Trine Dyrholm: "Det er ret yndigt, når Instagram kan bruges til at skabe fællesskab"

Hvad er det første, du tænker på om morgenen?

– At jeg skal tisse. Jeg har også været oppe og besøge toilettet et par gange i løbet af natten. Jeg har altid grinet af min mor, der havde samme behov, men nu er jeg selv kommet i den alder. Da vi var på skiferie som børn, og bussen holdt ind på rastepladser, skulle vi altid vente på min mor, fordi hun skulle tisse. Det var så flovt. Nu er det mig.

Kan du ellers berette noget fra dagens første vigtige minutter?

– Jeg er desværre begyndt at tage min telefon med på wc. Så tjekker jeg Politiken og BT, om der er noget, jeg skal forholde mig til i verden. Og så tjekker jeg Instagram. Jeg er lige kommet på Instagram. Jeg har aldrig nogensinde før været på sociale medier.

Hvordan er det at vågne med Instagram?

– Jeg kan mærke, at Instagram er rart for mig. Tidligere tjekkede jeg desperat nyheder hele tiden, som om det var mit ansvar, hvis der var sket noget ude i verden, og jeg ikke var orienteret om det med det samme. På den måde har det været godt for mig at skifte fokus til et andet medie. Det giver mig god energi, og det er hyggeligt at følge med. Men altså … Jeg kan få det stramt over at skulle poste noget. Det tager mig ufattelig lang tid.

Hvad var incitamentet til at komme på Instagram?

– Jeg var træt af at føle mig udenfor, og jeg ville ikke være hende den sure, der ikke kan lide sociale medier. Så jeg meldte mig ind i kampen. Jeg er opmærksom på, at det kan stresse, fordi du spejler dig i andre og forholder dig til, hvad du ikke selv formår. Jeg bruger Instagram til at følge kollegaer, musikere og kunstneres arbejde. Den nye generation er gode til at bruge det til at bakke hinanden op: "Jeg har set din film! Den var fed!” Like, like. Det har jeg lært noget af. Jeg skriver til mine kollegaer, uden at jeg kender dem supergodt: “Tillykke med din pris!” Det er ret yndigt, når Instagram kan bruges til at skabe fællesskab og opbakning.

Er du den morgenfriske type?

– Jeg er blevet bedre med årene. Da jeg var ung og gik i gymnasiet, var jeg altid sur om morgenen. Jeg boede i kælderen hos mine forældre, og min far måtte komme ned ad trappen syv gange for at vække mig. Tænk, at han gad. Nu bruger jeg snooze-funktionen og helst fire gange i løbet af en morgen. Det er en gave til mig selv og det bedste, jeg ved. Jeg bliver så lykkelig for de ekstra fem minutter. Det der med at blunde hen er den bedste søvn for mig.

Er der noget, der hedder rutinepræget hverdag hjemme hos dig?

– Nej, det kommer an på mit arbejde. Hvis jeg ikke er på optagelse eller promoverer en film, handler det om at drikke kaffe, få min søn på 10 år op og i gang, smøre madpakke og få ham i skole. Når jeg er på optagelse eller ude at rejse, står jeg tidligt op og bliver hentet på hotellet.

Har du et trick i ærmet til at starte dagen smertefrit?

– Jeg går i det samme tøj hele tiden. Jeg opererer i sæt, så jeg ikke skal bruge tid og energi på at tænke over, hvad jeg skal tage på. Det sæt jeg har på i dag, har været mit rejsesæt det seneste stykke tid, men jeg tænkte, at det også går godt til at spise morgenmad i. Det opstod tilfældigt, men nu kan jeg ikke komme ud af det. Det skal bare lige til rens en gang imellem. Bare rolig, jeg skifter undertøj og strømper, men så er det på med sættet igen.

Hvad er det vigtigste, du har lært som skuespiller?

– At mestre det, jeg kalder det ubevidste bevidste. Hvis ikke jeg kan skabe det fokus, kan jeg ikke levere noget som helst. Det handler om at åbne op for noget, som er porøst og emotionelt og samtidig være ekstremt bevidst – om kameraet, lyssætningen, de mennesker, jeg spiller sammen med og min tekst. Men når der bliver sagt: “Værsgo” skal jeg kunne give slip. Det andet vigtige, jeg har lært, er værdien af at samarbejde. I mit fag kan det godt blive selvoptaget, fordi du hele tiden bliver kigget på, men hvis ikke jeg indordner mig efter og har respekt for de andres temperament, bliver resultatet dårligt. Det er ligesom at være i et parforhold.

Hvis du ikke skulle være skuespiller, hvad skulle du så leve af?

– Jeg troede i mange år, at jeg skulle være journalist. Jeg elsker at stille spørgsmål frem for at komme med svarene.

Hvor er det bedste sted i verden at spise morgenmad?

– Her er da meget dejligt! Det er også nice at sidde derhjemme og spise morgenmad med min mand og min søn i lejligheden på Nørrebro. Vi er meget gode venner med naboerne i opgangen, så hvis nogle af os har holdt party, og nogle af gæsterne er blevet hængende og har overnattet, kan jeg godt lide, når vi er en stor flok, der mødes over morgenbordet, sådan helt kollektiv-agtigt.