej, når jeg kigger tilbage, så fortryder jeg nok, at jeg meget af mit liv har taget dårlige følelser og oplevelser med mig, som var de sten i en rygsæk, jeg bar rundt på. Det er virkelig tungt at gå rundt sådan længe,” siger han.

Robbie Williams, der optræder til Bambi Awards 2016 / Foto: Getty Images

En taknemmelig mand

Interviewet er kort, og vi er nået til det punkt, hvor vi skal til at runde af. Undervejs har vi snakket meget om taknemmelighed, og det er tydeligt, hvor meget han påskønner sin karriere, sit privatliv og sine fans.

“Jeg lærer noget nyt om mig selv de fleste dage. Tit er der ting, der bliver tydeligere for mig, end de var dagen forinden. Jeg har virkelig lært en ægte følelse af at føle mig heldig. Både for det, der er sket for mig, og hvad der sker for mig lige nu i livet,” fortæller han.

”Det er overvældende at tænke på alt det, der har taget mig fra min beskedne begyndelse, til hvor jeg er i dag. Forhåbentlig vil jeg være evig taknemmelig. Jeg håber aldrig, den her følelse af taknemmelighed forsvinder.”

På sine ældre dage har han især også lært vigtigheden af at omgive sig selv med mennesker, som han kan læne sig op ad, og som han elsker.

“Vi eksisterer i fællesskab, og når vi isolerer os, går vi til grunde. Vi har alle brug for andre mennesker, for sammenlignelighed og for venlighed. Vi har brug for at føle os inspirerede. Vi har brug for humor og omsorg. Vi har brug for kritik og at blive fortalt ja og nej på de rigtige tidspunkter. Vi har simpelthen brug for hinanden. Jeg har tidligere i mit liv prøvet at isolere mig fra andre, og jeg stoppede med at eksistere som menneske.”

Det er tydeligt at se, som han sidder nu med sin familie, at hans tid som isoleret er slut.

“Jeg har aldrig følt mig så elsket som lige nu, for at være helt ærlig. Der er opstået et tema i mit liv, hvor jeg endelig tillader mig selv at tage imod alle de gode ting, der sker for mig. Alle de gode ting, som folk gør for mig og fortæller mig, lader jeg endelig trænge ind i mit hoved. Det gjorde jeg aldrig tidligere.”

Han sender skærmen, der skiller os ad, et smil.

”Jeg føler endelig, at jeg har fundet fred indeni. Der kan selvfølgelig være passerende turbulens undervejs, men flyet lander altid sikkert og letter igen.”