Julie Ølgaards svære fødsel: "Det var en sindssyg tid"
Skuespillerinden, der lige nu er aktuel med krimithrilleren ”Englemageren”, fortæller om sin første, svære fødsel.
Denne artikel er første gang udgivet hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
Instruktørdebutant og skuespiller Julie Ølgaard, 41, har altid været draget af menneskets sind og handlinger i pressede situationer. Det har hun også forsøgt at demonstrere i den hårrejsende krimithriller ”Englemageren”, der for tiden kan ses i biografen.
HER&NU har mødt Julie Ølgaard til en snak om rollen som politibetjenten, Laura, der i filmen kæmper med en fødselsdepression efter en sen abort.
Julie har ikke selv haft en fødselsdepression, men hun har oplevet at være presset til det yderste i forbindelse med sin graviditet.
I 2017 kom hendes søn, Cooper, til verden tidligere end planlagt, og lægerne frygtede for Julies helbred.
"Jeg havde fået et akut kejsersnit syv uger før min termin. Cooper vejede 1.231 gram, da han blev født. Han skulle have mad hver tredje time hele døgnet gennem sonde, amning og modermælkserstatning. Det var en sindssyg tid med søvnbesvær, hvor jeg sov halvanden time ad gangen," fortæller hun.
Lægerne konstaterede dengang, at Julie led af svangerskabsforgiftning under sin graviditet, hvilket gjorde, at barnet ikke fik næring nok. Det var først senere, Julie indså, hvor heldig hun havde været.
"Det gik faktisk først op for mig, da jeg var gravid anden gang og ventede min datter, Roxy. Jeg kan huske, jeg tænkte: ”Wow. Kan man have det sådan her, når man er gravid?” Min krop havde jo været ekstrem syg førhen, og det havde jeg ikke rigtig taget hensyn til. Jeg var heldig, at jeg ikke knækkede under forløbet, hvor jeg ikke fik søvn nok."
Da mor og søn lå indlagt på neonatalafdelingen på Rigshospitalet side om side med andre syge babyer, hørte Julie om de andre mødres historier på afdelingen. Det blev grobunden til karakteren Laura og hendes indre kamp i "Englemageren", og ifølge Julie har ét af filmens kerneemner været at aftabuisere fødselsdepression.
"Dem, jeg har mødt i forbindelse med den her film, er personer, man aldrig ville have tænkt havde haft en fødselsdepression. Da jeg var yngre, forbandt jeg fødselsdepression med folk, der måske havde et lidt svagt sind i forvejen. Det er jo bullshit. Alle kan få det. Og det var det, der gjorde det interessant for mig," siger hun.
