Mahsa Aminis død er et angreb på kvinder verden over: "Det er absurd, at man regulerer kvinders påklædning"

Sidste fredag døde den 22-årige iranske kvinde, Mahsa Amini. Hun var på ferie med sin familie i Irans hovedstad, Teheran, da hun blev pågrebet af moralpolitiet i landet. Hun havde ikke dækket sit hår og sin nakke i så tilstrækkeligt et omfang, som det kræves. Hun blev efter sigende trukket ind i en politibil, gennembanket og til sidst slået bevidstløs. Det er dog endnu uvist, hvad der præcis skete. Faktum er dog, at hun endte i koma og døde tre dage efter.

Den tragiske episode har resulteret i, at tusindvis af mennesker den seneste uge er gået på gaderne for at demonstrere og vise samhørighed med Mahsa Amini. Demonstrationerne har dog udspillet sig så voldsomt, at der indtil videre er mindst otte døde, og flere hundrede er blevet såret og anholdt.

I fredagens afsnit af ALT for damernes podcast ’Skål Søster’ taler gæsterne om de episoder, der lige nu udspiller sig i Iran, på nettet og flere andre steder i verden. Gæsterne er journalist og forfatter Elham Kavousi og nyhedsvært og journalist Karen-Helene Hjort.

Kontrol over udseende

Journalist og forfatter Elham Kavousi er selv født i Iran. For hende er det ekstra hårdt at se, hvad der lige nu udspiller sig i hendes fødeland. Især fordi hun ved, hvor selvbestemmende kvinderne i landet ellers er på mange andre områder end deres udseende.

"Iranerne elsker deres land og deres kultur, og de er ekstremt stolte. Jeg tror bare, at de har fået nok af at blive undertrykt i gadebilledet og af ikke at kunne træffe sine egne valg på daglig basis," siger Elham Kavousi.

Karen-Helene Hjort stemmer i:

"Ja, for vi snakker jo ikke om et land, hvor kvinderne ellers ikke må noget. Kvinder må gerne uddanne sig og have en karriere. De må gerne træffe valg for deres egen fremtid. Jeg har også læst, at kvinderne i Iran i langt højere grad end tidligere tilvælger sin egen karriere og succes frem for at blive gift og få børn. Derfor er det også ekstra svært, når de ikke selv må træffe valg om deres udseende."

"De sidste mange år har kvinderne i Iran derfor også udfordret, hvor meget hår de viser under deres tørklæde. De har skubbet tørklædet længere og længere tilbage i håret, og det går oftest ubemærket hen," forklarer Elham Kavousi og fortsætter:

"Det er jo meget normalt i Iran, at kvinder har tørklæder på, hvor håret er ude. Mange kvinder går kun rundt med et sjal faktisk. Så kan det dog være, at man støder på den forkerte betjent fra moralpolitiet, og så er det, at det kan gå galt. Mange af betjentene har nemlig deres egne regler. Især kvindelige betjente fra moralpolitiet kan have nogle ekstreme holdninger, hvis kvinder går anderledes klædt, end de selv gør. Og det er jo helt absurd, at det er deres egne regler, de dømmer ud fra. Mange gange er det ikke en regel, staten har lavet, men derimod deres egen fortolkning af, hvordan en islamisk kvinde skal se ud."

Både mænd og kvinder siger stop

Nyhedsmediet Reuters melder, at protesterne den seneste uge har spredt sig til over 50 byer. Dog er det ikke kun på gaderne, at mennesker samles og demonstrerer. På nettet deler især kvinder videoer af sig selv, hvor de klipper håret af og brænder deres hijabber i solidaritet. Det har bl.a. resulteret i, at de to sociale medier WhatsApp og Instagram er blevet lukket ned i landet.

"Kvinderne klipper deres hår af for ikke at behøve at gå med tørklæde. Hvis de ikke længere har langt hår, kan moralpolitiet ikke bruge som argument, at deres hår tirrer det modsatte køn. Argumentet for sløret er jo, at mænd bliver fristet af langt hår, og så skal man dække det til," siger Elham Kavousi.

Det er som sagt ikke kun kvinder, der går på gaderne og demonstrerer. Også mændene deltager og viser deres støtte.

"Det handler jo i bund og grund om menneskelige basale rettigheder. Grunden til, at mænd også går på gaden, er, at det jo også gælder dem. Moralpolitiet stopper også mænd på gaden, hvis de ikke har det rigtige tøj på eller ser ordentlige ud. Når du gennem en lang årrække bliver tvunget til at gøre noget, som du faktisk ikke føler dig hjemme i, så siger man på et tidspunkt stop. Og det er det, de gør nu."

Artiklen fortsætter under videoen…

Elham Kavousi tror ikke nødvendigvis, at demonstrationerne kommer til at ændre på noget, selvom hun håber på det. Iranerne har nemlig mange gange forsøgt at gøre op med regeringens regler uden held. Hun håber dog på, at man fra regeringens side vil give befolkningen bare en smule mere selvbestemmelse. F.eks. at det kan blive okay, at kvinderne bare går med sjal, eller at piger i folkeskolen ikke behøver at gå med tørklæde.

"Jeg håber, at mændene og kvinderne i Iran får lidt af det, de gerne vil have. Og det kan jo bare være en lille smule til at starte med, så de ikke føler, at deres demonstrationer er forgæves. Det kunne f.eks. være ved at lade små skolepiger droppe tørklæderne. Hvis man starter med sådan nogle ting, så vil befolkning sikkert føle, at de bliver set og hørt, og at man er på vej i den rigtige retning,” siger Elham Kavousi.

Kvinder skal have selvbestemmelse

Begge kvinder i studiet er enige om, at det, der skete for Mahsa Amini, er et angreb på alle kvinder verden over. Det er et tegn på, at der stadig er ufattelig lang vej, før vi kvinder er frigjorte, ligestillede og kan få lov til at bestemme over egen krop.

”Jeg synes, at det er absurd, at man skal regulere kvinders påklædning. Det er virkelig en trættende debat. Herhjemme synes jeg heller ikke, at man skal bestemme, om kvinder må have tørklæde på eller ej, for så regulerer man også kvinders udseende. Så er man jo ikke en skid bedre end dem i Mellemøsten,” siger Elham Kavousi.

”Nej, jeg er også pissehamrende træt af mennesker, der skal fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve deres liv, og hvordan de skal se ud. Jeg har svært ved folk, der ud fra en religiøs eller politisk overbevisning skal forklare andre, hvordan de må være. Det skal være en privat sag," siger Karen-Helene Hjort.

Begge kvinder synes også, at det er misforstået, at et tørklæde er kvindeundertrykkende. Mange kvinder vælger selv, om de vil have tørklædet på eller ej, og det i sig selv er der intet forkert i. Det er først, når andre vil regulere dit brug af tørklædet, at det bliver undertrykkende, mener de.

”Tørklædet er ikke et udtryk for noget undertrykkende i sig selv. Det er det først, når moralpolitiet eller politikere vil bestemme, hvordan det skal sidde, og om du skal have det på eller ej. Hvis folk vil have tørklæde på af egen fri vilje, så skal de uden tvivl gøre det. Der er bare ikke nogen, der skal bestemme over det," siger Karen-Helene Hjort.

Lyt til resten af snakken i Skål Søster, hvor kvinderne også diskuterer en sexistisk rangliste lavet af fem gymnasiedrenge og personligt velvære. Find den, hvor du hører podcast.