Hvordan får vi råd til at fejre mit barnebarn?
Vi har ikke råd til at afholde en konfirmation for mit barnebarn, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om økonomisk bidrag til konfirmation fra andre
Mit barnebarn kom i frivillig anbringelse, da han var spæd, fordi min datter var dødssyg af cancer. På grund af voldsomme følgevirkninger hos min datter, bor mit barnebarn fortsat hos plejefamilien, men jeg har rigtig god kontakt med ham og plejefamilien, og det har min datter også.
Mit barnebarn er min øjesten. Jeg passede ham de første uger på hospitalet, fordi han måttet forløses ved kejsersnit grundet min datters cancer. Jeg ved, at han også elsker både sin mor og mig samtidig med, at han trives i sin plejefamilie.
Nu skal mit barnebarn konfirmeres her til foråret. Vores forhold til plejefamilien er dog ikke så tæt, at de ønsker den biologiske familie med til den konfirmation, de holder for ham. Derfor påtænker vi at holde vores egen lille fest for den biologiske familie, som mit barnebarn også glæder sig meget til.
Problemet er penge til festen. Min datter har ingen penge, som i ingen. Jeg har i tidens løb hjulpet hende med penge til børnetøj, fødselsdage og kontanter, men jeg har nu heller ikke selv flere penge. Kan jeg derfor tillade mig at spørge mine Facebookvenner om et lille bidrag på 50 kroner, eller er det for grænseoverskridende?
Anna
Vibeke Dorph råder til at række hånden ud
Selvfølgelig skal alt sættes ind på, at dit barnebarn skal få en skøn og festlig dag med jer, hans familie. Det må være i alles interesse, og derfor undrer det mig også lidt, at hans plejefamilie ikke udviser lidt format og inviterer jer, hans biologiske familie, med til festen, men det har de jo nok deres grunde til.
Nu lyder du selv så betænksom og fornuftig, og jeg tænker, at det ved dine Facebookvenner også, at du er. Derfor synes jeg fint, at du kan skrive ud til dem og forklare situationen og spørge, om de skulle have lyst til og mulighed for at give økonomisk støtte til, at dit barnebarn får en god fest. Lad være med at være underdanig, for det er der slet ingen grund til, forklar blot situationen, som den er. Er du direkte, venlig og ærlig, så vil dine venner reagere på samme facon og derfor også tage tingene ovenfra og ned.
En anden måde, I kunne gøre det på, er en, jeg selv har oplevet. Jeg har nemlig en god veninde, der heller ikke havde råd til at holde konfirmation for sin søn. Her lavede vi et sammenskudsgilde, hvor alle gæster medbragte en ret, og nogle af os også lidt ekstra drikkelse. Det endte med at blive en skøn fest med en buffet, der godt nok stak i mange retninger, men som også derfor var virkelig delikat og lækker. Men gør nu, som du finder bedst.
Der er som sagt ingen skam i, at du rækker hånden ud og beder dem, der måtte have råd til det, om et lille tilskud. Så længe pengene går til et godt formål, og det gør de jo i den grad her.