7 råd: Undgå kærlighedsfælderne, når I får børn
Mange ægteskaber går i stykker, når det første barn er mellem 1 og 3 år, men du er ikke dømt til et dårligt parforhold, selv om du får barn.
Når barnet endelig sover og gulvet er ryddet for madrester og legetøj, er det måske mere fjernsynet end kæresten, der frister. En artikel i New York Times henviser da også til, at hele 25 undersøgelser påpeger, at kvaliteten i ægteskabet falder kraftigt, når der kommer børn til. Men det behøver ikke nødvendigvis være sådan.
Kilde: klikk.no
1. Plej hinanden Husk at være kærester ved siden af at I er forældre. Få fat på en barnepige og gør noget sammen som par. Det behøver ikke være den store middag, I kan også bare gå i biografen og holde i hånden eller gå en romantisk tur sammen.
gallery 8 billeder
2. Snak sammen Hvad var det der gjorde, at I forelskede jer i hinanden? Hvad er kærlighed for jer? Hvordan har I taklet at få et barn? Hvordan hjælper I hinanden med at være forældre? Vi har alle bagage med fra vores opvækst, som præger den måde vi er forældre på. Måske styres du af følelser, mens din partner er mere fornuftsorienteret?
gallery 8 billeder
3. Fysisk nærhed Mange småbørnsforældre kæmper med at prioritere seksualiteten. En undersøgelse viser, at det er normalt kun at have sex 1-2 gange om måneden. Gå gradvist frem og find ud af, hvad der passer jer. Generelt er omsorg, gavmildhed og en god fordeling af de daglige pligter en vigtig døråbner til at vække lysten. Dyrk også andre former for nærhed og det er under alle omstændigheder ikke en god idé at jamre for at få sex.
gallery 8 billeder
4. God kommunikation Prøv at finde ud af, hvad det er den anden part forsøger at formidle. Tag imod den andens invitation, forslag, undskyldning, tanker, følelser og behov. Vær villig til at ændre opfattelse, indrøm at du har taget fejl og snak ud fra dig selv. Lad være med at tillægge den anden hensigter som han eller hun måske ikke har.
gallery 8 billeder
5. Tale/lytte teknik Vælg en ting som kan fungere som mikrofon. Kun den som holder mikrofonen må snakke. Efter den ene har snakket, skal den anden gentage det som er blevet sagt med egne ord og få bekræftelse på, at det er rigtigt forstået. Lytteren skal ikke komme med ’modindlæg’, men udelukkende gentage den andens udsagn. I skal skiftes til at være den der har ’mikrofonen’. Snak ud fra dig selv i stedet for at bedømme den anden parts motiver. Hold dig til korte udsagn.
gallery 8 billeder
7. I hverdagen Sig ofte tak, gerne for småting. Sig undskyld – også for mindre vigtige ting. Vær opmærksom på at se hinanden og sig ordentligt ’hej’, når I mødes. Find ud af hvilken slags bekræftelse din partner sætter pris på. En daglig sms måske? For nogen er det vigtigt med anerkendende ord, mens andre er mere optaget af tid. En tjeneste eller en lille gave kan også være en kærlighedserklæring.
gallery 8 billeder
6. Timeout Hvis I kan mærke, at I er ved at starte et skænderi, kan I prøve at blive enige om at tage en timeout, altså en pause fra det der er svært lige nu. Det vil sikkert være nemmere at tage emnet op igen, når I er faldet til ro.
gallery 8 billeder
Der kommer let til at gå planlægning og oprydning i den frem for at pleje sit parforhold, når man først får børn. Foto: Istock
(8 billeder)