Sonja Richter mødte ondskaben efter kæmpe chok: Jeg begyndte at tæve dem
Den filmaktuelle skuespiller Sonja Richter mener, at det er vigtigt at tale om ondskaben, så vi kan genkende den i os selv og i andre. Hun har også mødt ondskaben i sig selv, efter hun blev dybt såret af sin daværende kæreste og bedste veninde. Det fortæller hun i et nyt interview med Hendes Verden.
Sonja Richter har mange gange haft ondskaben inde på livet i fiktionens verden, når alverdens ugerninger og forbrydelser udspiller sig på det store lærred.
Også netop nu fylder ondskaben en del i hendes professionelle virke, da hun er aktuel i opfølgeren til gyserklassikeren ”Nattevagten”, som i sin originale udgave fra 1994 fik en plads i den danske filmhistorie som den mest banebrydende danske gyserfilm.
Men for Sonja Richter er ondskaben ikke noget, vi bør efterlade i filmens verden, for den er også til stede iblandt os i virkeligheden.
Det fortæller hun i et stort interview i denne uges Hendes Verden, som er på gaden nu.
”Det sidste års tid har det optaget mig meget, hvad ondskab egentlig er, og hvorfor vi på den ene side dyrker den, når vi rå-streamer krimier, true crime og lytter til krimi-podcasts, men på den anden side nærmest helt fortrænger, at ondskaben findes. Jeg synes, det er et reelt problem, for når vi ikke taler om den – ikke har et sprog for ondskaben – hvordan skal vi så vide, hvad vi skal stille op med den, når vi møder den?”
Var selv ond
Sonja Richter har også mødt ondskaben i sig selv.
Det skete, da hun som 18-årig blev ramt af synet af sin daværende kæreste og sin bedste veninde tæt omslyngede i et lidenskabeligt kys, da hun kom cyklende forbi dem på gaden.
Her overtog ondskaben i hende, da hun reagerede prompte på det ubehagelige syn.
”Jeg styrede direkte ind i dem for fuld fart og med fuldt forsæt. Jeg pløjede dem ned. Og så begyndte jeg at tæve dem. Jeg tabte totalt sutten. Det var selvfølgelig i affekt, fordi jeg var fuldkommen i chok og dybt fortvivlet og såret. Men jeg ville også gøre dem ondt!”, fortæller Sonja Richter til Hendes Verden.
I dag griner hun af episoden, men selve samtalen om det onde, der kan overtage os, tager hun dybt alvorligt.
”De fleste vil jo reagere på min historie med en form for forståelse, selvom det aldrig er i orden at slå eller bruge vold. Og jeg kan jo også godt selv få øje på en god forklaring på, hvorfor jeg gjorde det. Men så er vi tilbage ved de evindelige forklaringer. Ved undskyldningerne. Og hvad ville der egentlig ske, hvis vi bare kaldte det, det det var? En ond ting at gøre. Også selvom det, de havde gjort mod mig, var ondt. For hævnen er ikke nødvendigvis så sød og retfærdig, som den umiddelbart kan synes.”
Annonse
Læs hele interviewet med Sonja Richter på linket nedenfor hvor hun fortæller om, hvad hun ærgrer sig over gik tabt i sin barndoms hippie-70’ere, hvordan hun bruger ondskaben i sit professionelle arbejde, og hvorfor hun mener, at følelsen af hævn er så berusende.
