”Hvert 30. sekund tænker vi over, hvordan andre opfatter os – det er jo et fucking fuldtidsarbejde, d'damer!”

Soleima har lige spillet på Smukfest, da vi møder hende. Det er kun hendes anden koncert denne sommer; en skarp kontrast til sidste år, hvor hun med ”Low Life” havde et af årets største hits og spillede uafbrudt over hele landet. Men det gik for stærkt, og hun endte med at aflyse sin efterårsturne.

- Jeg tror, jeg glemte mig selv en lille smule undervejs. Så jeg havde brug for at lave noget musik, jeg var glad for, og som føltes rigtigt. Sidste år havde jeg rejst meget og skrevet sange i mange forskellige byer og med mange forskellige mennesker. Det var lærerigt, men jeg endte med en masse ting, som, jeg ikke syntes, var særligt ærlige. Så står man der og har arbejdet røven ud af bukserne og så er man alligevel sådan ”er det egentligt rigtigt, det her?”. Og så må man hellere lade være med at udgive det.

- Følelsen af at vise mennesker noget, som ikke er godt nok, er så sindssygt ædende, at man får så hårdt rap over nallerne, at man meget hurtigt lader være med at gøre det igen.

Soleima trak stikket næsten samtidig med en anden af Danmarks nye store navne, Jada, som meldte sig syg med stress. I foråret var det verdensstjernen Mø, som måtte aflyse sin Asien-turne, fordi hun følte sig fysisk og psykisk udmattet.

Er det tilfældigt, det er kvinder?

- Alle har brug for pauser. Fordi det er så personligt. Jeg prøver at adskille tingene og distancere mig til det, men det er svært, når man lægger så meget af sig selv i det. Men jeg vil også sige, at kvinder i musikbranchen bliver bedømt på en helt anden måde. Nu er der lige offentliggjort lister over, hvem der er mest spillede i radioen, og igen i år er der ingen kvinder i top 10. Jeg tror, det skyldes nogle strukturelle ting. Der er nogen af dem, der sidder og vælger ud, som har en anden ide om, hvad det vil sige at være popstjerne. At Mø ikke er på listerne er da mystisk. Men debatten bliver hurtigt kedelig, fordi det let kommer til at handle om, at vi kvinder bare er bitre.

Har du selv oplevet at blive behandlet på en bestemt måde, fordi du er kvinde?

- Jeg synes ikke, det er direkte. Det har det aldrig været for mig. Men der er nogle ting, vi skal tænke mere over. Vi bliver bedømt på overfladiske kriterier. Hvor meget makeup man har på, hvor groomet man er. Det kan jeg føle mig bedømt på.

- Jeg har lige lært , at kvinder hvert 30. sekund indirekte tænker over, hvordan folk ser dem udefra. Hvert 30. sekund! Det er fucking et fuldtidsarbejde, d'damer, og ved I hvad; vi lægger ikke en gang mærke til det. Det er den måde, vi er opdraget på, det er så indoktrineret i os, og det er en ekstra arbejdsbyrde.

Tænker du selv over det?

- Ja, men jeg prøver også at lade være og er også lidt demonstrativ i det. Jeg synes, det er dejligt at spille en koncert uden at rede mit hår. Når jeg så ser det bagefter, kan jeg godt få det sådan ” fuck, mit hår er uglet, hvor ser jeg nederen ud”, men så bliver jeg nødt til at tænke, det er træning. Man må gerne gøre sig lækker, men det er en god øvelse at kunne føle sig vidunderlig, selv om der er noget, der ikke er perfekt. Det er befriende at omfavne det.