Hedda kæmpede med amningen. Den besked, hun fik fra sundhedsplejersken, ændrede alt

Denne artikel blev bragt hos Klikk.no første gang. Dette er en redigeret udgave.

”Da jeg blev gravid første gang, havde jeg egentlig ikke de store tanker om amning, andet end at jeg ville gøre det, hvis jeg kunne. Hvis det ikke lykkedes, ville det heller ikke være et nederlag," siger 24-årige Hedda Bech.

Hun bor i dag i den norske by, Nannestad med sin partner Stian, 27 år, og deres to børn Alfred på 2 år og Ellie på 6 måneder.

”Jeg ville egentlig bare vente og se. Umiddelbart efter fødslen blev Alfred lagt på mit bryst, og han blev lagt til mit bryst. Det gik godt, og både jordemoderen og sygeplejersken sagde, at det så rigtig godt ud, så jeg ammede i godt og vel en time.”

Under hospitalsopholdet fik hun ømme brystvorter, men fortsatte med at amme og vækkede barnet hver tredje time for at give ham mad.

Læs også

Anerkendt børnepsykolog: “Det er som om, at det er kommet på mode at have det hårdt”

Selvom Alfred tog lidt på i vægt, var det ikke så meget, som hun gerne ville have haft, og den nybagte mor fik at vide, at det var vigtigt, at jordemoderen fulgte op med hjemmebesøg, efter hun var kommet hjem.

”Jeg var stadig ikke klar over, at det var vigtigt for mig at amme, men jeg følte, at det gik godt, og jeg gjorde stort set bare, hvad jeg fik besked på at gøre på hospitalet. Selv om jeg havde smerter, ammede han godt, og efter en uges tid var ømheden i brysterne væk,” siger Hedda.

Modermælkserstatning og amning

Da jordemoderen satte barnet på vægten under hjemmebesøget, føltes det som et nederlag for Hedda, da hun fandt ud af, at vægten var gået ned og ikke op.

”Jeg havde altid troet, at jeg kunne gøre det. Han spiste godt og længe, bøvsede godt bagefter og sov længe og godt. Jordemoderen mente, at han skulle have modermælkserstatning som supplement til amningen. På mange måder føltes det, som om jeg havde fejlet som mor, og at jeg ikke var i stand til at give ham det, han havde brug for,” siger Hedda ærligt.

I det øjeblik besluttede hun at gøre absolut alt, hvad hun kunne, for at opnå fuld amning. Hun ammede hver tredje time og pumpede ud hver anden time.

”Jeg powerpumpede dag og nat, uanset hvor træt jeg blev. Jeg drak havremælk, havde tre forskellige pumper, og jeg prøvede en næsespray med oxytocin, som skulle hjælpe med nedløbsrefleksen.”

Læs også

Her er 9 tegn på, at du er opdraget af en stærk mor

Hver gang hun var på sundhedscentret og havde givet sin søn modermælkserstatning, viste vægten, at han havde taget på.

Hun fik grønt lys til at reducere modermælkserstatningen og amme mere. Men da hun forsøgte at amme fuldt ud, faldt hans vægt igen.

”Jeg var på sundhedscentret hver uge, hvor jeg vejede mig, tog imod råd og græd mine modige tårer. Det var smertefuldt at se alle de andre mødre græde glædestårer, når deres børn havde taget på i vægt, når jeg selv kæmpede så meget. Det var, som om jeg var ringere end alle andre,” siger Hedda ærligt.

Græd hver dag

Efter otte lange uger havde Hedda fået nok og følte, at hun var ved at miste sig selv. Vægten viste 10 kilo mindre, hun spiste og sov næsten ikke, fordi hun stod op og pumpede hele natten.

”Jeg græd enormt meget hver eneste dag. Det var kun, når Alfred fik store måltider med flaskeerstatning efter hver amning, at han gav udtryk for mæthed og tilfredshed. Når jeg lagde ham til brystet igen, græd både han og jeg.”

En dag tog Hedda mod til sig og sagde til den støttende sundhedsplejerske:

”Jeg kan ikke klare det mere.”

Det svar, hun fik, føltes som en stor lettelse:

”Det kan jeg godt forstå. Du har gjort alt, hvad du kunne. Nogle gange er det ikke muligt, sagde sundhedsplejersken til mig. Da jeg pakkede pumperne væk, smed næsesprayen ud og gik over til kun at give flaske, var det, som om en byrde på 200 kilo var blevet løftet af mine skuldre.”

Ammepres

Endelig kunne Hedda trække vejret igen. Indtil hun holdt op med at amme, havde det været en stor sorg for hende ikke at kunne gøre det.

”Nu havde jeg pludselig en ny baby og min søn en ny mor. Alfred var glad, måltiderne var hyggelige, og jeg kunne nyde min orlov for første gang siden fødslen. Amning er ikke det bedste for alle, og for vores familie betød det alt at acceptere det,” siger Hedda.

Hun mener, at der er et stort pres for at amme i samfundet, men at der ikke bliver talt nok om det.

”Overalt får vi at vide, at 'bryst er bedst'. Jeg er klar over, at der er mange gode ingredienser i modermælk, og at det er bedre i den forstand, men ikke for enhver pris. At man kan få indtryk af, at man "giver op" for tidligt i en allerede meget sårbar situation, kan være skadeligt,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er selv ked af, at jeg valgte at presse det så langt og ikke valgte at stole på, hvad der ville være bedst for os på et tidligere tidspunkt – ikke kun for min egen mentale sundhed, men også for Alfreds," siger Hedda.

Til mødre, som har børn, der ikke tager på i vægt, kæmper med endeløse brystinfektioner, ømme brystvorter eller andre ammeproblemer, har Hedda et klart budskab:

”Ønsket om at amme er ofte instinktivt, så det hjælper ikke, at jeg råder dig til at kaste håndklædet i ringen og indse, at nok er nok. Men du skal vide dette: Du er den bedste mor, uanset hvordan dit barn får mad. Når det begynder at påvirke dit mentale helbred, er det ikke længere gyldne dråber.

Og til dem af jer, der ikke ønsker at amme, selv om I kan, uanset årsagen: Det er dit barn, og det er dit valg. Og det er faktisk okay.”

Problemer med amning påvirker selvbilledet

Carola Karl Urvik er jordemoder, og hun påpeger, at det helt klart påvirker dig og dit selvbillede, når amningen ikke går som smurt, og du kan føle dig som en fiasko.

”Jeg tror, at travlheden på de store fødeafdelinger gør, at ikke alle kvinder får den bedste start, de kunne have fået, hvis der havde været mere tid til at observere amningen, og at kvalificeret personale kunne give tips og råd.”

Hun mener, at de fleste mødre har gode betingelser for at amme. Men der mangler ofte tid og opfølgning i de første dage, og der er forskellige vidensniveauer, når kvinderne kommer hjem efter at have født.

”Endelig er det vigtigste selvfølgelig at give barnet nærhed, omsorg og hygge,” påpeger Urvik.

Hvis moren er helt udmattet, kan det ifølge jordemoderen være en god idé at give modermælkserstatning fx om aftenen, så moren kan sove flere timer ad gangen for at restituere.

”Vi ved, at mangel på søvn er en stor risikofaktor for at udvikle fødselsdepression. Hvis det kombineres med en svær start på amningen, kan det være bedre end at amme for enhver pris. Hver situation er unik, og der kan være flere faktorer, som gør det svært," siger Urvik.

Læs også

Tv-vært Nola Gaardman har taget stort skridt for sin døve søn: Skolen har udøvet magi

Hvis barnets vægt ikke stiger, kan det skyldes allergi eller sygdom, og det skal undersøges. For eksempel kan allergi over for komælksprotein føre til dårlig vægtøgning.

”Det samme gælder, hvis moderen tager eller har taget medicin under graviditeten, f.eks. psykofarmaka. Det kan også føre til en vanskelig start på amningen med langsom vægtøgning.

Amning for enhver pris kan være skadeligt

Som jordemoder er Urvik klar over, at perioden efter fødslen kan være en hård tid, især for førstegangsfødende, som ikke ved, hvad de går ind til.

På samme måde som de skal informeres omhyggeligt om, hvad der sker under graviditeten og fødslen, skal de også have ekstra information om amning under graviditeten, siger hun.

”Amning for enhver pris kan være skadeligt for moderskabet, hvis kvinderne kæmper og føler, at det påvirker deres livskvalitet. Nu, hvor vi ved, hvor vigtig tilknytningen til barnet er, bør mødre, der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme, kunne være sikre på, at det vigtigste er, at de er gode omsorgspersoner,” siger Urvik, og fortsætter:

”Hygge og kærlighed til barnet, ofte med hud-mod-hud-kontakt, er lige så vigtigt. Der findes erstatninger for modermælk, og intet barn i Norge behøver at sulte, fordi mor ikke kan amme,” tilføjer hun.

Jordemoder Carola Karl Urviks tips til amning:

Vær tålmodig i starten, hvis du vil amme. Det er ofte hårdt, og ømme brystvorter er ikke ualmindeligt, selv med den rette ammeteknik.

Søg råd og vejledning hos en sundhedsplejerske eller en jordemoder/sundhedsplejerske i din kommune.

Vær åben om dine tanker, og hvis du synes, det er svært på grund af tidligere erfaringer, så tal om det. Sundhedspersonalet vil kunne vejlede og hjælpe dig med at træffe en beslutning, eventuelt også om at stoppe med at amme.

”Alle kvinder, der af forskellige årsager ikke ønsker at amme, skal respekteres. At være en god, kærlig og omsorgsfuld mor er mindst lige så vigtigt som brystmælk,” siger hun og fortsætter:

”Stå op for det, DU føler er rigtigt. Når du får det bedre med dig selv, vil dit barn også få det bedre med dig. Det bliver ofte lettere, når man har et mere afslappet forhold, og det kan gå bedre, når stressen over, at man skal amme for enhver pris, forsvinder.”