Leder: Slet ravnemor fra ordbogen
Vores Børns chefredaktør, Mette Hovmand-Stilling, synes, det er svært at få faglige og familiære ambitioner til at gå op. Hun vil både dyrke karrieren og sine børn, men hvordan gør man lige det, uden at blive kaldt ravnemor?
Er man en dårlig mor, hvis man prioriterer sit arbejde? Eller er det skidt for karrieren at prioritere sine børn?
At få børn og jobambitioner til at gå op i en højere enhed er mit livs hidtil største udfordring. Jeg vil det hele. Men kan man det? Det er svært uden dårlig samvittighed, i hvert fald. Jeg har altid arbejdet mere end de gængse 37 timer. Ikke fordi jeg er tvunget til det, men fordi jeg synes, det er sjovt.
Nu har jeg to små børn og en mand, der også går op i sit arbejde. Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at indfri alle mine ambitioner. I hvert fald hvis jeg også vil se mine børn uden at have hovedet fuldt af mails og telefoner. Derfor har jeg truffet et valg: Jeg vil ikke have et 80-timers-job. Jeg synes ikke, at jeg vil kunne være det bekendt. Jeg vil se mine børn hver dag og være nærværende hver dag. Punktum. Men det er edderbankeme svært! For jeg vil på den anden side heller ikke undvære at blive fagligt stimuleret.
Så vi forsøger at indrette os. Med barnepige og bedsteforældre i loop. Jeg halser ofte hjem for at suge så meget af den dyrebare børnetid til mig som muligt (og tit ender det alligevel med skrig og skrål og hektiske måltider midt i ulvetimen). Og når ungerne er lagt, smækker jeg benene op i sofaen – og placerer computeren ovenpå.
Det paradoksale er, at mange kvinder arbejder allermest, når de har små børn. Det er nu, vi skal have karrieren op at stå, men samtidig skal familien bygge sit fundament. Jeg tror på, at det er sundt for mine børn at se, at jeg går på arbejde – og at det ikke kun er for at tjene penge til mere legetøj. Men hold op, hvor ville jeg ønske, at der var flere timer i døgnet, og at jeg oftere kunne byde mine unger på nybagte eftermiddagsboller eller blot havde overskud til at danse mere i stuen. Det har jeg ikke altid. Men jeg vil alligevel ikke prioritere anderledes. Gør det mig til en ravnemor, at jeg kan lide mit job og prioriterer det?
Vi indretter os så godt vi kan. Det gjorde Lene Espersen også, da hun valgte sin karriere til. Som topminister med kort barsel og partiformand for De Konservative. Det trak tænder ud, men hun ville begge dele. Sit job og sin familie. Var hun en dårlig mor, fordi hun tog babyerne med på armen – eller en dårlig politiker, fordi hun også ville sine børn og tog på ferie frem for til topmøde? Det er der mange meninger om. Men gør det hende til en ravnemor?
Hvis jeg selv skulle komme i den situation at blive ringet op af statsministeren og tilbudt en ministerpost, ville jeg takke nej på stedet. Jeg vil ikke være til rådighed altid, mens jeg har små børn – det giver mig bare ikke ret til at fordømme andres valg. Vi gør det, så godt vi kan. Som medarbejdere og som mødre. Så lad os da for pokker lægge den dårlige samvittighed på hylden og stryge det fordømmende udtryk ‘ravnemor’ fra ordbogen!