Sygeplejerskens ord til Julie fik tårerne til at trænge sig på: “Det ramte mig med 180 kilometer i timen”
En rutinemæssig undersøgelse hos lægen, da Julie Kriegler var i uge 27 af sin graviditet, gik ikke som forventet. Hun fik at vide, at hun havde taget det på, hun måtte under sin graviditet, men stadig havde hele tredje trimester tilbage. Pludselig følte hun sig fuldstændig forkert.
"Du har allerede taget det på, du må under hele din graviditet.”
Sådan lød meldingen, da Julie Kriegler, kendt fra sæson 1 af datingprogrammet Bachelorette, var til en rutinemæssig undersøgelse hos egen læge i forbindelse med sin graviditet.
Normalt er man til tjek hos egen læge, når man er i uge 25 af graviditeten, men fordi der ikke var tider at få, kunne det først blive i uge 27 for Julie Kriegler. Først skulle hun ind til sygeplejersken, som skulle stå for de indledende undersøgelser, inden hun skulle ind til lægen.
Sygeplejersken ville også gerne have, at Julie Kriegler skulle vejes.
”Jeg tænkte ikke videre over det og steg op på vægten. Sygeplejersken kiggede på mig med sådan et mærkeligt og lidt dømmende blik, og så sagde hun noget a la: Du har allerede taget det på, som du må under hele din graviditet, og du har stadig hele tredje trimester tilbage, så du skal til at tænke lidt over, hvad du spiser de næste par måneder,” fortæller Julie Kriegler og fortsætter:
”Hun kiggede helt afventende på mig, som om jeg skulle redegøre for og forsvare, hvorfor jeg allerede har taget det her antal kilo på. Og jeg fik sagt noget med, at det ikke er, fordi jeg spiser overdrevet meget, eller særlig meget anderledes end jeg plejer. Jeg famler lidt og er virkelig forvirret i situationen. Hendes kommentar her er, ”nej, men et eller andet må du jo i hvert fald gøre.” Det var virkelig, virkelig ubehageligt.”
Der blev ikke knyttet nogen sundhedsmæssige risici til sygeplejerskens kommentar. Julie Kriegler blev derimod bedt om at vente i venteværelset, til hun skulle ind til lægen. Her blev omfanget af hendes mave målt, ligesom der blev lyttet til babys hjertelyd, og alt var i den skønneste orden. Ikke et ord om Julies vægt.
”Da jeg gik derfra, var jeg forvirret, men jeg kunne også mærke, at jeg var virkelig, virkelig ked af det, og at tårerne trængte sig på. Jeg følte mig så forkert. Det er jo første gang, at jeg er gravid, så jeg ved ikke megameget om det – og altså heller ikke, hvor meget eller hvor lidt man må tage på, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt. Men når der pludseligt står en fagperson over for mig, som fortæller, at jeg har taget for meget på, så stoler jeg jo på hende,” fortæller Julie Kriegler.
Malurt i bægeret
Siden teenageårene har Julie Kriegler drømt om at blive nogens mor. Og da hun mødte en gammel flamme (i dag kæreste og far til barnet, Julie bærer i sin mave, Daniel Christiansen) for halvandet år siden, faldt alting i hak.
Efter kort tid blev Julie Kriegler gravid som ønsket, og gennem hele sin graviditet har hun hvilet i, at hun gør, hvad der er bedst for hende og det liv, der hver dag vokser sig større i hendes mave.
”Jeg har hele tiden tænkt, at min krop gør, hvad den skal, og at den fortæller mig, hvad min baby og jeg har brug for. Så hvis jeg den ene dag har lyst til at spise en bøtte Ben&Jerrys, så er der nok en grund til dét, og hvis jeg den næste dag har lyst til at leve af salater, så er der nok en grund til dét. Min krop bygger en baby, og hvis det betyder, at jeg tager nogle kilo på, så er det okay. Der skal jo noget til for at kunne bygge den baby,” fortæller hun.
Annonse
”Men en graviditet er også en virkelig stor omvæltning på meget kort tid. Jeg tror ikke, at jeg havde tænkt så meget over det, inden jeg blev gravid, hvad jeg ville tænke om min gravide krop. De fleste dage elsker jeg den, og jeg elsker at se den blive større. Men der kan også være dage, hvor det hele er sværere, fordi det er overvældende, at alting ændrer sig.”
Den følelse havde for første gang i hendes graviditet fået lov til at fylde i ugerne op til lægebesøget. Her kunne Julie Kriegler finde sig selv foran spejlet med tårerne løbende ned ad kinderne, fordi intet tøj længere sad, som det plejede, og ”alt var nederen”.
”Det er klart en omvæltning, som man lige skal vænne sig til, og jeg har haft en del mental breakdowns, hvor det hele var lidt øv. Man har jo så mange hormoner i kroppen, når man er gravid, og i nogle situationer har der bare ikke skulle supermeget til at vælte hele min verden. Men jeg havde ret hurtigt besluttet mig for, at det ikke skulle være sådan. Jeg skulle i stedet for nyde den sidste del af min graviditet og ikke gå så meget op i, om jeg havde noget at tage på, eller om jeg kunne passe mit tøj. Det måtte ikke slå mig ud. Og det gik faktisk supergodt i en uges tid,” siger hun.
”Så kom jeg jo op til lægen og fik den besked af sygeplejersken, og så ramte det hele mig bare med 180 kilometer i timen igen. Hun gjorde min vægt til et problem, og italesætte det som om, jeg havde gjort noget forkert. Og det, jeg synes, er tarveligt.”
Annonse
Grebet af kærlige kommentarer
I ugerne efter mødet med sygeplejersken forsøgte Julie Kriegler at navigere i situationen. Ordene fra sygeplejersken havde ramt hende så hårdt, at hun begyndte at notere den mad, hun spiste, på sin telefon for at danne sig et overblik.
”Jeg har aldrig gået op i min vægt, og jeg har aldrig nogensinde været sådan én, der har tracket mine kalorier eller holdt styr på, hvad jeg har spist, men det gjorde jeg i tiden efter. I en note på min telefon skrev jeg ned, hvad jeg havde spist i løbet af en dag, og så sendte jeg det til min kæreste, så han kunne se, om jeg var helt galt på den. Det eneste han sagde var, ”du skal ikke sidde og skrive ned, hvad ud spiser. Du har ikke gjort noget, som du ikke måtte, og du skal ikke bruge din graviditet på at føre dagbog over, hvad du spiser.”
Kærestens respons satte tankerne i gang hos Julie Kriegler, og hun besluttede sig for at dele sin oplevelse i et opslag på Instagram. Hun havde brug for at komme af med det. Få luft, fortæller hun.
Og tilbagemeldingerne, hun fik, var overvældende.
”Der er så mange, der har kommenteret på opslaget og skrevet de sødeste beskeder til mig. Det havde jeg slet ikke regnet med. En del fortæller deres egne historier, hvor de har oplevet noget lignende, og dem er der desværre en del af. Andre fortæller, hvor meget de har taget på, og at det er gået fint både under og efter deres graviditet. Det er en virkelig sårbar ting at dele, men det har vist sig, at der er vildt mange kvinder, som kan relatere til det, jeg skriver i mit opslag. Og det skaber en samhørighed. Jeg føler mig ikke længere alene med mine tanker og følelser – og heller ikke, at det er mig, der har gjort noget forkert.”
