Marketing- og PR-ansvarlig hos Poul Stig Briller køber ikke møbler efter, om de passer ind

Pladsmangel fik Sara Devantier, 40, marketing- og PR-ansvarlig i Poul Stig Briller, og familie til at flytte fra Pisserenden i København til Hareskoven nord for byen for at bygge og bo. De omgiver sig med natur, hjemmelavede løsninger og den helt rette farvesammensætning. Og så har de ikke sparet på lyset.

Hvor længe har I boet her?

“Vi flyttede til Hareskoven for fire år siden fra en lejlighed i Studiestræde i hjertet af København. Der var ikke plads nok til to børn, og vi havde ikke råd til at købe hus på Frederiksberg. Det var faktisk mere af tvang end af lyst, vi flyttede fra byen.”

Hvorfor valgte i Hareskoven?

“For mig var det vigtigt, at der var natur. Hvis jeg skulle miste byen, skulle jeg have noget andet i stedet for. Min mand har cyklet i Hareskoven, og han syntes, her var pænt. Og så havde vi råd til et hus her. Det var lidt råddent og lugtede, men vi elskede dørene og omgivelserne. Jeg er selv vokset op tæt på skoven, og på en måde følte jeg, at jeg kom tilbage til mine rødder, fordi vi har skoven i baghaven. Men to måneder efter købet fortrød jeg og lavede en kæmpe scene. Jeg var så presset over at skulle flytte fra byen, at jeg ringede til ejendomsmægleren, men så tænkte jeg: “Nu slapper du af og tager et år herude, og så kan vi altid flytte tilbage.”

I endte med at bygge et nyt hus. Hvordan gik det til?

“Vi havde bare tænkt os at male og måske bygge lidt til med tiden. Men vi fandt hurtigt ud af, at det grundlæggende var en bunke møg. Min mand Sune elsker at bygge og kreere, og derfor besluttede vi os for at bygge et nyt hus. Vi havde ikke lyst til et typehus og ikke råd til et arkitekttegnet, så vi satte os ned med hver vores blok og tegnede grundplaner, indtil vi var enige om de ting, der var vigtigst for os hver især: Store rum, ingen spildplads i form af gange, ingen trapper, store værelser til vores drenge i stedet for et stort soveværelse og udsigt til skoven. Vi fandt et firma, der leverer færdige moduler til et råhus og sætter det op på 48 timer, så det er kun yderhuset, der er bygget af professionelle. Resten har vi lavet selv. Vi er gået lidt på kompromis med finish, men det glemmer man heldigvis med tiden.”

Hvordan har I sat jeres præg på det?

“I lang tid levede vi uden et reelt loft, men med udsyn til dampspærrer og ledninger. Der er højt til loftet, og vi havde brug for et, der kunne gøre akustikken god. Så vi byggede et listeloft i træ. Vi byggede det i moduler, som vi stod og lavede på gulvet om aftenen og hejsede op og skruede fast. De hvide lofter med hullerne ses ofte på museer, men ikke så ofte i private hjem. Dem købte vi som plader og satte op.”

Hvor finder du inspiration?

“For tiden er jeg meget inspireret af Poul Henningsens hus og den smukke farvesammensætning. Jeg er generelt inspireret af danske arkitekters huse, især Knud Holscher og Karen og Ebbe Clemmensens huse. Af butikker holder jeg øje med The Apartment.” 

Har du nogle dogmer, du indretter efter?

“Jeg kan godt lide at investere i klassiske møbler, men der er alt for mange danske designklassikere i sort eller cognacfarvet læder derude. Jeg er til farver, uanset om det er sko, tasker, sofaer eller lamper. Dog må jeg gå på kompromis med min mand i ny og næ. Hans lejlighed var brun og sort, inden vi flyttede sammen, så vores fælles hjem er en blanding. Jeg har ikke så mange regler om, hvad der passer sammen. Det er nok for mig, at tingene er smukke hver for sig, og jeg kan godt lide kontraster og overraskelser. Jeg køber ikke møbler eller interiør efter, om det passer ind. Når jeg ser noget, der er smukt og cool, køber jeg det. Nogle gange er jeg selvfølgelig nødt til at spare op, men som udgangspunkt er jeg ret spontan i mine køb.”

Hvad skal der til for, at du føler dig hjemme?

“Vi har mange hjemmelavede løsninger og meget hjemmelavet udsmykning på væggene. Det er hjem for mig.”

Hvor meget flytter du rundt?

“Vi rykker ofte rundt i vores opholdsstue. Det giver fornyet energi og får mig til at sætte pris på gamle ting igen. Jeg gør det samme i mine butikker. En ny vinkel kan gøre underværker.”

Hvad er dit forhold til farver?

“De giver mig energi. Jeg har altid købt møbler med farver, og mit første ‘voksenkøb’ var en Corona-stol af Poul M. Volther i æblegrøn uld. Nu er den ombetrukket i blåt skind med røde stikninger, og jeg drømmer om at ombetrække den igen i pink uld. Den trænger til nyt liv, og jeg kan ikke sælge den.”

Hvad skal der være i alle hjem?

“Uhøjtidelighed, humor og en afslappet stemning.”

Hvad er dit yndlingsrum?

“Vores åbne stue/køkken/alrum, der åbner direkte ud til vores terrasse, som også er en favorit.”

Hvad er din seneste investering til lejligheden?

“En bænk fra Fredericia Furniture betrukket med tekstil fra Kvadrat, designet af Raf Simons.”

Hvad er på ønskelisten?

“En Candy Cube af Sabine Marcelis og en rød gyngestol af Muller Van Severen.”

Hvad er dit drømmekøb?

“En rumdeler af Charlotte Perriand fra 1959, der ikke er i produktion mere. Men så skal jeg vist sælge nogle flere briller.”

Hvad er dine bedste indretningsråd?

“Brug farver, lad være med at overtænke, tænk asymmetri, og spar aldrig på lyset.”

Hvor køber du kunst?

“Den smule vi har, er hovedsagelig købt hos Schäfer Grafik og V1 Gallery, og så har vi en enkelt akvarel, min veninde har malet. Vores seneste køb er fotokunst af Casper Sejersen, og ellers er de fleste ‘værker’ lavet af mine børn og mig selv.”

Hvad skiller du dig aldrig af med?

“En Steppeulv-pris, som min far, som var trommeslager i Steppeulvene, fik for nogle år tilbage. Jeg fik den af ham som plaster på såret, fordi han meldte afbud til vores bryllup. Han havde fået et spillejob på trods af, at det var ham, der skulle vie os.”

Hvor tilbringer du mest tid?

“Jeg bruger mange timer i mit arbejdsværelse, hvor Poul Stig Brillers første brillekollektion er blevet til. Generelt afstresser jeg ved at producere, sy, strikke og arbejde i læder, og her starter mange af mine projekter. Det er mit zen-space, når børnene sover.”

Har du altid været kreativ?

“Jeg er vokset op i en søskendeflok på fem piger, og mine hippieforældre flyttede til Fyn med os, fordi de ikke havde nogen penge. Min far byggede selv huset af ting, der ikke rigtig kostede noget, og vi endte med at være ret selvforsynende. Vi malede vores eget mel, hentede råmælk hos naboen og lagde en 20’er i vindueskarmen. Vi har altid set vores forældre lave selv, bygge selv, strikke selv. Jeg har lært at prøve ting af, være kreativ og gøre det selv, og hvis der er noget, du ikke kan finde ud af, må du bare prøve dig frem.”