Legekammerater: “Øv, bøv , du må ikke være med!”
I Ellas børnehave var de et trekløver med tre piger, der legede meget sammen. Det skiftede lidt, hvem der var tredje hjul. Når to af pigerne havde en legeaftale, var de slyngveninder hele dagen og ville ikke have den tredje med.
Derfor bad pædagogerne os om at stoppe med legeaftaler. Det gjorde vi så i et par måneder. Først syntes jeg, at det var meget fornuftigt, men efter noget tid tænkte jeg, at ‘vi lærer jo
ikke pigerne at håndtere konflikterne på den måde’. Så jeg ringede til mødrene og spurgte, om deres piger ikke ville komme over og lege med Ella. Det ville de gerne, og det gik rigtig fint. Så vi blev enige om at genoptage legeaftalerne, og den var pædagogerne med på.
Både pædagogerne og vi forældre har gjort alt, hvad vi kunne for at tale med pigerne om at være gode ved hinanden. Det skifter stadig fra dag til dag, hvem der lige leger mest sammen, men de tager det ikke længere så tungt. De er blevet bedre til at lege mere på kryds og tværs på stuen, og der er heldigvis ikke længere nogen, der bliver holdt udenfor.
Men det fyldte meget i en lang periode. Heldigvis er Ella ret åben, så når det var hende, der var udenfor, kunne hun shoppe rundt og lege der, hvor der var en åbning. Men vi kunne alligevel mærke på hende, at det var svært. Det kan det stadig være. En dag fortalte hun, at de to andre tøser havde siddet på et skur ude på legepladsen. De sagde til Ella, at hun godt måtte være med, hvis hun gav dem en pind, men da hun så gav dem pinden, havde de råbt ‘øv, bøv, du må ikke være med!’.
I børnehaven er det første gang, man som forælder får en forsmag på, hvor meget det med venskaber fylder for ens børn. Det er så vigtigt for ens barns trivsel. Og det føles bare så frygteligt, når ens barn bliver holdt udenfor.
Jeg kunne få helt ondt i maven og tænke ‘hvor er det strengt, at de andre ikke vil lege med min pige’. Og når hun selv var i smørhullet, tænkte jeg ‘Gud – min pige har også været streng’. Men nu tænker jeg mest, at det hele nok var en del af en naturlig udviklingsproces.
Ida Bjørg Meldgaard, mor til Ella på 5 år
Tilbage til artiklen: Det svære børnehaveliv
Sådan støtter du dit barns venskaber
1. Aflevér, inden alle har fundet nogen at lege med
Aflevér dit barn inden klokken ni om morgenen, før alle har fundet nogen at lege med. Ellers kan det være svært for dit barn at komme ind i leg. Ofte er mellem klokken otte og halv ni optimalt.
2. Lav legeaftaler
Invitér dit barns venner med hjem. Er dit barn lidt udenfor, så spørg en pædagog, hvem det kunne være oplagt at invitere hjem.
3. Tag det op, hvis dit barn bliver holdt udenfor
Sig med det samme til pædagogerne, hvis du mærker, at nogen driller dit barn, eller hun bliver holdt udenfor. Og sig til igen og igen og igen. Det er vigtigt, at du tager det meget alvorligt. Tal om, hvad pædagogerne kan gøre, og hvad I selv kan gøre for at støtte processen. Den pædagogiske opgave er ikke at sige ‘fy, det må I ikke’, men at få dem til at tage ejerskab og virkelig have lyst til at være søde ved hinanden.
Pædagogerne skal også lægge mærke til den psykologiske rollefordeling og tænke ‘hvem kunne hun have noget til fælles med?’ og sætte lege i gang, der skaber nye relationer mellem børnene. Men kommer I ikke problemet til livs, så flyt jeres barn hen i en anden børnehave. Det er så vigtigt for dit barn at have nogen at lege med.
Kilde: Camilla Fabricius, pædagog.
Tilbage til artiklen: Det svære børnehaveliv