Nummer to på vej? Få eksperternes råd om søskende

Du er gravid for anden gang og ved, hvad der skal ske. Men så melder alle de andre tanker sig – for hvordan vil storebror eller storesøster reagere på, at der snart kommer en lillesøster eller lillebror, og hvordan forbereder du dit store barn bedst muligt på søskende? 

Først og fremmest kan du godt pakke dårlig samvittighed over, at din ældste snart skal dele din opmærksomhed med en lille ny, langt væk, siger børnepsykolog Ulla Dyrløv.

“Mange har en opfattelse af, at det er synd for den store. Men mennesker er flokdyr, og børn elsker at være flere i flokken. Det er en stor gave at give sit barn søskende, som det kan dele sit liv med. Men omvæltningen er stor."

"Det kan især være svært for de et-tre-årige, fordi små børn har svært ved på forhånd at forestille sig, hvordan hverdagen bliver med en baby. Det vil føles kaotisk for dit barn i begyndelsen, fordi babys ankomst skaber nogle forandringer, som kan gøre barnet mere sårbart og uroligt," siger Ulla Dyrløv.

Storesøster bærer bleerne

Ifølge sundhedsplejerske Lena Dyhrberg kan du fortælle dit barn om graviditeten, når der er synlige tegn. Men du må gerne trække den lidt.

“Jo yngre børnene er, desto længere må der gerne gå. Det er svært for et barn at forholde sig til noget, der skal ske om otte måneder. Hvis du er meget besværet af kvalme og træthed i begyndelsen af graviditeten, bør du fortælle det allerede der, så barnet ved, hvorfor du ikke kan det, du plejer. Ellers kan du fint vente til maven vokser," siger hun.

Når nyheden så skal overbringes, er det en god ide at lade den store være centrum.

“Læg vægt på barnets nye rolle som storebror eller -søster. Sig for eksempel: ‘Har du set, at mors mave er så tyk? Det er fordi, du skal være storesøster til jul. Og når babyen kommer ud, får du en lillebror, du kan nusse og holde og senere lege med,'" foreslår Lena Dyhrberg.

Det er vigtigt, at du giver plads til dit barns reaktion. Måske kommer der nogle spørgsmål, men det kan også være, barnet bare siger ‘nå’. Begge dele er OK. En graviditet er abstrakt, og interessen skal nok komme.

I behøver heller ikke svare på mere end det, barnet spørger om, siger Lena Dyhrberg. 

Hvis en to-årig spørger, hvordan babyen er kommet ind i maven, kan I for eksempel svare, at far har puttet babyen ind i mors mave. Så kan I altid koble flere detaljer på senere. Efterhånden som du nærmer dig terminsdatoen, kan du inddrage dit barn i de praktiske forberedelser. Måske kan den kommende storebror eller -søster hjælpe med at sortere babytøjet, skrue puslebordet sammen eller bære den første pose bleer hjem fra supermarkedet. 

"På den måde bliver familieudvidelsen mere konkret, og barnet får en andel i det, der skal ske," siger Lena Dyhrberg. 

Læs også

Søskende: Hvilken aldersforskel er bedst?

I kan også læse billedbøger om søskende, kigge på fotografier og film fra dengang dit barn selv var nyfødt, eller lave tegninger af, hvad babyen mon laver inde i din mave. 

“De fleste børn er meget visuelle og kan bedre forholde sig til billeder end ord. Når barnet forstår, at det også selv har fået tæt omsorg som lille baby, bliver det lettere at acceptere, at lillebror meget af tiden skal sidde og putte hos mor og far," råder Lena Dyhrberg.

Det første møde

Når det er tid til at tage på fødegangen, skal dit barn måske passes af andre. Sker fødslen i dagtimerne, kan du lade barnet være i vuggestue eller børnehave imens. Det optimale er dog, hvis bedsteforældre eller andre tæt på kan tage over, mens I er på hospitalet, mener sundhedsplejersken.

“Barnet har godt af at mærke familiens omsorg, og samhørigheden markerer, at fødslen er en familiebegivenhed," siger Lena Dyhrberg.

Hun anbefaler, at man lader barnet give sin lillesøster eller lillebror en bamse, som kan ligge i vuggen og gøres til noget betydningsfyldt – til trøst, når den lille græder. 

Inden fødslen må du gerne tale med dit barn om, hvem der skal passe hende, når babyen kommer. Fortæl for eksempel, at mormor kommer og sover hos jer, hvis fødslen går i gang om natten, eller at faster Helle henter i institutionen, hvis fødslen sker om dagen.

“Børn opfatter mere, end vi umiddelbart tror. Når vi fortæller dem, hvad der skal ske og hvorfor, så kan de ånde lettet op og slappe af, fordi de ved, at mor og far har styr på tingene," forklarer børnepsykolog Ulla Dyrløv.

Som mor kan det føles specielt at tage afsked med sit store barn, når fødslen går i gang, hvis det altså er sådan, du har valgt. Næste gang I ses, vil I være én mere i familien. Men glem vemodigheden, og signaler til dit barn, at fødslen er en naturlig, positiv begivenhed.

“Sig ‘nu kommer lillebror snart, og når du ser ham, kan du give ham bamsen’," råder Lena Dyhrberg.  

Læs også

Søskende: Det betyder dine børns plads i flokken

Som andengangsfødende bliver du oftest udskrevet fra hospitalet nogle timer efter fødslen. Du kan enten lade dit ældste barn være med til at hente dig og babyen, eller lade barnet danne velkomstkomite derhjemme. 

“Det store barn må gerne se sin lillebror eller lillesøster på sygehuset, så det har et mentalt billede af, hvor babyen er kommet fra," siger hun.

Selv om du har smerter efter fødslen, må dit barn gerne se dig. I skal bare være opmærksomme på, at barnet har rigeligt at forholde sig til, og derfor skal du ikke være i fokus. Det centrale er mødet mellem de to søskende. Det møde er nemlig starten på et, forhåbentligt, livslangt bånd og samtidig et rørende øjeblik for jer som forældre. 

“Der skal være ro på stuen, og hvis der er andre gæster, må de gerne holde sig i baggrunden," mener Lene Dyhrberg.

Lad dit barn hilse på babyen med alle sanser – mærke den bløde hud og dufte til hovedbunden. Det er godt, hvis de også kan få øjenkontakt med hinanden. Måske vil den nybagte storebror eller storesøster gerne holde den lille. Så kan I hjælpe med puder og dyne, så begge børn sidder behageligt.

Undgå så vidt muligt formaninger, og lad dit barn gøre sine egne erfaringer. Det kan også være, dit barn hurtigt mister interessen og hellere vil lege med sit legetøj eller får behov for at sidde tæt med dig. 

“Det er helt i orden. Det vigtige er, at I signalerer, at barnets reaktioner er fine uanset hvad," fastslår Lena Dyhrberg. 

Hjemme igen

Når I kommer hjem, kan det tage lidt tid, før jeres hverdag falder på plads. Ifølge sundhedsplejersken er det en god idé at begrænse barselsbesøgene, særligt i begyndelsen, og i stedet give plads til, at det ældste barn har mulighed for at være sammen med jer og babyen, så I alle kan lære hinanden at kende i jeres nye roller.

“Det ældste barn har gavn af at være hjemme så meget som muligt efter fødslen. Giv gerne barnet en ferie fra institutionen i den første periode, hvor far også har barsel, og sørg for, at I har masser af ro omkring jer", siger Lena Dyhrberg og fortsætter:

“Det er vigtigt, at barnet føler sig som en del af den nye familie. Men hvis mor og far er helt udmattede efter fødslen og trænger til ro, kan det også være en fin løsning, at det ældste barn hygger med bedsteforældrene i nogle dage."

"Når gæsterne kommer på besøg, må de gerne vente lidt med at se babyen og i stedet først sige tillykke til den nybagte storebror eller -søster. Din baby er jo mindre interesseret i, hvem der står og kigger ned i vuggen, men for dit ældste barn har det stor betydning at blive mødt og anerkendt i dets nye rolle."

Det er samtidig en god idé at begynde tidligt med at styrke tilknytningen og forebygge jalousi mellem søskende. Det kan gøres ved, at du som forælder tydeligt indikerer, at dit store barn er lige så vigtigt som den lille ny.

“I det hele taget er det vigtigt at være ekstra opmærksom på det ældste barn efter fødslen. Ikke ved at overøse barnet med gaver eller udflugter, men ved at registrere hvordan barnet har det og delagtiggøre det i de praktiske opgaver med babyen,” råder Ulla Dyrløv.

“Det er skønt for barnet at få ansvar og lov at hjælpe med noget konkret. Børn elsker at gøre nytte og bidrage. En treårig kan godt give lillebror sutten eller assistere ved bleskift. På den måde får barnet en naturlig lyst til at beskytte babyen, og det er et godt udgangspunkt for et tæt søskendebånd," fortæller børnepsykologen.