Sisse Sejr Nørgaard om at blive gravid ved et uheld

Jeg har det nyt og blandet for tiden. Jeg er gået fra at være et konfettimonster, der røg og drak og tog ud på hverdage, til at leve næsten asketisk og sidde fredag aften foran tv'et, mens jeg ammer min nyfødte datter. Det var en sindssyg sommer sidste år med alt for meget fest og ballade. Min kæreste Esben (Bjerre fra bl.a. Monte Carlo, red.) og jeg sluttede en skøn ferie af med en krise over, om vi overhovedet skulle blive sammen. Vi var nok egentlig et drukpar til at begynde med. Der var et par uger, hvor det hele koksede, og hvor jeg drak lidt mere intensivt. Jeg missede nok en eller to p-piller. Jeg begyndte at få en fornemmelse af, at der var noget i vejen. Jeg havde sådan nogle underlige kødcravings. Jeg tog en graviditetsprøve, som viste, at jeg var lidt gravid. Jeg tog seks prøver til, som viste det samme. Lidt gravid. Men det fandt jeg hurtigt ud af, der ikke var noget, der hed. Jeg var gravid.

Derefter fulgte tre måneder, hvor Esben og jeg skiftevis tudede, skændtes og var helt vildt glade. Vi tog panisk til koncerter og rockede med, mens jeg drak cola, for at overbevise os selv om, at det kunne vi sagtens. Til sidst nåede vi frem til, at vi var nødt til at få barnet. Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg i en alder af 30 år fik en abort. Det kunne han godt forstå. Han sagde, at han hele tiden havde vist, at hvis vi blev kærester, var det med hele pakken. Samtidig er vi meget pragmatiske. Vi er begge skilsmissebørn. Vi er indforståede med, at vi har det godt lige nu, men at hvert andet par statistisk set går fra hinanden. I så fald finder vi ud af det. Så har vi fået en datter ud af det, og det er en kæmpe gave.

Nu, hvor hun er kommet ud, tænker jeg, at det nok skal gå. Men jeg keder mig. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville have børn, men jeg har mest af alt tænkt, at jeg gerne ville have det sjovt. Barselsliv er ikke for mig. Hun er det skønneste lille menneske, især når hun sover, men jeg trives ikke med at gå lange ture, og at jeg aldrig kan komme til frisøren eller gå ud. Jeg panikker ved tanken om et skemalagt liv. Det er, som om væggene kommer tættere på. Jeg skal virkelig vænne mig til, at det ikke kun handler om mig selv længere. Al spontanitet er taget ud af mit liv. Jeg kæmper imod med begge arme og panikryger indimellem en halv cigaret ude på bagtrappen.

Jeg har intet imod institutioner. Jeg tror, det er sundest for børn at komme ud blandt andre børn og blive bidt i og bide andre. Jeg bliver aldrig en hjemmegående mor. Jeg synes, min datter er fantastisk, men jeg tror, det er bedst for os begge, hvis vi skilles nogle timer om dagen på et tidspunkt. Jeg har stor respekt for dem, der sætter deres eget liv på standby i nogle år. Det er bare ikke noget for mig. Så må jeg sørge for at være den bedste mor, når jeg er sammen med hende. Snakke med hende om, hvad der er sket i børnehaven, og se Ramasjang med hende i weekenderne.

Min karriere betyder rigtig meget for mig. Jeg har lavet tabloidjournalistik i en del år, inden jeg blev ansat på Danmarks Radio. Jeg har skrevet om alt fra dildoer til Paradise Hotel. Jeg er ikke stolt af det hele, men jeg har altid gjort det, jeg syntes, var sjovt. Jeg har været mest stolt af Pressen på P3. Jeg er stolt af at have været med på et program, der dækker nyheder på en måde, som får unge til at interessere sig for dem. Vi fik flere og flere lyttere, og vi fik lov at rejse til Egypten, Kina og en masse andre steder. Det var som at komme hjem efter så mange år i tabloidbranchen. Jeg er faktisk ret god til sætninger, når jeg ikke har ammehjerne. Esben og jeg joker med, at jeg har en kæmpe skål fyldt med ord, som jeg hver morgen tager med på arbejde, men at jeg efter fødslen kun har en skefuld om dagen. Men jeg kunne også mærke, at jeg skulle videre efter et par år. Ellers bliver man for sat og for doven. Jeg gør i hvert fald. Så er det på tide at lade nogle andre komme til.

Jeg tænker rigtig meget over døden. Jeg er pissebange for den. Men jeg er nok mest bange for at blive gammel og ældes grimt. Min mor er 63 år, flot, slank og meget sporty. Min far er nok lidt for tyk, så det kan gå begge veje. Jeg er vist kommet til den konklusion, at hvis jeg ældes rigtig grimt, så er døden o.k., men hvis jeg ældes som min mor, vil jeg bare rigtig gerne blive virkelig gammel. Efter jeg har fået min datter, er jeg også blevet vildt bange for at dø af en kræftsygdom i 30'erne. Jeg vil gerne se min datter blive voksen og være med til hendes bryllup, hvis hun skal giftes.

Esben gør mig glad mere end noget andet. Veninder og vin gør det også, men Esben kan noget særligt. Jeg havde en meget kompliceret fødsel, fordi jeg blev meget syg to uger inden terminen. Jeg blev indlagt, og min datter blev forløst ved akut kejsersnit. Det viste sig senere at være komplikationer fra nyresten, men der gik 10 dage efter fødslen, før de fandt ud af det. Hvor jeg skiftevis isfrøs og havde tårnhøj feber, og hvor jeg ikke kunne producere mælk, og mit blod ikke ville størkne. Esben og jeg boede på en stue på størrelse med vores badeværelse, men der var ikke ét tidspunkt, hvor vi skændtes. Hver gang jeg var ved at ramme muren, fordi de stadig ikke kunne finde ud af, hvad jeg fejlede, og vores datter skreg, og jeg skreg, havde Esben overskud. Han lavede jokes og hentede mad til mig på underlige tidspunkter, som jeg alligevel ikke kunne spise, fordi jeg havde kvalme. Han stod op tre gange om natten og sørgede for at give vores datter modermælkserstatning af et lille snapseglas. Så kan det godt være, at han indimellem flirter lidt for meget i byen, fordi han er 27 år, og alle pigerne pludselig vil have ham. Det kan jeg godt rumme. Ligesom han kan rumme, når jeg ligger i fosterstilling i sofaen og siger, at jeg ikke vil være mor. Han gør mig virkelig grundlykkelig.

LÆS OGSÅ på Altfordamerne.dk: Mick Øgendahl: "Kør mig til psykiatrisk afdeling"

LÆS OGSÅ på Eurowoman.dk: Derfor meldte 28-årige Katrine sig til "Gift ved første blik"

LÆS OGSÅ på Eurowoman.dk: Pilou Asbæk om sin mest erotiske scene