Michelle Kristensen og Pernille Rosenkilde

Pernille og Michelle fik besked fra statsministeren lige før nytårstale: ”Jeg tænkte: Det er løgn”

Kampen for en baby har været lang for influencer Pernille Rosenkilde og sundhedsekspert og forfatter Michelle Kristensen. Men den har ikke været forgæves – og nu har de været med til at bane vejen for andre ufrivilligt barnløse, der kan se frem til flere gratis fertilitetsbehandlinger.

På årets første dag tikkede der en besked ind på Pernille Rosenkilde og Michelle Kristensens Instagram-profiler. 

Det lille fotoikon afslørede, at beskeden ikke var fra hvem som helst, for på billedet var Danmarks statsminister, Mette Frederiksen.

”Tak for vores møde om fertilitet og ufrivillig barnløshed på Marienborg i august,” begyndte beskederne, der også indeholdt et en lille afsløring.

”Når jeg holder min nytårstale klokken 18:00 i dag, vil jeg komme ind på emnet. Det synes jeg, at du skulle vide, inden talen sendes i aften.”

Få timer senere kunne statsministeren på landsdækkende tv fortælle, at barnløse i år kan se frem til flere gratis forsøg med reagensbehandling i det offentlige sundhedsvæsen. De vil nu kunne få seks forsøg mod de tidligere tre forsøg.

Samtidig foreslår regeringen at udvide støtten til fertilitetsbehandling, så vi i fremtiden også kan få gratis behandling til barn nummer to. Noget, vi i dag selv skal betale for.

For Michelle Kristensen gav den udmelding tårer i øjenkrogen. Hun har nemlig været igennem et intenst fertilitetsforløb på to år, inden hun fødte sin søn, Viggo, i oktober. Og derfor var hun også med, da statsministeren i august inviterede 10 kendte danskere til et kaffemøde om ufrivillig barnløshed for at høre til udfordringerne på området.

”Jeg blev ekstremt rørt og tænkte “det er løgn!”. Ja, jeg begyndte faktisk at græde, men tårerne sidder også noget løst på mig, efter jeg har født vores søn. Tingene er først nu ved at lande i mig, og jeg har fået øjnene op for, at jeg i de seneste to år har været ekstremt presset på både det fysiske og psykiske plan, men at jeg ikke har været så god til at bearbejde det, da det stod på.”

Hjemme hos Pernille Rosenkilde var begejstringen også stor ovenpå statsministerens tale nytårsdag. Hun er i dag mor til Lizzi på ét år efter at have været i fertilitetsbehandling i 1,5 år – blandt andet som følge af sin sygdom, PCOS.

”Først tænkte jeg, at det var vildt at have en besked fra Mette Frederiksen som første DM i 2024. Og da jeg så talen, må jeg også indrømme, at jeg fældede en lille, glad tåre. Det er stort at være med til at ændre noget, som kan påvirke rigtig mange mennesker – også flere end vi regner med.”

Historisk milepæl

I starten af 2021 blev der startet 37.560 fertilitetsbehandlinger i det danske sundhedsvæsen og født 6.170 børn efter fertilitetsbehandling, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Til sammenligning blev der født 63.710 børn i Danmark samme år.  

Ifølge Hvidovre Hospital er den væsentligste årsag til at ufrivillig barnløshed er et stigende problem, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. Og det vil uundgåeligt også give nogle problemer, hvis de ønsker at få mere end ét barn.

Derfor er det en glædelig nyhed, at regeringen nu taler for gratis behandling til barn nummer to, mener både Pernille Rosenkilde og Michelle Kristensen.

”Det giver så god mening. Vi føder færre og færre børn, og hvis vi gerne vil have et samfund, hvor der er nok yngre mennesker, der kan passe på os, når vi bliver gamle - ja, så skal der jo være mennesker til det. Derudover er det meget frustrerende og ulykkeligt, når det er økonomi, der skal spænde ben for, om man kan gå i gang med at forsøge på at lave barn nummer to,” siger sundhedseksperten.

”Så jeg tror, at mange er vågnet op med et stort og håbefuldt smil på læben her til morgen over det historiske, der skete i går.”

Hvad med ventelisterne?

Selvom både Pernille Rosenkilde og Michelle Kristensen er glade for statsministerens anerkendelse, er træerne endnu ikke vokset ind i himlen. For ventetiderne er lange, når vi skal starte fertilitetsbehandling i det offentlige – og tid er ikke en overflødig faktor, når man taler fertilitet.

Derfor tyede begge kvinder også til det private, da de skulle have hjælp til at blive gravide.

”Det var ikke, fordi vi ikke havde tiltro til det offentlige. Tværtimod. Men jeg kunne ikke håndtere den ekstra ventetid. Det er vildt dejligt, at der kommer fokus nu, og det er det første store skridt, men flere forsøg i det offentlige betyder også, at der kommer endnu mere run på. Det giver en skævvridning, når nogle kan betale sig fra det og andre ikke kan, så lige her er sundhedsvæsenet ikke så lige,” siger Pernille Rosenkilde.

Michelle Kristensen er enig. Hun gik selv til det private, da hendes ægreserve var lav og hun derfor ikke havde tid til at vente.

”Jeg spændt på, hvor lang tid man skal vente, nu hvor man tilbyder endnu flere behandling. Jeg håber, at staten gør brug af privatklinikkerne til IVF-, ICSI- og de andre behandlingsformer, så folk ikke skal vente i over et år på behandling,” siger hun og fortæller, at parret selv har brugt over 300.000 kroner på deres forløb.

På flere af de sjællandske hospitaler er der i øjeblikket cirka 5-8 måneders ventetid på fertilitetsbehandling. Til det skal medregnes, at par først kan søge om hjælp, når de har forsøgt at blive gravide i et år.

Den tid er sårbar, fortæller Pernille Rosenkilde, der først valgte at dele sin kamp, efter hun blev gravid med datteren, Lizzi.

”Det underlige ved fertilitetsbehandling er, at det fylder alt, når man er i det, og bagefter fylder det meget lidt. Jeg ville ønske, at jeg var åben om det dengang, det stod på, men det var jeg ikke, for jeg havde det rigtig dårligt. Det var svært at stå i.

Så jeg valgte først at sige det bagefter, og det har været en øjenåbner at se, hvor mange der kunne spejle sig i min historie. Så det er dejligt, at det er endt med at gøre noget godt, og det føles dejligt at blive hørt. Jeg fik lidt ekstra tiltro til Danmark – at hvis der er noget, man gerne vil ændre, så er det faktisk muligt. Og det er en fed måde at starte et nyt år på.”

Fertilitetsbehandlinger i tal

  • Cirka 20 procent af befolkningen oplever periodevis eller vedvarende infertilitet.
  • Mellem 8-10 procent af alle nyfødte børn i Danmark kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning.
  • 795 personer over 40 år blev i 2022 gravide efter fertilitetsbehandling. Det er dobbelt så mange som i 2015.
  • Der var 39.000 behandlinger i 2022, som ledte til 7.650 graviditeter.

Kilde: Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital, Sundhedsdatastyrelsen

Mette Frederiksen inviterede i august 10 kendte, danske mennesker, som har talt højt om ufrivillig barnløshed, til et møde på Marienborg. Her talte de bl.a. om udfordringerne ved fertilitetsbehandlinger. Du kan se de andre kendte danskere på billedet herunder.