Motorik: Tjek de 3 sanser hos dit barn

Vestibulærsansen – hovedbalancesanse

Hvad gør den?

Vestibulærsansen giver kroppen signal om roterende bevægelser af hoved og om bevægelsens retning og hastighed. Denne sans sørger for, at dit barn kan holde balancen, derfor kaldes den også hovedbalancesansen. Det skal dog ikke forveksles med selve balancen, som ikke er en sans, men de tre sanser og synet tilsammen. Ud over balancen har vestibulærsansen blandt andet stor betydning for, hvordan dit barn holder hovedet, for barnets kropsbevidsthed og for barnets aktivitetsniveau.

Hvordan fungerer den?

I det indre øre sidder sanseorganet, som består af tre buegange og to sække. Sanseorganet indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Det sker for eksempel, når du giver din baby en svingtur, når du gynger din tumling, eller når dit børnehavebarn slår koldbøtter. Disse bevægelser opfanges af små fimrehår, som sender besked til hjernen, så den kan registrere hovedets stilling og bevægelser.

Tjek dit barn

Hvis dit barn har problemer med vestibulærsansen, kan det vise sig ved, at barnet:

• Har svært ved at løfte hovedet, når det ligger på maven eller ryggen.
• Ikke kan lide at tumle.
• Ikke kan lide at gynge.
• Let bliver rundtosset og svimmel.
• Har svært ved at sidde stille og koncentrere sig.
• Har svært ved at holde balancen på en stol.
• Virker kluntet og støder ind i ting.
• Ikke kan lide balancelege som at gå på line, stå op på gyngen og lignende.
• Ikke er så udholdende.
• Har svært ved at lære at cykle.

Sådan kan du stimulere sansen

For at vestibulærsansen kan stimuleres, skal væsken i det indre øre i bevægelse. Derfor skal du tænke ‘hovedet ud i alle retninger’, når sansen skal stimuleres – og det skal den hver dag. Vilde bevægelser virker opkvikkende, mens stille bevægelser virker dæmpende. Et barn skal mestre alle variationer. Her er en række øvelser, du kan lave med dit barn.

Spædbarn (under tre måneder)

• Dans rundt med dit barn i stuen.
• Vend bunden i vejret på barnet, for eksempel ved at tage fat om barnets hofteled.
• Kast barnet op i luften, og grib det igen (jo, det må du godt!).
• Tag et tæppe, og giv barnet en gyngetur og en lufttur op mod loftet og ned igen.
• Sæt dig i en siddehængekøje med barnet, hvis du har sådan en.
• Gyng frem og tilbage og til siderne, og snur rundt. Senere kan barnet selv gynge i hængekøjen.

Pst! De øvelser, du starter med at lave med dit spædbarn, kan du sagtens blive ved med, når barnet vokser. Alt er godt, så længe det er sjovt, og din egen ryg kan holde til det.

Tumling

• Gyng! Sørg for, at der altid er gynger, hvor dit barn leger, indendørs og udendørs.
• Hjælp barnet med at slå kolbøtter.
• Tril barnet på forskellige underlag.
• Lad barnet sidde på din kontorstol, og drej det rundt.

Børnehavebarn

• Find en legeplads med gammeldags kolbøttestænger.
• Tag ud i naturen, og leg rullelege ned ad skrænter.
• Giv barnet et par gymnastikringe at hænge i derhjemme, og/eller køb en lille indendørs trampolin, og lad barnet hoppe på den.
• Hæng en ribbe op, så barnet lige kan kravle en tur op i den, når det går forbi.
• Giv barnet en siddehængekøje til vilde lege og stille stunder.

Taktilsansen – følesansen

Hvad gør den?

Følesansen gør, at dit barn kan mærke og registrere forskellige typer berøring. Den har betydning for barnets følelser, dets bevægelsers præcision, dets reaktioner, for eksempel når det falder, og for dets psykiske og sociale kontakt til andre. Et barn med problemer med følesansen vil enten være dybt optaget af ikke at komme til at røre ved andre eller omvendt: komme til at ‘fylde for meget’ og for eksempel sætte sig oven på legoklodserne midt i legen.

Hvordan fungerer den?

Sansen består af en indre sans (den beskyttende del) og en ydre (den undersøgende del). Den registrerer, om en berøring er blød eller hård, kold eller varm, rar eller ubehagelig for derefter at sende besked til hjernen om, hvad der er på færde, så kroppen kan reagere. Den beskyttende del er i spil, når dit barn for eksempel rører ved en kogeplade og hurtigt trækker hånden til sig. Den undersøgende del er i spil, når barnet for eksempel rækker ud og rører en regnorm eller en legoklods.

Tjek dit barn

Hvis dit barn har problemer med taktilsansen, kan det vise sig ved, at barnet:

• Har svært ved at falde til ro ved amning.
• Har afbrudt søvn, sover uroligt eller ikke kan falde til ro, når du putter det.
• Generes af bestemte typer tøj, vaskemærker eller sømme.
• Ikke bryder sig om at blive smurt ind i creme.
• Er meget kilden.
• Er meget svimmel.
• Hellere vil røre end blive rørt.
• Bliver aggressiv, når nogen rører ved det – slår eller bider.
• Ikke kan lide at blive beskidt.
• Ikke kan lide at komme i brusebad.
• Ikke er glad for at lege med andre børn.

Sådan kan du stimulere sansen

Følesansen bliver stimuleret, når dit barn selv rører ved noget, eller når det bliver rørt af andre. Jo større del af kroppen, der rører, desto mere stimulering. Hvis barnet aldrig har prøvet at røre ved noget med maven, ryggen eller benene, ved det ikke, hvordan det føles. Så af med tøjet!

Spædbarn (under tre måneder)

• Kærtegn og nus barnet over hele kroppen.
• Tag tøjet af barnet, og svøb det i dyner, eller leg tumlelege i sengen.
• Svøb baby med forskellige stoffer.
• Gå til babysvømning, og lad barnet mærke den særlige fornemmelse af at være omsvøbt af vand – ligesom i mors mave.

Tumling

• Lad barnet tage fodbad, eventuelt et elektrisk, som laver bobler og dermed kilder og masserer fødderne på samme tid.
• Saml en lille pose med ting af forskellige materialer, for eksempel en børste, en malerpensel, en frottéklud og så videre. Lad barnet vælge en ting i posen, røre ved det og fortælle, om den er blød, hård, rar eller væmmelig.
• Tag ud! Lad barnet afprøve så mange forskellige miljøer som muligt: strand, skov, mark, by – meget gerne med bare fødder om sommeren, så følesansen får én på opleveren via fodsålerne.

Børnehavebarn

• Lad barnet være med til at lave mad. Alle sanser, ikke mindst følesansen, bliver stimuleret, når barnet er med til at brase, bage, koge og vaske op.
• Frotter godt med et håndklæde, når barnet har været i bad.
• Smør eventuelt creme på kroppen efter badet, og gør det rart ved at tage dit barn på skødet og snakke om stort og småt samtidig.

Psst! Nogle børn bryder sig ikke om at få tøjet af. Har dit barn det sådan, så gå forsigtigt frem.

Kinæstesisansen – muskel- og ledsansen

Hvad gør den?

Kinæstesisansen sørger for, at muskler spændes og afspændes efter behov. Herved bruges den mængde muskelkraft, der er nødvendig for at udføre en bestemt bevægelse. Hvis dit barn for eksempel skal løfte en liter mælk og har prøvet det nogle gange, ved hjernen, hvilken besked den skal sende til musklerne – det vil sige med hvilken kraft, barnet skal løfte mælken. Sansen er også grundlaget for at kunne mærke, hvilken stilling et led befinder sig i.

Hvordan fungerer den?

Sanseorganerne findes i alle muskler, sener og led. For at de kan fungere optimalt, er de afhængige af præcise sanseindtryk fra de andre sanser. Kinæstesisansen bygger med andre ord på de to andre sanser, så hvis dit barn har problemer med dem, vil det ofte vise sig i kinæstesisansen.

Tjek dit barn

Hvis dit barn har problemer med kinæstesisansen, kan det vise sig ved, at barnet:

• Bliver hurtigt træt.
• Virker slapt.
• Er motorisk bagud (holder hovedet, vender sig, kryber, kravler og går senere end jævnaldrende).
• Ikke har lyst til at prøve nye ting.
• Er pjevset og usikker.
• Lander tungt, når det hopper ned fra noget.
• Har svært ved præcise bevægelser.
• Har svært ved at bedømme størrelse og vægt.
• Har dårligt kropskendskab.
• Har svært ved begreber som foran, bag ved, ved siden af og så videre.
• Spiser grimt.
• Er under- eller overaktivt.

Sådan kan du stimulere sansen

Indret jeres hjem og dagligdag, så der er plads til bevægelse og leg. Barnet skal have mulighed for at bruge sin krop og få styrket sin stabilitet og sine muskler hver dag. Børn kopierer vores adfærd på godt og ondt. Hvis mor og far sidder flere timer foran fjernsynet, så gør mini det også.

Spædbarn (under tre måneder)

• Lad barnet ligge på maven! Hvis dit barn ikke kan lide det, så lad det kun ligge i kort tid, vend det om på ryggen, og prøv igen. Børn skal ligge ubesværet på maven omkring tremåneders-alderen og være maveliggende på strakte arme ved firemåneders-alderen.
• Barnet skal knejse med nakken. Gør dit barn ikke det – eller bliver det ved med at protestere – kan der være fastlåsthed i nakken, og så kan du opsøge en kraniosakral-terapeut, en fysioterapeut eller en kiropraktor.
• Undgå siddende stilling, indtil dit barn selv sætter sig op i otte-timåneders-alderen. Hvis du sætter barnet op, før det kan selv, bliver barnet låst i stillingen.

Tumling

• Giv plads til, at barnet kan tage ét skridt ad gangen i sin motoriske udvikling. Hjælp det ikke op at stå, men lad det selv rejse sig op ad noget. Hjælp det ikke med at gå ved at holde det i dets arme, som det har hævet over hovedet, og så videre. Du må gerne støtte, men du kan ikke tage bøvlet fra barnet. Der skal bøvl til!
• Lad barnet prøve selv: skænke mælk, spise med ske, øse havregryn, tage tøj på og af. Der vil ryge meget mælk på gulvet, men den lille krop skal selv have erfaringen.

Børnehavebarn

• Sørg for, at der er gode faciliteter, hvor dit barn leger: Der skal være mulighed for at kravle, klatre, løbe, liste og hoppe. Går dit barn ikke i en institution med god legeplads, så sørg for, at det kommer til at lege forskellige lege derhjemme.
• Byg forhindringsbaner af puder, bordskånere, tæpper og så videre – alt kan bruges!
• Leg vilde brydelege eller pudekamp i sengen.
• Køb et balancebræt, og lad barnet balancere.
• Lad barnet ligge på maven og køre og lege på et rullebræt med fire hjul.