Tips til (forældre) til ulvetimen

1 Kom ned i gear

Nogle børn kravler på væggene i ulvetimen, mens andre børn nærmest går ind i sig selv. Der er så mange forskellige adfærdsmønstre, men at få ro på nervebanerne er altid godt. Det er virkelig fantastisk, hvis man har mulighed for at hive 10 minutter ud inden aftensmaden – og så må man altså godt lade maden stå på bordet og blive kølet lidt af. De 10 minutters tid kan man bruge sammen med barnet. Læse en bog, lægge et puslespil, sætte sig ned og være med i legen. Så skaber vi en nærværende og glidende overgang fra leg til middagsmad. Samtidig kommer de ned i gear, og de kan måske for første gang i løbet af den lange dag virkelig mærke efter.

2 Skru ned for dine forventninger

Vi er nødt til at tage udgangspunkt i, hvor vi er, og så starte stille og roligt. Det er altså helt ok, at vi nogle gange siger: ”I aften bliver det havregryn” – det er der jo ingen, der tager skade af. At skulle stå i flere timer med madlavning på en hverdag, fordi man gerne vil – men egentlig ikke har overskuddet til det – det holder ikke. Det ligger meget inde i os selv at vi gerne vil præstere, og de forventninger er vi simpelthen nødt til at skrue ned for. Vi skal ikke forsøge at bestige Mount Everest hver aften, hvis det er er fuldstændig umuligt. Og med de mange muligheder for at handle måltidskasser med næsten færdig mad på nettet, kan vi spare tid på den måde og måske få mere ro på.

3 Brug køkkenet som legeplads

Det er så hyggeligt at fornemme og høre børn i det rum, vi er i. Find ud af, hvor interesseren hos dit barn er lige nu og her, og bring det med ud i køkkenet. Lego, Barbiedukker – alt rodet skal med ud i køkkenet. Jo mere vi kan få vores børn ud i køkkenet og samles omring maden - både før, under og efter måltidet – jo hyggeligere er det. Så vil vores børn associere måltidet med noget dejligt og noget hjemligt. De dufter den mad, der bliver tilberedt, og allerede her skabes der en eksplosion af sanser. Barnet leger og hygger sig i selskab med en dejlig duft af mad. Og I kan som forældre stå på sidelinjen og være med i legen.

4 Mærk efter – også hos dig selv

Det er jo ikke kun børnene, der er trætte efter en lang dag. Vi forældre kan også have dage, hvor vi er helt rundtossede efter en lang og travl dag på arbejdet. Er vi i den tilstand, så er det helt fint, at give os selv lov til bare at være til stede i det. Vi skal ikke have dårlig samvittighed, fordi vi havde planlagt noget andet oppe i hovedet – eller fordi de andre mødre og fædre sikkert disker op med det helt store måltid hver dag (hvilket de i øvrigt heller ikke gør). Vores børn vil hellere have en ærlig, nærværende og træt forælder end en forælder, der skal præstere uden egentlig at have overskud til det.

5 Planlægning, men med måde

Planlægning fungerer for de fleste. Særligt hvis man er enlig forælder eller bare meget alene med sit barn, giver det en ro, når man ved, hvad der skal ske i morgen og i overmorgen. Det er økonomisk bæredygtigt, vi mindsker madspild og man kan også planlægge barnets aktiviteter og hjælp i køkkenet. Ved man, at onsdag er en ”nem” dag, så vil det være oplagt at barnet hjælper til med at hakke grøntsager eller dække bord osv. Men! Planlægning kan også være utopi, for selv planlægning kan vi glemme. Livet kan komme i vejen, og det var jo ikke en del af planen. Så vi skal huske, at det ikke skal give os dårlig samvittighed, hvis torsdag ikke blev den torsdag, der stod på papiret – det er jo langt fra meningen med en planlægning.

6 Snack bare løs

Efter en dag i institution eller skole, er børnene for det meste meget trætte. Børnene er typisk totalt overstimuleret, og de er som regel også sultne. Deres nervesystem er ofte spændt op efter en lang dag, så rent fysisk har de brug for noget at spise. Man behøver ikke at holde dem hen, fordi aftensmaden er vigtigst. Nej, det vigtigste er, at barnet får noget at spise, hvis behovet er der. Men ikke hvad som helst. Jeg anbefaler langt hellere en rugbrødsmad, nogle grøntsager eller lidt frugt fremfor fire kiks, et æble og en figenstang. Det kommer vi alt for hurtigt til at give, men vi får ikke noget ud af det. Tværtimod vil barnet nok bare komme rendende et kvarter senere og bede om mere. Vi skal faktisk tænke, at eftermiddagssnacks også skal være nærende og skal fylde i barnets mave. Det skal holde blodsukkeret nogenlunde stabilt indtil aftensmaden, for så begynder de at føle sult, når aftensmaden nærmer sig.

7 Lad børnene hjælpe – hvis de vil og kan

Øvelse gør mester, men det er en investering rent tidsmæssigt. Så hvis du gerne vil kunne hygge dig med dit barn i køkkenet, kræver det både, at du indstiller dig på, at det kan svine en del – og at man har overskuddet til at hjælpe og navigere dem. Og lade være med til at bestemme. Vores børn kan hjælpe til meget tidligt. De kan stå på en skammel og røre i en gryde med noget vand, uden at man nødvendigvis skal bruge det til noget. Skylle gulerødder og tomater med fødderne nede i køkkenvasken osv. kun fantasien sætter grænser. Men mit råd er at starte op en weekend, hvor de fleste har mere tid. Lad børnene få mere og mere medansvar ganske langsomt. Vigtigst er det, at vi har overskud til at øve de grundlæggende ting, så børnene har god tid – også til at fejle.

8 Forbered, forbered, forbered!

Ligesom med så meget andet i vores hverdag, så er vi bedst klædt på, hvis vi ved, vi er forberedte. Og hvis ulvetimen for nogle børn kræver, at der skal næringsrige snacks ned i maven inden selve aftensmaden, så er det en kæmpe hjælp, hvis du har forberedt det. Det kan være rester fra dagen før, kogte gulerødder, kartofter eller andre grøntsager, noget frugt, en smoothie. Alt det kan vi lave dagen inden, og det frigiver noget tid til at kunne være nærværende og sammen med vores trætte børn. Det giver os et overskud af tid, og den tid kan vi jo – hvis vi kan overskue det – bruge på at få barnet med til at lave sjove ting i køkkenet.