Min mor gider ikke mig og min familie

Spørgsmål om en mor, der ikke gider sin datter eller børnebørn 

Jeg er en kvinde i slutningen af 20’erne mor til en lille søn og venter nu mit andet barn. Jeg har altid klaret mig godt og også haft et fint forhold til mine forældre, selvom min mor har haft meget at se til.

Hun er storesøster i en stor familie og har fungeret som en slags ekstramor for sine søskende, der også altid er kommet meget hjemme hos os.

Problemet er, at min mor ikke udviser nogen interesse i at være mormor for min lille søn. Vi ville i det hele taget gerne have et tættere forhold til mine forældre, men de udviser ingen interesse for hverken vores søn eller os. De bor tæt på os, men når vi inviterer, har de sjældent tid. Når de så dukker op, kan jeg fornemme, at de føler sig pressede og hellere ville være derhjemme eller sammen med deres mange venner.

De få gange, de har passet vores søn, har jeg selv købt ind og lave maden på forhånd. Jeg har også foræret dem et årskort til Tivoli og Zoo, men det er ikke blevet brugt en eneste gang. Selv hvis jeg foreslår, at jeg kommer forbi alene, har de sjældent tid eller orker det. Det gør mig utrolig ked af det, for mine forældre er ellers særdeles sociale og ses med venner og resten af familien, blot ikke med os.

Min mand mener, at vi bare skal acceptere, at de prioriterer sådan, men jeg kan ikke lade være med at tænke over, om jeg har gjort noget forkert? Når jeg har nævnt for min mor, at vi ville ønske, at vi så mere til dem, så lyder svaret, at det kunne være skønt, men der sker ikke mere.

Forleden dag ringede min søn og jeg til hende, og hun lovede, at hun ville besøge os samme dag, men hun dukkede ikke op og svarede ikke på mine opkald, men ringede først dagen efter og beklagede, at hun pludselig havde fået for travlt. Det skal siges, at min mor er stærkt dedikeret til sit arbejde og også er politisk aktiv. Måske er hun træt af at tage sig af andre? Under alle omstændigheder gør det mig ulykkelig, at hun aldrig har tid til mig? Hvad tænker du?

Aya

Vibeke Dorph råder til at være ærlig 

Det lyder helt sikkert til, at din mor lige nu nyder, at hun ikke længere skal være mor for resten af sin familie, men i stedet har fået luft til at udleve en slags anden ungdom.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, at der måske også er noget andet på spil: Mødre, især de stærke af slagsen, kan nemlig have en uheldig tendens til at glemme at se deres døtre, som netop det, de er, deres børn. De kommer i stedet til at betragte døtrene som en slags forlængelse af dem selv, som nogle, der er stærke, som de selv er det, og som de derfor ikke behøver at tage sig synderligt meget af.

Jeg ved ikke, om det er tilfældet for din mor, men jeg kan et sted godt forstå, hvis hun skulle tænke sådan om dig. For din mail vidner om, at du er en ung kvinde, der tidligt har lært dig at stå på egne ben og gøre alt det rigtige. Det er flot, men har det måske også gjort dig en lille smule usynlig i din mors øjne?

For hvis din mor er vant til at slukke ildebrænde for alle andre, så ser hun ikke let dine mere forsigtige vink om, at du savner og har brug for hendes omsorg og kærlighed. Og det har du jo. For du er mor til et lille barn med et nyt på vej, og det er en periode, hvor de fleste kvinder kan få pludselige og inderlige behov for deres mødre, og sådan skal det være.

Læs også

Hvordan får vi råd til at fejre mit barnebarn?

Derfor vil jeg opfordre dig til at melde dig ud af flinkeskolen og i stedet gør din mor klart, at du har brug for hende. Du skal blive bedre til at være mere tydelig og mindre artig og fortælle din mor, at du har brug for hende.

Om din mor så kan honorere de behov, er en anden sag, vigtigst er det, at du står frem foran hende, ikke blot som den pæne unge kvinde, der formår at rette ind, men som et helt menneske på godt og ondt. Kan du finde ud af det overfor din mor, så kan du det også overfor resten af verden fremover – og det er måske i virkeligheden det vigtigste for dig at lære her.