Ulla Vejby Lysgaard: "Der er ingen, der genkender mig, når jeg går på gaden. Det er skønt"

Hvis jeg siger noget, der ikke giver mening, så er det, fordi jeg har ammehjerne!

Ulla Vejby Lysgaard, 33, smiler stort. Selvom hun fortæller, at hun indimellem får sagt noget sludder, så betyder det ikke så meget, når årsagen er lille Ida, der trygt ligger i sin mors favn. Ida blev født nytårsaften. Lidt for tidligt i forhold til terminen, men med perfekt timing i forhold til, at familien Vejby Lysgaard netop var flyttet her til huset i Kokkedal.

– Vi boede i Københavns nordvestkvarter før, og det var jeg rigtig glad for, men når man passerer skudhuller på vej til børnehaven, så begynder det at være lidt for spændende, erkender Ulla.

Nu bor hun med sin mand Michael og døtrene Marie og Ida i et rækkehus, hvor alting denne formiddag ånder fred og idyl. Marie på knap fire år ser tegnefilm, og Ulla forsøger at få Ida til at sove i barnevognen udenfor. Projektet lykkes ikke, for Ida er sulten, så Ulla tager sin lille datter ind og sidder med hende, mens hun fortæller, hvordan det er at være stuepigen Edith.

– Jeg var overrasket over, at jeg skulle spille den glade rolle, fortæller Ulla.

Før hun tog til casting for at få en rolle i Badehotellet, havde hun nemlig spillet grå og deprimeret mor i en kortfilm, men i pausen stod hun og fjollede med en kollega, og det blev hendes billet til at spille Edith:

– De så mig og så, at jeg også kunne det lette. Edith er jo fuld af kærlighed. For hende er glasset altid halvfyldt, siger Ulla.

Hun spiller over for Merete Mærkedahls fornuftige og dominerende stuepige Otilia, som Edith oftest er sammen med.

– De spiller konstant op mod hinanden, og selvom rollerne indimellem skifter, så er Edith den glade og rene sjæl i serien, mener Ulla.

Hun ser på sin lille datter, der er faldet i søvn i hendes favn. Som hun sidder her ved spisebordet i sin stue med langt, udslået hår, ligner Ulla slet ikke Edith, der altid er iført runde briller og frikadellefletninger i håret.

– Der er ingen, der genkender mig, når jeg går på gaden. Det er skønt, tilføjer Ulla med et smil.

Hun nyder anonymiteten, men holder meget af Edith og er glad for, at hun får lov at udforske rollen:

– Der var en, der prøvede at voldtage hende, så Edith er også blevet udsat for ting, som har gjort noget ved hende. For mig er det interessant at gå ind i, hvad det så betyder for hende, for hun har mærket en modstand, fortæller Ulla.

Ediths betydning

At „Badehotellet" nu har rundet fem sæsoner, er en lykke for Ulla, der ikke havde erfaring med tv, før hun fik rollen som Edith:

– Jeg var meget nervøs i første sæson. På skolen havde jeg mest lavet teater, og det er en helt anden form at lave film og tv. Nu er det til gengæld en stor fornøjelse, fordi vi også er et godt sammentømret hold, og jeg synes, det er dejligt, at være inde i Edith, fortæller Ulla.

Skuespilleren erkender, at hun i en periode gerne havde set, at Edith skulle udvikle sig mere:

– Jeg ville have, at hun skulle forstå nogle ting, men Edith skal jo netop beholde sin renhed. Hun sætter gang i ting på hotellet på sin egen måde, for når hun tror, at hun kommer med en god nyhed, så skaber hun indimellem et fald for en af de andre karakterer. Sådan opfatter hun det bare ikke, for hun vil det gode, mener Ulla.

Alligevel erkender hun også, at Edith har andre sider:

– Jo, hun elsker da intriger, er nysgerrig og kan virkelig blive fornærmet på andre vegne, siger hun med et grin.

Ridderlig rolle

Ulla genkender sider af sig selv i den kærlige, naive stuepige:

– Sådan noget med kærlighed! Det er jeg god til, erklærer hun og tilføjer:

– Jeg er ret konfliktsky og havde en periode, hvor jeg gerne ville spille vrede roller. Så kunne jeg rigtig give den gas! Men, jeg er bare mere til det glade. Det er min force, synes jeg selv.

På spørgsmålet om, hvilken rolle hun ville spille, hvis der var frit valg, svarer hun alligevel, at hun gerne ville være med i den populære amerikanske middelalder fantasy-serie „Game of Thrones".

– Jeg vil gerne spille en maskulin, ridderagtig kvinderolle i serien. Det er en vild produktion, som det kunne være virkelig sjovt at være med i, og så kan jeg godt lide de lidt maskuline kvinder, fortæller Ulla.

– Jeg var overrasket over, at jeg skulle spille den glade rolle.

Hun drømmer også om at spille roller i klassiske komedier og afslører samtidig, at hendes hjerte banker for nostalgi, gamle ting og tøj:

– Jeg har for eksempel min farmors kjole på nu, for jeg kan godt lide følelsen af, at hun har gået i den, og jeg kan godt lide ting fra den tid. Før vi fik børn, kunne Michael og jeg bruge timer på at gå i genbrugsbutikker. Det er jagten, der er sjov, for man ved aldrig, hvad man finder, fortæller hun.

I dag bliver det ikke til så meget shopping, men den store fladskærm på væggen vidner om en stor interesse for film:

– Jeg ser sygt mange film sammen med min mand. Det er noget, vi virkelig har til fælles, fortæller Ulla smilende og ser ned på sit barn, der nu er vågnet op i hendes arme.