Emmas svigermor ødelagde ferien: "Jeg kunne ikke holde det ud"

Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Emma opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.

I gennem 40 år havde min svigermor og svigerfar haft deres lille, skønne sommerhus, som min mand, Thomas, også havde tilbragt alle sine barndomsferier i. Siden jeg mødte ham, var jeg også kommet med ham på besøg deroppe, og vi havde altid været velkomne til at blive så længe, vi havde lyst til.

Selvom det altid havde været hyggeligt at være sammen med mine svigerforældre, havde vi dog kendt vores besøgstid. Efter et par dages intenst familiesamvær var vi mætte og kørte derfor hjem igen.

Da min svigerfar gik bort, havde min svigermor, Else, ikke overskud til at beholde sommerhuset alene. For at det kunne blive i familiens eje, tilbød hun os at overtage det til en favorabel pris. Vi takkede glade ja, og bad selvfølgelig Else om at beholde sin nøgle, så hun selv kunne bruge huset, når hun havde lyst til det.

Hvad vi ikke havde regnet med var, at Else kun havde lyst til at være i sommerhuset sammen med os. For allerede den første sommer, efter at vi havde overtaget huset, stod Else i døren og bød os velkomne med frokost, da vi ankom for at holde tre ugers ferie.

Læs også

Mine veninder advarede mig imod at gifte mig med Ulf - i dag forstår jeg hvorfor

Ligeledes blev hun hele den første uge, og da hun endeligt kørte hjem igen, var det blot for at vende retur et par dage efter. Således endte vi med at tilbringe mere end halvdelen af vores tre ugers ferie sammen med Else.

Selvom hun var sød og rar og også gjorde alt for at servicere os, så sagde jeg bagefter til Thomas, at det orkede jeg ikke igen. Han slog det dog hen med, at hans mor bare skulle have lidt tid til at vænne sig til, at hun ikke længere var vores vært i sommerhuset.

Året efter sad vi igen i sommerhuset og spiste frokost. Vi havde været der en uge, uden at Else lod til at have planer om at tage hjem til sig selv igen.

"Er der nogen, der kan klare en frikadelle mere?" spurgte hun nu, mens vi sad ude på sommerhusets terrasse.

Både børn og voksne betakkede sig, for vi var alle propmætte.

"Jamen, så stiller jeg resten af frikadellerne i køleskabet, så vi kan spise dem til frokost i morgen. Nu bliver I bare siddende og slapper af, mens jeg tager opvasken."

Problemet var, at jeg ikke kunne slappe af. I de sjældne stunder, hvor Thomas og jeg havde haft mulighed for at tale uforstyrret sammen, skændtes vi kun om hans mor. Thomas forsvarede hende med, at hun hyggede sig med ungerne og også gav os frihed, nu vi ikke skulle stå for al det praktiske selv. Selv var jeg kun optaget af at få huset for os selv, for jeg havde fået nok af at have min svigermor omkring mig i det lille hus døgnets 24 timer.

Læs også

Da Elsebeth Egholm fandt sin kæreste som 46-årig, lærte hun særligt én ting: ”Det er nødvendigt”

Samtidig forstod jeg godt, at Thomas ikke nænnede at tage den svære samtale med sin mor om, at vi godt ville have huset for os selv. Selvfølgelig havde jeg heller ikke selv lyst til såre Else, jeg havde bare fået nok. Tilmed lod det til, at Else tog det for givet, at hun skulle blive i huset lige så længe som os.

Nu så jeg derfor i øjnene, at min dyrebare tre ugers sommerferie skulle tilbringes sammen med hende. Jeg kunne ikke holde det ud.

Da jeg rejste mig og gik ud i køkkenet for at hjælpe med at vaske op, var det ikke kun for at redde vores sommerferie, men også mit gode forhold til min svigermor. Mens hun vaskede op og talte om, hvor meget hun nød vores selskab, rømmede jeg mig.

"Vi nyder også at være sammen med dig," sagde jeg og tog så en dyb indånding.

"Men det føles stadigvæk, som om vi kommer på besøg hos dig, hvilket ikke er fair, heller ikke overfor dig. Nu, hvor du er gæsten, er det jo meningen, at vi skal varte dig op, så du kan slappe af, når du kommer på besøg. Så det, vi har behov i resten af vores ferie, er at vænne os til at være her alene, så sommerhuset også ender med at føles som vores."

Læs også

Da kæresten kiggede Helene i øjnene og tog hendes hænder, ødelagde han mere end deres forhold

Ved at blive på min egen banehalvdel efterlod jeg ikke min svigermor i tvivl om, at jeg i virkeligheden bad hende om at træde tilbage på sin. Derfor var stemningen også lidt akavet, da Else næste morgen pakkede og kørte hjem.

Men allerede da vi stod ude på grusvejen og vinkede efter hende, forsvandt den anspændte stemning mellem Thomas og mig. Det, at vi endelig kunne være os selv og slappe af, kunne ungerne jo også mærke. Selvom de i starten brokkede sig over, at der ikke længere var samme høje serviceniveau, som når farmor holdt ferie med os, så vænnede de sig hurtigt til det, og resten af ferien var skøn. Da vi kørte hjem igen, var sommerhuset da også langt om længe begyndt at føles som vores.

I næste uge, når vi skal holde ferie i sommerhuset for tredje år i træk, har vi inviteret Else til at komme og være sammen med os i fire dage. Vi glæder os til at byde hende velkommen og vil gøre alt for at forkæle hende. For nu, hvor vi alle har haft tid til at vænne os til vores nye roller i sommerhuset, har vi jo også rig mulighed for at nyde min svigermors gode selskab i stedet for at tælle timerne til, at hun tager hjem igen.

Skriv til Vibeke

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.