Kære brevkasse: Må man give en hund i gave uden at spørge først?

Jeg skriver til dig, fordi jeg er blevet rygende uenig med hele min familie. Jeg har en søster, der har arbejdet i udlandet i otte år. Nu har hun – til alles store glæde – besluttet sig for at vende tilbage til Danmark og blive her.

Hun er mor til en adopteret pige på fire år, som vi kun har set på billeder, alle er naturligvis helt oppe i skyerne over at skulle indlemme hende i familien. Vi er en stor søskendeflok på fire i alt, har tilsammen seks børn, begge vores forældre lever i bedste velgående. Der bliver kærlighed og opmærksomhed i rå mængder til den lille pige.

Min familie har altid været glade for hunde. Mit problem er nu, at hele familien synes, det er alle tiders idé at tage imod det lille, ny familiemedlem med en hundehvalp. Det er jeg slet ikke enig med dem i, jeg både er bekymret for, om pigen vil blive bange, og for om min søster overhovedet er med på den idé. Hun er nemlig den eneste, de ikke har spurgt, da de vil gøre det hele til en overraskelse. Værre endnu – det er min ene brors hund, der har fået hvalpe, så han føler sig jo nærmest særligt kaldet til at levere gaven.

Jeg vil da ikke noget hellere i denne verden end at glæde min lille, ny niece, men jeg er virkelig bekymret. Jeg har overvejet at „sladre“ til min søster, så hun selv kan være med til at bestemme. Synes du, det kunne være en idé? Jeg har altid været den, der har været tættest på min søster, og jeg ved, at hun stoler på mig.

D.O.

Vibekes svar

Jeg forstår ikke helt din familie. For når de nu er så vilde med hunde, så går jeg ud fra, at de også ved en masse om dem, og hvor meget arbejde der er i at opdrage og træne en lille hvalp og holde hund. Derfor skal det helst være et valg, man selv træffer, for det er jo en selv, der ender med at stå med det store og mangeårige ansvar.

Jeg bliver helt rundtosset ved tanken om, at din søster og hendes datter skal modtages af en legesyg og krævende lille hvalp. De har da rigeligt at se til i forvejen. Din søster har været væk i ganske lang tid, hendes lille datter kender intet til landet, det bliver en enorm udfordring for dem begge, så der vil sikkert ikke være overskud til ret meget andet i den kommende tid – da slet ikke en hund!

Derfor synes jeg, at din bekymring er helt på plads. Du skal derfor se at få sat en stopper for din hundegale families planer. Apeller endnu engang til deres sunde fornuft. Hvis det ikke lykkes, så sig til dem, at du agter at fortælle din søster om deres planer, så hun selv får en chance for at træffe et valg. Det er bare god, gammeldags sund fornuft.