Min svigerdatter har taget børnebørnene fra mig
"Jeg er bekymret for mine børnebørn, og jeg savner dem." En læser spørger i denne brevkasse, hvad hun skal stille op, efter at hendes svigerdatter ikke længere vil se familien. Læs spørgsmålet og svaret her.
Spørgsmål om bekymring for børnebørn
I 2005 mødte vores søn, dengang 33 år gammel, en kvinde, som han forelskede sig i. De flyttede sammen i den by, hvor min mand og jeg også bor. Hun var i forvejen mor til en søn på ni, og sammen fik de to små piger. Alt gik godt, vi havde det dejligt sammen, selvom min svigerdatter altid har været lidt speciel.
Alt det endte brat, da min søn for tre år siden omkom i en trafikulykke. Jeg var i tiden efter i sorg, men jeg fornemmede godt, at vores svigerdatter ændrede sig og begyndte at lægge afstand til os. Hun beskyldte os for at være afvisende og for ikke at ville hilse på hende.
Det hele kulminerede, da hun pludselig skrev, at hun ikke ønskede at se os længere. Som nævnt har min svigerdatter altid været speciel. Hun er meget sygdomsfikseret, taler helst om sig selv, og hun har i lange perioder været sygemeldt. Desværre har hun det også med at fordreje virkeligheden, og nu har det så vist sig, at hun har bagtalt os over for børnene, hvilket har resulteret i, at de heller ikke vil se os.
Min svigerdatter har også lagt afstand til mine to andre børn og deres familier, så børnene ser heller ikke deres seks kusiner og fætre længere. Fordi vi bor så tæt på hinanden, ser jeg jo børnene nu og da.
Mit ældste barnebarn er blevet meget rund, og jeg ved, at hun bruger for meget tid foran skærmen og spiser dårligt. Jeg ved også, at min svigerdatter helt er holdt op med at arbejde og går derhjemme. Alt det bekymrer mig, og jeg savner mine børnebørn. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at udvise trofasthed overfor børnebørnene
Det lyder da bestemt til, at din svigerdatter har nogle psykiske udfordringer, der i den grad går ud over hendes børn. For det er jo det, der sker, når hun bagtaler jer og ad den vej fordrejer virkeligheden, hvilket kan være svært for børn at hitte rundt i. Især når de i forvejen har mistet og sikkert frygter endnu et tab.
Den frygt kan man nemlig godt forestille sig, at deres mor har sået i dem ved sin opførsel, hvor hun jo virker til at agere meget sort/ hvidt og enten/eller-agtigt. Nu stråler det gennem din her forkortede mail, at du selv er et fornuftigt menneske, der gerne vil gøre det rigtige for dine børnebørn.
Her kan jeg godt forstå, at du farer varsomt frem, for børnene har ikke brug for mere ballade i deres liv. Når det er sagt, så synes jeg dog, at det er vigtigt, at du bliver ved med at vise børnene, at du er der. Sørg for at blive ved med at markere deres mærkedage med gaver.
Skriv små kort til dem, bliv ved med at invitere dem til sammenkomster i familien, også selvom de ikke dukker op. Det, jeg råder dig til, er, at du holder fast og agerer så normalt som muligt over for både din svigerdatter og hendes børn. Tænk på dem som ganske almindelige familiemedlemmer og se bort fra din svigerdatters mentale udsving.
For indretter du dig efter dem, så ender det med at være hende, en psykisk ustabil kvinde, der sætter dagsordenen, og det har ingen glæde af, da slet ikke hendes børn. Børn honorerer tværtimod stabilitet, vedholdenhed og trofasthed, så bliv ved med at udvise lige præcis det, for så tror jeg, at I nok skal finde hinanden med tiden.