Sponsoreret indhold

Sådan åbner du op for nærværende samtaler med din teenager

Samtaler, der ikke handler om praktik, fylder mindre end 15 minutter dagligt i nogle familier. Ekspert guider til, hvordan du åbner op for de gode snakke med din teenager.

De sidste 10-15 år er der sket et skred i måden, vi er sammen på. Det gælder både i relationen mellem voksne, unge og i familier generelt: Teens scroller TikTok, når de er sammen, og telefonerne ligger lunt i håndfladen, når vi slapper af derhjemme med familien. Smartphonen er blevet allemandseje, den lokker og har det med at stjæle vores tid.

I en ny undersøgelse lavet for headspace Danmark, som er et ungerådgivningstilbud, der tilbyder alle unge mellem 12-25 år nogen at tale med, fortæller hver tredje, at samtaler derhjemme, der ikke handler om praktik fylder mindre end 15 minutter dagligt.

Derfor inviterer headspace Danmark alle voksne – og deres børn – til at slukke skærmen i to timer d. 20. august fra kl. 18.00, så vi sammen kan slå et slag for værdien af nærværet og øjenkontakten. Det skal ikke ses som en løftet pegefinger, men derimod som en inspiration til alt det, vi får, når vi lægger telefonen væk og i stedet bare er – sammen.

Og så inspirerer psykolog Aida Bicik, der arbejder med børn og unges trivsel, til, hvordan du lettere åbner op for de nærværende samtaler med dit store barn.

Signe.png

Ikke flere skræmmekampagner, tak

Vi ved det godt: Vi bør skrue ned for skærmtiden og op for nærværet og de gode snakke. Rigtigt mange forældre har efterhånden fået tudet ørene fulde af trivselsrapporter, som stikker til den dårlige samvittighed fremfor at inspirere og give en kærlig håndsrækning.

Selv forklarer Aida Bikic, at mange forældre ønsker sig mere nærvær med deres børn, men er i tvivl om, hvordan de skal gribe det an. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvorfor døren til teenageværelset så ofte er lukket.

”Både børn og unge har behov for forældres nærvær, og hvis vi glemmer at vise tilstrækkelig interesse, kan den unge komme til at søge os mindre, og det kan være sværere for både dem og forældrene at åbne op for de gode samtaler.”

Men bank nu ikke dig selv i hovedet. Alle forældre kender de dage, hvor man er totalt brændt ud, og hvor overskuddet er noget nær nul. Det kan dog være en fordel at hive den sidste energi ud af kroppen og bruge de 10 minutter, du ellers ville have brugt på telefonen, til at lave noget på dit barns præmisser – alt gælder, om det er at gå en tur, drikke en kop te eller løbe en tur.

”Børn og unge har nemlig et emotionelt batteri, der hver dag bliver ladt op ved hjælp af nærvær med forældrene. Er batteriet ladt op, har den unge bedre forudsætninger for at være nysgerrig på verden, kunne rumme mere og være social – og det resulterer både i færre konflikter og flere snakke,” forklarer Aida Bikic.

imagehnm3s.png

Alt det vi får, når vi slukker skærmen

Aida Bikic peger på, at øget nærvær med forældre er med til at øge børn og unges selvværd og evner til at regulere egne følelser. Det skaber også tryghed og styrker deres evner til at danne relationer med andre. Derudover vil du som forælder opleve en større selvtillid i din rolle, fordi dit nærvær giver dig en bedre forståelse af netop dit barns behov.

Nedenfor kan du lade dig inspirere af Aida Biciks fem håndgribelige råd til, hvordan du indgangsætter de gode samtaler med dit store barn.

Eksperten guider: 5 tip til at sætte samtalen i gang

  1. Find tid til daglige samtaler: Det kan fx være under måltider, på vej til skolen eller sidst på aftenen. Regelmæssige samtaler giver plads til at dele dagens oplevelser og styrker jeres relation.
  2. Skab en åben og tryg atmosfære: Sørg for, at dit barn føler sig tryg ved at tale med dig. Undgå at dømme eller kritisere, og vis i stedet forståelse og empati, uanset hvad barnet fortæller.
  3. Brug aktiviteter: Det kan være svært for den unge at sidde over for en voksen, kigge hinanden i øjnene og tale sammen. Lav en aktivitet sammen: Gå en tur, lav mad, lær noget nyt sammen, fx SUP, keramik eller lign. eller endnu bedre: Bed dit barn om at lære dig noget, som han eller hun brænder for. På den måde er det meget nemmere for dit barn at åbne op og fortælle.
  4. Lyt aktivt og spørg specifikt ind: Tag dig tid til virkelig at lytte til, hvad dit barn fortæller – uden at afbryde eller straks komme med løsninger. Vis interesse ved at stille opfølgende spørgsmål og bekræft, hvad dit barn har sagt. Spørg specifikt: Hvad gjorde dig ked af det ved …, hvad var det fedeste, I lavede?
  5. Sæt navn på den unges følelser: For de fleste unge (og voksne) er det svært at sætte ord på følelser, så det er en god idé at hjælpe din teenager på vej ved at indlede: ”Jeg kan godt forstå, du blev vred over…,” og så er det vigtigt at signalere, at alle følelser er okay. Det er vigtigt at være i dit barns følelser, også når det er ked af det eller vred. Både børn og unge skal nemlig lære at udholde deres følelser, og det er ikke en hjælp at aflede dem hurtigst muligt.

Hvad er headspace Danmark?

headspace Danmark er et ungerådgivningstilbud, der tilbyder gratis, anonyme og uforpligtende samtaler til unge mellem 12-25 år, der har brug for at få vendt deres tanker og følelser. Udover individuelle samtaler afholder tilbuddet oplæg og workshops på skoler og ungdomsuddannelser landet over.

headspace Danmark er frivilligbåret med over 600 frivillige på landsplan - derudover er der få lønnede medarbejdere, kommunale og regionale medarbejder. 

Læs mere om headspace her.

Som noget helt nyt har headspace Danmark åbnet op for headspace family, som er et gratis samtaletilbud for pårørende til unge, der mistrives mentalt. Pårørende har mulighed for at få rådgivning individuelt, som familie eller i et gruppeforløb sammen med andre pårørende.