Akuttelefonen 1813: Bekymrede forældre raser over lange ventetider

En syg søn med høj feber fik lørdag aften Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør på Vores Børn, til at ringe til akuttelefonen 1813. Ventetiden lød på 44 minutter for at komme igennem til en sygeplejerske. Så længe turde Mette ikke vente i telefonen, da hendes søn var så syg, at han var svært at få kontakt med. Derfor ringede hun til en privat vagtlæge, som stod hjemme hos familien efter en time. For 1600 kroner fik Mettes søn den behandling, som hun havde forventet, det offentlige sundhedssystem kunne klare. Da Mette lagde et frustreret opslag på Facebook, begyndte det at vælte ind med lignende historier:

• Vi hængte i kø til 1813 i næsten to timer før vi fik snakket med en læge lørdag nat i forrige uge.

• Jeg ringede til akuttelefonen tre gange i løbet af forrige weekend. Ventede hhv 71 minutter, 40 minutter og sidste opkald omkring 10 minutter.

• Jeg sad også i over en time i kø. Med en baby på 40 i feber. Som hverken ville spise eller drikke… Det er bare ikke ok.

• Har intet mindre end to gange måtte trække på en privat vagtlæge. Som alenemor til to er det en kæmpe udgift i budgettet. Men har aldrig brugt min kassekredit til noget bedre

Mette stillede i sit opslag på Facebook spørgsmål til, om det virkelig kan være rigtigt, at vi i Danmark skal ty til privatlæger for at få hjælp til vores syge børn:

– Som forældre ofrer man gerne, hvad man har, når man bekymrer sig for, om den er helt gal med sine børns helbred, men 1.600 kroner, er virkelig mange penge på de flestes budget. Rigtig mange vil ikke have råd til det. Så jeg spørger bare: Kan vi være det bekendt? Er det sådan, vores sundhedssystem skal være? Er det godt nok?

Sygdom skaber overbelastning

Bare ikke godt nok

Akuttelefonen har fra sin fødsel mødt kritik for alt for lange ventetider. I 2015 udkom en rapport udfærdiget af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora), der dokumenterede, at 90 procent af opkaldene fra syge borgere blev besvaret af en sygeplejerske inden for 16 minutter. Hvis en læge skulle i røret, var det 19 minutter og enkelte måtte vente helt op til to en halv time.

Målet har fra starten været, at akuttelefonen skulle have samme ventetider, som den vagtlægeordning, den erstattede – men der er langt til målet om tre minutters ventetid i 90 procent af tilfældene.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Karin Friis Bach (B), kan godt forstå de bekymrede forældre og mener ikke, at man kan bruge sygdom som en undskyldning:

– Jeg ville selv have det på samme måde, hvis jeg sad med et sygt barn. Der er ingen tvivl om, at vi har et problem med ventetider, og vi skal gøre noget ved det. Der skal ske noget mere vidtrækkende, end vi har gjort indtil nu. Forklaringen er, at vi er ramt af sygdom med en influenzaepidemi, men det er ikke acceptabelt. Vi er nødt til at have ansatte nok at kunne trække på, selvom der opstår sygdom.

Der skal tænkes ud af boksen – og Karin Friis Bach lover efter Vores Børns henvendelse, at de vil tage fat på problemet, så ventetiderne bliver bragt ned:

– Vi bliver nødt til at tænke mere ud af boksen. Vi kan ikke have, at der sidder utrygge forældre, som tror, der ikke er hjælp at hente i det offentlige. For hjælpen er der. Vi bliver bare nødt til at få de ventetider ned. Min tålmodighed er opbrugt nu, og det skal bare fungere.

Du kan følge debatten på Facebook.com/VoresBorn