Sponsoreret indhold
Ny podcast: Alle børn kan lære at blive havfruer og havmænd
I en ny podcastserie fra Talk Town KIDS møder journalist Caroline Gottschalck en vaskeægte havfrue, som skal lære hende at spise frokost under vand, holde vejret og svømme med hajer. Men vigtigst af alt; at opholde sig under vand uden at blive bange. For i den frygt, går børnene – og deres forældre – glip af alt det fantastiske og sjove ved havet. Og det er synd, synes havfrue Karin Prehst Lund Madsen.
Hun kan holde vejret i fire minutter og tyve sekunder under vand. Hun kan spise frugt og rugbrødsmadder og synge så højt fra havets dyb, at man kan genkende sangen.
39-årige Karin Prehst Lund Madsen arbejder som havfrue, det har hun blandt andet gjort på Den Blå Planet, og hele sit liv har hun været fascineret af livet under vandet. Siden hun som baby kravlede direkte ud i Vesterhavet uden at blive bange for de store bølger, har hun vidst, hun skulle være en havfrue.
Og kærligheden, fascinationen og alle de fantastiske oplevelser, der venter under vandet, vil Karin gerne give videre til børnene.
I den nye podcastserie ’Caroline & Havfruen’, som udkommer i dag på Talk Town KIDS, har hun lovet journalisten Caroline at lære hende alt, hun ved om at dykke under vand, svømme med hajer, spise undervandsmadder, synge fra havets dyb og lege med krabber.
For Caroline er på en mission på børnene vegne: hun vil vide, hvordan man bliver en havfrue. For hun vil selv gerne være en.
Sammen tager havfruen Karin og Caroline børnene med i det forunderlige univers for at inspirere og lære børn fra 5-12 år om havets dyb, og hvordan man helt konkret selv bliver en havfrue.
”Det er helt ned til; hvordan kan du øve dig i at holde vejret? Hvordan kan du øve dig i at få vand i hovedet? Hvordan klæder du dig ud som en havfrue eller en havmand?” siger Karin:
”Og så lærer vi børnene en smule om, hvilke dyr, de kan støde på, når de dykker lige herude i Danmark. Der er både krabber, søstjerner, tangskove. Der er masser!”
Afmystificer havet for børnene
Gennem ti afsnit forsøger hun sammen med Caroline at afmystificere havet under overfladen for børnene.
”Og det er det, som jeg synes, havfruen kan. Hun er både eventyret og biologen under vandet,” siger Karin:
”Men hun er også menneske. For havfruer findes ikke kun i eventyr. De eksisterer også i virkeligheden, selvom de måske stadig har to ben, og ikke lever under vandet normalt”.
Det gør Karin en dyd ud af at fortælle børnene i podcasten, såvel som under sine shows i bl.a Den Blå Planet. Derfor tager hun altid havfruehalen af, når hun kommer op af vandet.
”Så får børnene lov at mærke den, og de kan se, jeg har ben. I virkeligheden er formidlingen, at vi alle kan blive havfruer og havmænd. Alle kan være en del af havet, hvis vi har lyst!
Men hvordan bliver man så en havfrue?
Som barn lærte Karin at blive en havfrue ved at øve sig i at bo under vandet med sin søster. Sammen prøvede de at spise mad under vand; eksperimenterede med leverpostejsmadder (dur ikke), kiks (bliver smattede og bløde) og frugt (fungerer supergodt!).
De svømmede gennem hinandens ben, fandt ting på bunden uden dykkermaske, lærte at svømme med åbne øjne under vand, at navigere efter skygger og lys.
Alle ting, som er vigtige at kunne som havfrue.
”Men noget af det allervigtigste er at lære at holde vejret,” siger Karin. Og det kan alle lære, selv børn. De kan øve sig i stuen, ved sofabordet, i badekaret.
Det er det første step til at blive en havfrue eller havmand. Og det kan alle blive, mener Karin.
”Alle kan blive det, hvis de vil! Selv børn, som hader at få vand i øjnene, kan lide at grave et sandslot så dybt, at de når vandet i sandbunden. Eller flytte vand fra en beholder til en anden. Børn helt ned til 8 uger elsker at komme i vand, når de begynder til babysvømning i svømmehalen, men selv endnu før, når vi lige er kommet ud af fostervandet, virker vand beroligende på den nyfødte,” siger hun:
”Og det er den spæde start på at blive havfrue; at man elsker elementet.”
Havfruen som et forbillede
For mange børn, har Karin erfaret, kan det virke inspirerende for dem at have en havfruefigur som forbillede.
”Havfruen står i kontrast til dykkerne, som gør akvarierne i Den Blå Planet rent og svømmer rundt med deres kæmpestore flasker og dykkerdragter på. Så tænker børnene hurtigt; de har dragter på, de er beskyttede, og det er derfor, hajerne ikke spiser dem”.
”Men når jeg dykker rundt som havfrue med en hale på, og der ikke engang er en dykkermaske, kan børnene se mig svømme rundt som et menneske, der bevæger sig frit,” siger Karin.
Og børnene er meget begejstrede, når hun kommer op af vandet. De har alverdens gode spørgsmål: Hvorfor får du ikke vand i næsen? Gør det ikke ondt i øjnene, når de er åbne under vand? Hvorfor spiser hajerne dig ikke? Hvordan får du halen på?
Alle de spørgsmål svarer Karin på – både på vandkanten og i podcasten ’Caroline & Havfruen’ – og på den måde kan hun tale med børnene og punktere de myter om havet, de måtte have.
”For eksempel er noget af det værste, børn kan tænke sig, at man bliver spist af en haj. Men der findes mange forskellige hajer med hver deres personlighed. Akkurat ligesom hunde. Nogle er endda kælehajer, som dutter til én og gerne vil aes på ryggen,” siger Karin.
Havets magi
For at nå helt i mål med at blive en havfrue eller havmand, skal man turde at bevæge sig ned under vandet og blive en del af det, siger Karin:
”Vi skal turde at se, hvad der er nedenunder den store, blanke overflade. Vi skal tage en dykkermaske på og lade børnene gøre det samme, så vi kan se, hvor fantastisk, havet er”, siger hun.
”Mennesket består af cirka 60 procent vand. Vi kommer fra vand inde i vores mors livmoder. Vi er forbundet til vand. Så det er virkelig et tab, hvis vi ikke kan bevæge os i det element. Eller er bange for det. Og det er der mange forældre – og måske også børn – som er. De har fået den idé, at vand er farligt,” siger Karin:
”Og det synes jeg er enormt ærgerligt, for så er der titusindvis af oplevelser, de går glip af. Bare fordi de er bange for en vandmand eller bare ikke vil have vand i hovedet” siger Karin, som mener, at forældre bør introducere vandet til børnene tidligt og gennem leg.
”Forældre kan begynde med at putte barnet i et badekar eller badebassin, en håndvask eller vaskebalje kan også gøre det, og så måske give dem nogle dykkerbriller på, så de kan se under vand. De kan prøve at gøre det til en leg, så børnene glemmer, det befinder sig under vand,” siger hun.
Pas på miljøet
Og hvis børnene får mere lyst til at dyrke havets eventyr, vil de måske også bedre forstå at passe på det, siger Karin:
”Men når vi ikke kender til havets dyb – og vi bare tænker, det er en spejlblank overflade med noget koldt mørkt vand der måske ovenikøbet gemmer på ulækre eller farlige dyr – så bliver vi ligeglade med havet, og så er det letteret at lede al vores spildevand i havet og smider ting derned, som vi ikke rigtig ved, hvor forsvinder hen.”
Vi kan nemlig være med til at ændre vores børn opfattelse af miljøet, hvis vi ikke giver vores egen vandskræk videre dem, siger Karin:
”Hvis vores børn har gode minder med havet og kan lide at befinde sig i det. Hvis de ved med egne øjne, hvad der er dernede, og det hele ikke bare er en lang Netflix-film. Så vil de også reelt passe noget mere på det.”
”Og så vil de måske også samle plastiskposen op her i byen næste gang, fordi de ved, at den lige om lidt kan flyve ud i Nordhavn”.
Lyt til podcastserien ’Caroline & Havfruen’ på Talk Town KIDS. Første afsnit udkommer i dag. De følgende hver mandag.