Sponsoreret indhold
”Det vigtigste for os er plads og tid til at være sammen”
Da corona ramte landet, betød det en komplet forandret hverdag for de fleste børnefamilier. Pludselig skulle alt foregå indenfor hjemmets fire vægge, og vores boliger og prioriteter kom på en prøve. Hjemme hos Maria Vestergaard satte det to tykke streger under, at de havde valgt rigtigt med deres nybyggede hus og familieprioriteter.
Det har været et underligt års tid. Ikke mindst hjemme hos Maria Vestergaard og hendes familie. Her sprang mor og far ud som selvstændige, samtidig med samfundet blev lukket ned, og de valgte at tage børnene hjem så meget som overhovedet muligt.
”Coronatiden har helt klart været træls i perioder, men det, jeg står tilbage med, er en fornemmelse af, at det faktisk gik rigtig godt og på mange måder også endte med at være en gave for os at være så intenst sammen”, siger Maria.
Hun og manden Bennit Niyonkinzo er både ægtefolk og kollegaer i Mariavestergaard.dk, hvor hun er madskribent og influent, og så er de forældre til to døtre og en søn på henholdsvis 6, 1 og 3 år.
”Det har været en stejl læringskurve at blive kollegaer og samtidig få alle tre børn hjem på matriklen. Vi har skullet lære at være samarbejdspartnere på en helt nye måder både arbejdsmæssigt og omkring børnene, siger hun.
Hjemme hos dem har det betydet, at familien er rykket sammen. Både i den forstand, at parret har indrettet både arbejde og fritid omkring børnenes rutiner og behov, men også at de helt bogstaveligt har været rykket sammen om spisebordet i køkkenalrummet.
Husets hjerterum: Derfra verden går
”Da vi byggede huset, vidste vi, at det var vigtigt for os at have et godt hovedopholdsrum, hvor det var oplagt at samles, og hvor der virkelig var plads til at leve og være sammen som familie”, siger Maria.
Derfor har de vægtet deres køkkenalrum og sammenhængende stue højt, både hvad angår kvadratmeter, og materialer, og det, har det seneste år understreget, var helt rigtigt. Parret byggede et hus på 175 kvadratmeter med eurodan-huse, som stod færdigt i august 2019.
”Vi har levet omkring vores spisebord. Det har været vores kontor og arbejdsplads, det har været der, der er blevet bygget LEGO og malet i malebøger, og det har været der, vi har spist og sludret sammen som familie. Det har virkelig været vores samlingssted, og det har faktisk været rigtig rart at se det understreget, at det var den helt rigtige prioritering for os”, siger hun.
Selvom familien har et ekstra værelse, der fungerer som kontor, foruden det fælles børneværelse, legeværelse og forældresoveværelset, har de brugt det meget lidt i praksis.
”Vi har været der, hvor børnene er. Når vi ikke har siddet samlet om spisebordet, er vi rykket ind på deres fælles legeværelse med computerne, eller vi har været i haven”, fortæller hun.
Endnu mere børnevenlig indretning
Under den komprimerede tid sammen har familien ikke opereret med nogle planer for, hvornår det var arbejdstid og fritid, men en smule ny indretning måtte der til.
”For os har det faktisk fungeret, at det har været en stor sammenblanding. Vi har arbejdet, når det var muligt, og udnyttet muligheden for stilletid og arbejdsro, når den lille sov lur og om aftenen, siger hun.
Den udvidede hjemmetid har dog gjort, at de har tilføjet endnu mere børnevenlig indretning, så mulighederne for at brænde krudt af er blevet optimeret.
”Vi har fx lavet en klatrevæg og en ribbe på legeværelset, og vi har fået en gynge i køkkenet. Jeg ved ikke, om det har været nye behov, men det er i hvert fald blevet fremskyndet, at vi skulle se på en mere aktiv, børnevenlig indretning”, siger Maria.
I det lys har det sidste års øgede hjemmetid understreget, at nybyg var den helt rigtige beslutning for familien. I en rum tid var Maria ellers i tvivl og kunne ikke se sig selv i et nybygget hus.
Nybyg er lig med tid
”Min mand var ret hooked på at bygge nyt, da vi skulle ud af vores bylejlighed på 75 kvadratmeter, men jeg var lidt svær at overtale. Jeg så mere mig selv i byen og i et gammelt hus med masser af charme”, siger hun.
Men da parret rigtig fik talt husdrømme, værdier og ønsker igennem, stod det pludselig klart, at der var mange flere fordele end ulemper ved at bygge nyt.
”Jeg kom i tanke om, hvor meget arbejde og vedligehold, der egentligt er i sådan et gammelt hus, som mine forældre har haft. Og når jeg er ærlig overfor mig selv, så ligger mine interesser bare ikke i at reparere, male og vedligeholde, og slet ikke med små børn” siger Maria.
Når man får nøglerne til et nybygget hus, så er det indflytningsklart og vedligeholdelsesfrit de første mange år.
”Vi har nok 10-15 år uden vedligehold, hvor vi kan bruge tiden på det, der er vigtigst for os. At være sammen som familie. Det her mærkelige år har lært os at ”slow living” er godt for os. Det var først, da alting lukkede ned, jeg opdagede, hvor meget tid vi egentligt har brugt på ’landevejen’ før med at køre frem og tilbage og altid med weekenden fuld af planer. Vi vil helt klart mere aktivt tilvælge ”slow living” fremover”, siger hun.
Ikke ’bare’ typehuse
Maria opdagede også hurtigt, at nybyg overhovedet ikke behøver at være et ”copypaste” typehus, som hun troede.
”Jeg havde en klichefyldt fordom om, at sådan et nybygget typehus er kedeligt, og at alle huse var ens. Jeg troede, at hvis man skulle have særpræg og noget mere unikt, så skulle man den arkitekttegnede, dyrere vej. Men der er faktisk virkelig gode muligheder for at sætte personligt præg på sit hus, og vi har oplevet fantastisk god vejledning hos eurodan-huse, da vi byggede”, siger Maria.
Fx har parret valgt at få 6 meter til loftet og få speciallavet et 5 ½ meter stort vindue i gavlen på huset, der giver et fantastisk lysindfald, og de har tilføjet en biopejs i overgangen fra dagligstue til spisestue.