Ditte Reffstrup: "Det vækker minder og gør mig glad, hver gang jeg ser det"

På en stille villavej på indre Østerbro i København bor ægteparret bag Ganni, kreativ direktør Ditte Reffstrup, 39, og CEO Nicolaj Reffstrup, 43, med deres tre børn i halvdelen af en fantastisk og delvist fredet villa, tegnet i 1875 af Vilhelm Dahlerup, der også har tegnet Det Kgl. Teater. Parrets hjem er indrettet med smukke ting og værker, de har fundet rundt omkring i verden og er blevet forelsket i, og som også repræsenterer Gannis dna: Det skal ikke kun være pænt at kigge på, men også kunne bruges. Vi tog en snak med dem om deres forhold til kunst, hvordan de bruger den i deres arbejde, og hvad de drømmer om at investere i.

Den imponerende Østerbro-villa fra 1875 er tegnet af Vilhelm Dahlerup, der også har tegnet Det Kgl. Teater, Glyptoteket og SMK.

Hvad betyder kunst for jer?

Ditte: – Jeg elsker at være i kontakt med kunst, når vi møder kunstnere og hører deres historier eller taler med venner, der er med på beatet. Men selv har jeg ikke helt knækket koden endnu. Enten kan jeg instinktivt lide det, eller også synes jeg, at det er frygteligt. For mig handler det ikke om, at noget er rigtigt eller mere korrekt at kunne lide. Jeg kan godt holde af noget, som måske ikke har en værdi for andre, men som har affektionsværdi for os. Vi har bl.a. et billede, som vi fik i gave af en af vores venner, Frederik Valentin. Det vækker minder og gør mig glad, hver gang jeg ser det. Kunst har en helt særlig evne til at sætte en stemning eller fremkalde en følelse. Og det er noget, vi begge bruger meget i vores arbejde. Både i butikkerne og på kontoret er det vigtigt for os at skabe et spændende miljø, som giver vores gæster en særlig følelse.

Et lille originalt kunstværk på væggen i børneværelset i det fredede hus. Selvportrættet er tegnet af kunstneren Carl Frederik Aagaard, som huset i sin tid blev opført til.

Nicolaj: – Jeg kan på ingen måde påstå, at jeg har forstand på kunst, men det interesserer og fascinerer mig alligevel helt vildt. Kunsten agerer fx på nogle af de samme præmisser som moden. I mode er det altafgørende, at du forstår at balancere mellem produkt, pris og perception. Produktet skal være af en vis kvalitet og have et vist udtryk. Prisen afgør på mange måder, hvor eksklusivt produktet er, og hvordan det opfattes af omverdenen. Og endelig er konteksten afgørende for, hvordan dit produkt og dit brand opfattes. Vetements kan sælge DHL-T-shirts til 200 euro, hvilket jo objektivt set er skørt, men det er, fordi de optræder i den rette kontekst. Som jeg ser det, er den præmis i endnu højere grad til stede i kunsten og nærmest på steroider. En af mine venner, som er salgsdirektør for et galleri, solgte for nylig et maleri til 1,5 mio. dollars. Det var bogstavelig talt en grøn stribe på en hvid baggrund, og i nogles øjne er det kejserens nye klæder. Men det kan man kun gøre, hvis man har opbygget en helt fantastisk historiefortælling og stramt styret den kontekst, værket optræder i. At forstå, hvordan man gør det, interesserer mig meget.

Hvor køber I kunst?

Ditte:  – Det er meget forskelligt. Vi køber de værker, vi forelsker os i, hvis vi har råd til dem. Galleri V1 har en særlig god æstetik og øjner tit dygtige unge talenter tidligt. Generelt kan jeg godt lide kunst, som har noget skævt, men også gerne lidt blidt over sig. Det kan Sarah Becker bl.a.

Nicolaj:  – Vi finder inspiration på sociale medier og online-auktioner, men kunstmesser som Chart Art Fair og den engelske Frieze giver også et kæmpe kick, fordi de er så intense. Og ellers er meget af den kunst, vi har herhjemme, fundet hos venner eller i forbindelse med arbejde.

Fire værker af David Shrigley hænger over bordet fra Svenskt Tenn med Josef Frank-print på bakken. Lampen er fra Le Klint.

Hvilke kunstværker betyder mest for jer i hjemmet?

Ditte:  – De betyder alle sammen meget for mig! Jeg er især utrolig glad for vores to værker af Casper Sejersen. Jeg elsker farverne, stemningen og motiverne. De emmer af mystik og ufortalte historier. 

Ditte og Nicolaj kan godt lide fotokunst, og værket Broken Flowers over sofaen er af Casper Sejersen. Skålen på sofabordet er af keramikkunstneren Jessica Hans, som Ganni har lavet et kunstsamarbejde med. Stenskulpturen, der forestiller en kvinde, er købt i Tisvilde.

Nicolaj:  – Det skifter konstant, men lige for tiden er jeg virkelig glad for et fotografi, vi har hængende i vores køkken af kunstnerduoen Ultra Grøn. Den ene halvdel af duoen, Christian Dinesen, har lånt os værket, da de ikke sælger deres ting. Måske er det derfor, at jeg finder det så spændende. Og så havde vi den serbiske New York-baserede kunstner Ana Kraš boende under den sidste modeuge i København. Hun efterlod en tegning af vores hus og vores familie med en sød hilsen. Den holder vi selvfølgelig også meget af.

Det store farverige maleri er af Christian Dinesen, og de farverige skamler er fra Piet Hein Eek.

Hvad har I hængende i forretningerne og på kontoret?

Ditte:  – Vi gør generelt meget ud af at dekorere med kunst, keramik og unikke møbler. Vi kan godt lide at mikse designklassikere med ny kunst for at skabe et kontrastfyldt udtryk, som vækker fantasien. Det er svært at udpege ét favoritkunstværk, men lige nu er jeg rigtig glad for vores gardiner kreeret af kunstneren Ana Kraš i forbindelse med set-designet til vores S/S 18-show. De er utrolig smukke og forestiller det serbiske bjerglandskab i Anas hjemland og skal dekorere vores butikker i forbindelse med, at kollektionen lander i butikkerne til februar.

Nicolaj: – Vi går altid efter at inkorporere et dansk islæt i vores butikker og kontorer, ofte via kunst og møbler. I vores butik i Illum har vi fx Keld Helmer-Petersen-fotografier hængende, og i vores butik i Store Regnegade har vi et møbel af den talentfulde danske arkitekt Kevin Hviid, som er et kunstværk i sig selv.

Tapetet i soveværelset er fredet og har set sådan ud siden 1875. Vitrineskabet er købt på Lauritz.com og indeholder datteren Ritas fine sager. Værket er af Frederik Valentin.

Hvem er jeres yndlingskunstnere?

Ditte:  – Åh, der er så meget kunst, jeg godt kan lide. Men jeg vil faktisk ikke sige, at jeg har en yndlingskunstner. Jeg har ikke en særlig viden om kunst, min tilgang til den er meget intuitiv og drevet af følelser, lidt på samme måde som jeg lytter til musik. Hvis det fremkalder noget hos mig, er det lige meget, hvilken genre eller kunstner det er.

Nicolaj:  – Jeg har heller ikke en klar favorit, men det er interessant at følge Superflex, fordi de siden tiden i Blågårdsgade altid har haft et samfundskritisk sigte med deres projekter, som man nemt kan relatere sig til, og nu er de nået helt derop, hvor de får lov til at lave gynger i Tate Moderns turbinehal. Det er ret vildt. Jeg elsker også Olafur Eliasson, fordi hans projekter bare er grundlæggende smukke. Og Henrik Vibskov for at være ren og uforfalsket kreativitet igennem mange, mange år.

Hvad er jeres seneste kunstkøb?

Ditte:  – Jeg har for nylig købt en plakat af Niki de Saint Phalle til mig selv. Jeg følte mig draget af den, fordi der er en utrolig styrke i hendes feministiske motiver.

Ditte har netop foræret sig selv Niki de Saint Phalle-kunstplakaten i fødselsdagsgave.

Nicolaj:  – Jeg tror, det var et litografi af David Shrigley, som jeg griner lidt ad stort set hver dag.

Hvad drømmer I om at anskaffe jer?

Ditte:  – Det ville være for vildt at have en installation af Yayoi Kusama i baghaven.

Nicolaj:  – Hvis det må være helt uden for reach, gad jeg godt have et gigantisk kamintæppe i cigaretskod af den kinesiske kunstner Xu Bing, som vi engang så på ARoS. Og ellers et kæmpe Alexander Tovborg-maleri. Som ateist kan jeg godt lide hans undersøgelser af troen, hvor absurd den end måtte være.

Værket Life Is Fantastic af David Shrigley og Two Ties af Jim Dine hænger fint over stolen fra Muller Van Severen.

Hvor kigger I på kunst?

Ditte: – Louisiana og ARoS er nogle af mine favoritter i Danmark. Jeg vender også altid tilbage til Davids Samling, hvor vi holdt show for nogle år siden. Og så er Dia:Beacon, der ligger et par timer uden for New York, et fuldstændig fortryllende sted. Men ellers har vi gennem tiden uden tvivl brugt mest tid på Forårsudstillingen på Charlottenborg. Vi boede på Gammelholm lige bagved i 15 år, og det er nok også her, vi har købt mest kunst.

Nicolaj: – Det skifter meget, men SMK og Louisiana er altid et besøg værd, og ellers har København jo rigtig mange fine gallerier at byde på – fra Andersen's Contemporary til V1 og David Risley for blot at nævne nogle få. Men jeg bruger nok i virkeligheden mest tid på Designmuseum Danmark og hos nogle venner, der har et arbejdsfællesskab i en gammel fabrik på Amager.

Et fint hjørne i stuen byder på to sort-hvide fotos af Keld Helmer-Petersen. Under dem hænger et oliemaleri, som stylisten Helle Høgsbro har købt på et loppemarked. Den pink Moustache-stol er fra Paris, og giraffen er fundet på et loppemarked.

Hvilken by i verden er bedst til at kigge på kunst i?

Ditte:  – København er en rigtig spændende kunstby, og vi er begge meget interesserede i dansk kunst. Og selv om det måske er en kliché, er New York og London også nemt tilgængelige kunstmæssigt, da begge byer har så meget forskelligt at byde på i koncentreret form. Min næste drømmekunstdestination er den japanske ø Naoshima, hvor du kan opleve helt unikke værker omgivet af spektakulær natur.

Hvad er jeres bedste kunsttip?

Ditte: – Følg din mavefornemmelse! Lad være med at købe noget, bare fordi andre synes, det er fedt. Det er dig, som skal kigge på det hver dag, og det er dine følelser, det skal vække.

Nicolaj: – Kunst er personligt, så find en ven, som er kunstkender, og som kender dig ud og ind, og få ham eller hende til at guide dig.

Alle Fotos: Frederik Lentz Andersen, Nikolaj Thaning Rentzmann og Andreas Houmann