SKAM

Se SKAM-William ligge foran pejsen - i den gode sags tjeneste

Skuespilleren Thomas Hayes har valgt at bruge sin stjernestatus i det gode formåls tjeneste. Se den søde video her.

Mange fans af den populære norske serie SKAM sukker stadig efter Thomas Hayes, der spillede karakteren William i de to første sæsoner. Men nu kan hungrende fans få dulmet afsavnet lidt.

I en ny video for Norges største miljøorganisation, ’Framtiden i våre hender’, dukker Thomas Hayes nemlig op som afsender på et budskab, der nok kan lyde lidt tørt for mange: Nemlig at der er miljøfordele ved at skifte til en el-bil.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 mest romantiske øjeblikke i SKAM

Den korte film starter med en flok veninder rundt om et bord, hvor to af dem begynder at diskutere el-biler. Den ene veninde hævder, at de er mere skadelige for miljøet, end de er positive, mens den anden veninde sidder slukøret tilbage og er løbet tør for gode argumenter for el-biler.

Det er så her, at det velkendte SKAM-ansigt dukker op. I en ny scene sidder han i dæmpet belysning foran ild i pejsen med tomme rødvinsglas i hænderne. 

LÆS OGSÅ: Her kan du få det fedeste SKAM-lir

Hayes skjorte er knappet afslappet op, og i roligt tempo knuser han de negative myter om el-biler, mens han helt pædagogisk illustrerer pointerne ved at hælde rødvin op i glassene. Bagefter dukker de to veninder op – og deler vinen med Thomas (vi er kun lidt misundelige her på redaktionen…)

Se hele videoen på ’Framtiden i våre hender’s Facebook-side lige her.