Sådan opdrager du dit barn til at møde andre med respekt

Som småbørnsforælder er det nemt at få tanken: Hvordan ser verden mon ud i efterdønningerne af MeToo-bølgens superkræfter, når en ny generation vokser op og skal stå på egne ben?

Forhåbentlig og sandsynligvis en hel del anderledes end den verden, vi er blevet konfronteret med gennem den seneste tids afsløringer af krænkelsesager, spår lektor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC, Christian Groes. Først og fremmest fordi vi har ændret – og stadig er i færd med at ændre – den måde, vi ser og oplever køn på i vores samfund. Fra en helt tidlig alder.

"De seneste 10 år har der været meget fokus på ligestilling herhjemme og på, at man ikke skal sætte børn i kasser i forhold til køn. Det handler om at bryde med de helt fortærskede stereotyper om, at piger skal gå i lyserødt og være prinsesser, og drenge skal gå i blåt og være actionhelte, og i stedet fokusere på, at drenge og piger kan og må det samme, og at der ikke er nogen udtryk, der er forbeholdt bestemte køn," forklarer han indledende.

Det betyder ikke, at børn ikke må være stereotyper, og at køn ikke stadig har og fortsat vil have betydning i vores samfund. Men der er en øget opmærksomhed omkring, at der skal være plads til noget andet.

"Det skal være muligt at se ud på en anden måde, klæde sig på en anden måde og lege nogle lege, som handler om noget helt tredje. Det drejer sig om at skabe en åbenhed omkring at kunne tænke køn på andre måder og ophæve begrænsninger, så barnet kan udvikle sin egen kønsidentitet og få en bedre forståelse for andres," uddyber Christian Groes.

Fodbolddrenge må gerne græde

Ifølge Christian Groes er det netop empatien – forståelsen for den anden – der er nøgleordet i relation til det ændrede syn på køn og et afgørende begreb, når vi taler om at give vores børn de bedste forudsætninger for at vokse op i en verden uden krænkelser.

"Allerede i skolealderen bliver vores liv meget kønnet, og der opstår nogle rum, hvor henholdsvis piger og drenge samler sig med hinanden. De kønnede rum kan have forskellige udtryk, men det er i høj grad her, at koderne til ligestilling og respekt bliver formet, og her, børnene kan få nogle erfaringer omkring grænser og kropslighed, som de kan trække på senere i livet."

"Det kan for eksempel være i forhold til en sportsgren, hvor der allerede fra en tidlig alder er pigehold og drengehold, og hvor der især for drengenes vedkommende kan opstå en stærk macho- og konkurrencekultur – men også det modsatte; med åbenhed over for sårbarhed og følsomhed, hvor man passer på hinanden, hvilket der især er kommet øget fokus på i sportsverdenen det seneste års tid," fortæller Christian Groes og bemærker, hvordan det mange steder er blevet tydeligt, at empatien (heldigvis) har fået en anden vægt, end den før har haft.

LÆS OGSÅ: 8 situationer, der kan være ubehagelige for dit barn

"Størstedelen af den sexisme, der bliver afdækket i de her år, går i høj grad den ene vej, hvor det primært er mænd, der misbruger deres magt. Og de debatter, vi ser lige for tiden, viser meget tydeligt, hvordan det kan være svært for mange mænd at forstå, hvad problemet er, hvilket kan skyldes, at de ikke har lært den nødvendige grad af empati."

"Med det mener jeg ikke, at alle mænd af ældre generationer er nogle kolde skiderikker, men at de ikke er opøvet i at forstå, hvad det vil sige at være den anden og kunne sætte sig i det andet køns sted," lyder forskerens forklaring.

Christian Groes ser i den forbindelse en ganske anden åbenhed og øjenhøjde i dag i forhold til at styrke empatien hos både børn og unge.

"Forældre i dag er generelt bedre til at tale med deres børn om følelser og svære ting, end man var for bare en generation tilbage, og flere og flere tabuer bliver brudt. Det gælder for eksempel også omkring antimobning, som er et stort og væsentligt tema i dag. Antimobning handler om at lære vores børn, at man ikke skal holde nogen uden for eller tro, at man er bedre end andre, fordi man for eksempel er rigere, smukkere, klogere eller stærkere, og det er et væsentligt fokus i forhold til at udrydde nogle af de usunde magtstrukturer, som mobning ofte resulterer i," forklarer han.

Ligestilling er ikke enshed

Det er ikke kun blandt de mindste, at de stereotype kønsroller er under lup og ombygning i disse år. Ligestillingen har også bedre kår blandt nutidens småbørnsforældre, hvis man spørger Christian Groes. 

"I dag er det meget normalt, at begge forældre er på arbejdsmarkedet, og accepteret, at moren sommetider arbejder mere end faren. Og der er ligeledes kommet et andet blik for, at mor og far – eller far og far eller mor og mor – behandler og taler pænt til hinanden og baner vejen for hinanden på den bedste måde."

"At de er lige vigtige – både derhjemme, blandt venner og i arbejdslivet. Det betyder i mange tilfælde stærkere ligestillingsmønstre, som barnet kan bruge som pejlemærker senere hen, også hvis de oplever det i andre hjem end deres eget", konstaterer Christian Groes og fremhæver i den forbindelse tre forskellige nye familieformer, der i dag fylder meget.

Nemlig regnbuefamilierne, sammensatte familier og de familieformer, der er fulgt med indvandring.

LÆS OGSÅ: Gråd, vrede og jalousi: Sådan rummer du dit barns svære følelser

"Med dem er der åbnet op for mangfoldighed på en ny måde – både i forhold til seksualitet, køn og kultur – hvilket giver de børn, der vokser op blandt familieformerne, en større bevidsthed om, at relationer kan se meget forskellige ud, og bedre forudsætninger for at navigere imellem dem," lyder det fra forskeren.

Uanset konstruktionen er det dog stadig vigtigt at holde øje med, hvordan man udvikler og fortolker ligestillingstanken, mener han.

"I mine øjne kan man i dag godt komme til at misforstå ligestilling som, at der skal være lighed hele tiden, i enhver situation. Og at lighed er det samme som enshed. Jeg tror i stedet, det handler om at vise barnet, at man passer på hinanden, giver hinanden plads og gør noget for hinanden, så barnet spejler sig i det og tager den erfaring med sig ind i voksenlivet."