Camilla Skøtts bolig

Camilla Skøtt bor med hvide vægge og gulve: ”Det giver mulighed for at mikse finurlige detaljer og farver ind”

Hun holder af en minimalistisk indretning, hvor hun selv tilsætter den rette mængde mønster og spræl. For det vigtige for stylist Camilla Skøtt i familiens hjem er, at tingene har en historie – som de bøger, hun har beholdt fra sine teenageår.

Jobbet som både stylist og tekstforfatter tager Camilla Skøtt med ind i familiens egen bolig, når hun forener en smuk minimalistisk indretning med en følelse af hjemlige omgivelser.

Det vigtige i boligindretningen i det nybyggede hus er nemlig, at man kan mærke, at tingene har en historie at fortælle.

Sammen med sin mand og tre børn bor Camilla Skøtt i Stensballe lidt uden for Horsens. Her har hjemmet hvide vægge og gulve, men det betyder langt fra, at det er ”kedeligt” eller uden detaljer.

Noget af det, som betyder mest for hende, er eksempelvis de bøger, hun aldrig vil skille sig af med – heller ikke dem, hun læste som 11-12-årig. Eller en særlig tegning fra den ældste datter, som gør hende glad hver dag, når hun kigger på den.

Med en personlig tilgang til design og boligindretning har stylisten valgt at dele ud af sin interesse på Instagram. Mød her kvinden bag den populære profil @arablestreet:

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Camilla Skøtt, er 34 år, selvstændig stylist og tekstforfatter, og så driver jeg siden ’A little story’ sammen med min kusine MetteMaje Skøtt. Jeg bor i Stensballe med min mand og tre børn, Lucca, Matti og Sille på henholdsvis 9, 7 og 4 år, i et nybygget hus.

Den lille alkove på Silles værelse er sat sammen af skabe fra IKEA.. Billederne på væggene er fra Posterlounge.
Luccas skønne værelse.
Silles værelse
Den lille alkove på Silles værelse er sat sammen af skabe fra IKEA.. Billederne på væggene er fra Posterlounge.
Luccas værelse
Luccas skønne værelse.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Jeg er uddannet fra Designskolen Kolding i 2014 og har altid interesseret mig for design og indretning, og derfor var det naturligt at kaste sig over boligreportager og andet relateret til livsstil sammen med Mettemaje, da jeg afsluttede min kandidat. At dele interessen på Instagram startede som en forlængelse af mit arbejde, men efterhånden har det udviklet sig, så det i dag er langt mere personligt indhold med udgangspunkt i mit og min families liv i huset.

Beskriv din stil?

Grundlæggende er min stil en smule minimalistisk med rene linjer og ikke alt for mange ting. Jeg kan godt lide hvide vægge og hvide gulve, fordi de giver mig mulighed for at mikse finurlige detaljer, mønstre og farver ind, uden at det kammer over og bliver for meget for mig.

I entreen er der rene og hvide linjer.
Entre
I entreen er der rene og hvide linjer.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg bliver inspireret af alle mulige ting i min hverdag: Mennesker, jeg møder, farver, jeg støder ind i, rejser, oplevelser og gode snakke. Jeg bliver fanget af historien, og det er ofte også den bagvedliggende historie, der får mig til at holde af en ting.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Den hvide ansigtsvase, som jeg fandt på et loppemarked i efteråret.

Ansigtsvasen er Camillas seneste køb og står med tørrede blomster i.
Ansigtsvase
Ansigtsvasen er Camillas seneste køb og står med tørrede blomster i.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Mine bøger. Jeg har bøger helt tilbage fra, da jeg som 11-12-årige for alvor fandt glæden ved at læse, og jeg kan ikke skille mig af med dem. Bøgerne er en af de ting, der virkelig får mig til at føle mig hjemme, og jeg bliver glad af at have dem omkring mig.

Camilla er en rigtig læsehest og skiller sig sjældent af med sine gamle bøger.
Bøger
Camilla er en rigtig læsehest og skiller sig sjældent af med sine gamle bøger.

Et drømmekøb, som du ikke har foretaget endnu?

Et rundt (marmor-)spisebord. Jeg ved ikke præcis, hvilket det skal være endnu, for jeg tør ikke gå i gang med at kigge, før jeg ved, vi har råd til ét – og der er lang tid til.

Det smukkeste tapet pryder skydedøren - vi er SÅ meget fan.
Spiseplads
Det smukkeste tapet pryder skydedøren - vi er SÅ meget fan.

Hvilke tanker gør du dig om økonomien i forhold til boligindretning?

Jeg skifter meget sjældent mine ting ud, og derfor bruger jeg heller ikke så mange penge på indretning. Når jeg gør, vil jeg til gengæld gerne have gode ting af høj kvalitet, og jeg vil hellere undvære end at gå på kompromis. Det betyder også, at der som regel går meget lang tid fra, at jeg ønsker mig noget, til jeg køber det – men så bliver jeg til gengæld også helt utroligt glad, når jeg køber noget nyt.

I entreen har Camilla indrettet et lille kontor.
Kontor
I entreen har Camilla indrettet et lille kontor.

Hvad høster flest likes, når du deler det Instagram?

Vores billedvægge i stuen.

Reolen er fyldt til bristepunktet med Camillas bøger. Den smukke billedvæg høster mange likes på instagram.
Reol
Reolen er fyldt til bristepunktet med Camillas bøger. Den smukke billedvæg høster mange likes på instagram.

Dit yndlingsrum i boligen?

Køkken, stue og spiseafdeling er jo samlet i ét rum, men området omkring sofaen er mit yndlingsområde i det rum. Fordi der foregår så mange ting der: Børnene leger og hygger, vi ser fredagsfilm og spiser popcorn alle fem, jeg kan ligge med en god bog og følge med i, hvad der sker i resten af huset. Det er omdrejningspunkt for så mange gode stunder, og derfor er dét mit yndlingsrum.

Bagvæggen i det åbne køkken har fået en smuk rosa farve. Farven er fra Dyrup og farvekoden er S 4020-R10B.
Køkken
Bagvæggen i det åbne køkken har fået en smuk rosa farve. Farven er fra Dyrup og farvekoden er S 4020-R10B.
Yndlingsrum.jpg

Det næste, der skal ske i jeres hjem?

Vi drømmer om at bygge et orangeri i haven, men i øjeblikket planlægger vi en længere rejse til vinter, og derfor kommer der til at gå lang tid, før vi kan bruge penge på hjemmet igen.

Stue-1.jpg

Mine favorit-INSTAGRAMMERE?

@100kvm_eventyr – fordi hun er så god til at skabe hygge og hjemlighed.

@apartmentaffairs – fordi jeg elsker hendes finurlige interiørfund.

@jan10aa – jeg forstår ikke hollandsk, men jeg er fuldstændig vild med deres stil.

Camilla elsker at trække naturen indenfor, så derfor er der selvfølgelig også masser af grønne planter på badeværelset.
Badeværelset
Camilla elsker at trække naturen indenfor, så derfor er der selvfølgelig også masser af grønne planter på badeværelset.
Badeværelset

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Vær personlig. Det kan godt være, at det ikke er moderne længere, men hvis ting har en betydning for dig, så lad det være en del af din indretning – det er dét, der gør det til et hjem.
  2. Miks materialer. Der sker noget spændende, når man blander forskellige materialer som flet, tekstiler, træ, metal etc. – det giver liv, og det giver øjet noget at gå på opdagelse i.
  3. Træk naturen med indenfor. Der er ikke noget som grønne planter og blomster, der kan skabe hygge, varme og hjemlighed i en bolig.
Bag skydedøreni  køkkenet gemmer sig masser af dejlig opbevaring.
Køkken
Bag skydedøreni køkkenet gemmer sig masser af dejlig opbevaring.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Som nævnt er mine bøger nok noget af det, jeg holder mest af i min bolig. De har fulgt mig i alle mine hjem, og de får mig i den grad til at føle mig hjemme. Skal jeg vælge en specifik ting, jeg er rigtig glad for, er det billedet af balletdanseren, som står på bogreolen – det er en tegning fra min ældste datter, som jeg bliver så glad af at se på.

Balletdanseren er tegnet af Camillas ældste datter, Lucca og er en af de ting, som Camilla holder utrolig meget af.
Bøger og tegning holder Camila mest af.
Balletdanseren er tegnet af Camillas ældste datter, Lucca og er en af de ting, som Camilla holder utrolig meget af.

Følg selv Camilla Skøtt på Instagram og se flere af hendes smukke billeder her:

Vis os din instagram-bolig

Er din bolig helt unik, og vil du også vise den frem her på ALT.dk, så send os gerne et link til din instagramprofil til denne mail: tip@alt.dk

Flere instagram-boliger