Min lille søn kan ikke lide min kæreste
Min søn kan ikke lide min kæreste eller hans børn, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om sammenbragt familie der ikke fungerer
Jeg har en søn på 10 år, som jeg stort set altid har været alene med, alt imens min kæreste er far til tre nogenlunde jævnaldrende børn. Jeg har min søn fast boende hos mig på nær hver anden weekend, mens min kæreste har sine børn i en 7/7 ordning.
Vi har været kærester i to år nu, vi bor ikke sammen, men har hver sin lejlighed kun 10 minutter fra hinanden. Vi er rigtig glade for hinanden, men står desværre i den situation at vores børn ikke kan lide hinanden. Der opstår konstant konflikter, og især min søn vil ikke ses med dem. Derudover bryder han sig heller ikke om at se min kæreste i de uger, hvor han ikke har sine børn hos sig.
Lige nu ses vi derfor kun, når min søn og jeg har spist aftensmad derhjemme, for min søn vil ikke have, at min kæreste kommer før. Vi prøver dog lejlighedsvis at insistere på, at min kæreste spiser med, men her lægger min søn ikke skjul på, at han synes, det er træls. Vi ses så en enkelt weekend nu og da, hvor ingen af os har børn, men det er jo ganske lidt.
Vi ved simpelthen ikke, hvordan vi løser det her, så vi allesammen kan ses, eller hvordan jeg løser tingene, så min søn indvilliger i, at min kæreste kommer og spiser med os. Skal jeg bare acceptere, at min søn og min kæreste og hans børn ikke kan sammen og derfor gå fra min kæreste eller? Min søn er jo vant til at have mig for sig selv.
Annonse
En ulykkelig mor
Vibeke Dorph råder til at have mere fokus på egne behov
Børn er af natur ikke særlig omstillingsparate, når det gælder deres familier. De bliver urolige og bekymrede, hvis de føler deres faste base truet, og det er jo egentlig meget forståeligt. Dermed ikke sagt, at du som forældre skal affinde dig med den bekymring og indrette dit liv derefter. For børn er nu engang kun børn, og de har derfor forældre, der er sat i verden for at bestemme og guide dem i, hvad der er bedst for dem.
Det værste, du kan gøre for din søn, er derfor ikke at trodse hans vilje, det er at føje den. For ved at føje ham, fortæller du ham kun, at du ikke er i stand til at vise vejen frem, men tværtimod er så viljesvag og ubeslutsom, at du overlader det til lille ham. At gøre det, ved selv et barn ikke er særlig klogt, og de bliver derfor kun mere forvirrede og ulykkelige, hvis de oplever, at de får lov at bestemme for meget.
Derfor synes jeg også, at du skal holde op med at have så utrolig meget fokus på, hvad din søn vil og i stedet koncentrere dig om, hvad du selv vil. Vil du f.eks. have din kæreste til middag på en tirsdag aften, så inviterer du til det.
Kan din søn her ikke affinde sig med det og opføre sig ordentligt, så er det ikke din kæreste, der skal smides på porten, så er det din søn, der skal have klar besked om, hvordan man opfører sig over for andre mennesker. Vil I flytte sammen, jamen, så er det samme melodi, du skal sætte på grammofonen.
Du skal selvfølgelig fortsat være en god, opmærksom og kærlig mor, men føjer du din søn i alt, så er det, det stik modsatte du er. For det vil som nævnt kun gøre ham fortvivlet og skade ham på den lange bane, så sæt selv kursen, vis vejen og hold ikke mindst fast.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
